DI til tænketank: Det er decideret uansvarligt at præsentere forbrænding som en romantisk og langsigtet strategi

Tænketanken Brundtland foreslår i et debatindlæg 5. december at satse på øget affaldsforbrænding som en løsning på både energikrisen og industripolitikken.
Mens vi på kort sigt er afhængige af affaldsforbrænding, hvilket vi har effektive anlæg til i Danmark, er det på høje tid at skifte kurs og satse på bæredygtige løsninger, der flugter med klimamålene og affaldshierarkiet.
At præsentere forbrænding som en romantisk og langsigtet strategi er derfor ikke bare kortsigtet – det er decideret uansvarligt.
Og lad os starte med netop at huske affaldshierarkiet. Det er nemlig ikke bare et teoretisk princip, men derimod kernen i EU's affaldspolitik og en grundpille i vejen mod en bæredygtig fremtid.
Hierarkiet er krystalklart: Forebyggelse, genbrug og genanvendelse skal prioriteres højere end forbrænding og deponering. Alligevel synes Tænketanken Brundtland i deres seneste debatindlæg at have glemt disse grundprincipper.
I stedet for at fastholde ressourcer i kredsløbet, foreslår Brundtland nemlig en løsning, der brænder materialer af og sender dem ud af økonomien for altid.
Strider mod EU-politik
Som Enrico Letta så fint beskriver det i sin rapport om Europas indre marked og konkurrenceevne, handler cirkulær økonomi om at fastholde "high product and material value while extending their lifespan within the economy and eliminating unnecessary material usage".
Vi skal ikke brænde vores værdifulde ressourcer af, men derimod investere i fremtidens cirkulære løsninger, der både beskytter miljøet, skaber arbejdspladser og styrker vores økonomi.
Karin Klitgaard
Underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi, DI
Forslaget om øget forbrænding vil ikke blot forkorte produkter og materialers levetid, men også give anledning til et endnu højere materialeforbrug.
Det er stik imod de grundlæggende principper i den cirkulære økonomi og affaldshierarkiet, ligesom det er klimamæssigt uansvarligt. Udvinding og forarbejdning af materialer er nemlig skyld i op mod halvdelen af de globale CO2-udledninger.
Tænketanken Brundtland indleder klogt deres debatindlæg med en observation om, at vi står overfor en fremtid med geopolitisk højspænding. Men i en tid, hvor vores globale forsyningskæder bliver stadig mere sårbare, og spørgsmålet om ressourceudnyttelse er vigtigere end nogensinde, er svaret ikke ukritisk at øge forbrændingen.
I stedet gør vi klogt i at kigge til de talrige virksomheder i Danmark, som ikke blot er eksperter i genbrug og genanvendelse, men som i den grad også er deres ansvar for den grønne omstilling bevidst.
Brundtlands konstatering om, at det er billigere at bruge jomfruelige materialer, er desværre korrekt. Men at det skulle afholde private aktører fra at genanvende affald, holder dog ganske enkelt ikke vand.
Private investeringer
Den private affaldsbranche har investeret milliarder i bedre løsninger til affaldshåndtering og flere investeringer er på vej. Investeringerne er for alvor kommet i gang efter klimaplanen på affaldsområdet sikrede, at kommunalt indsamlet affald skal i udbud.
Før det så vi kun en begrænset, sporadisk indsats og mindre anlæg til genanvendelse rundt i kommunerne, der slet ikke kunne levere den skala, ensartethed og kvalitet i genanvendte materialer, som industrien efterspørger.
Af konkrete eksempler kan vi pege på Solum i Roskilde, som for nylig har indviet Danmarks første robotsorteringsanlæg til byggeaffald med en forventet genanvendelsesgrad på over 80 procent.
Eller Ressource Denmark, som i Esbjerg har opført et enormt plastsorteringsanlæg med kapacitet til at sortere hele Danmarks plastaffald. Ej at forglemme New Retex i Bjerringbro, der har investeret i anlæg til højteknologisk tekstilaffaldssortering, og som leverer data og sporbarhed i hele genanvendelsesprocessen.
Vi kunne fortsætte listen med endnu flere gode eksempler på virksomheder, der har cirkulær økonomi som en del af deres DNA, så at påstå, at der ikke investeres, er direkte forkert.
Også flere og flere producenter redesigner produkter og øger efterspørgslen efter genanvendte materialer. Det sker som led i deres klimaindsats, kundeefterspørgsel og som følge af krav om bæredygtighedsrapportering, kommende producentansvarsregler og ecodesign krav fra EU.
Kommunalt ansvar
For nyligt blev New Retex, en af få godkendte indsamlingsvirksomheder, afvist som ene tilbudsgiver i et kommunalt udbud af tekstilaffald med den begrundelse, at de ikke har haft et positivt resultat.
Det er på høje tid at indse, at mere forbrænding ikke er det eneste svar på vores affalds- eller energiproblemer.
Karin Klitgaard
Underdirektør for miljøpolitik og cirkulær økonomi, DI
Men det resultat skyldes netop omkostninger forbundet med udvikling og investeringer i nye teknologier, samt de naturlige udfordringer der følger med at gå ind i et nyt og umodent marked.
Dermed er Danmarks bedste leverandør af sortering og data på tekstilaffald lagt på is af en kommune, som ellers per lov har ansvaret for at sikre dokumentation for, at deres affald bliver behandlet af en aktør, der kan levere høj og reel genanvendelse.
Når tænketanken peger på, at markedet "sejler", bør de derfor huske, at der er fire fingre, der peger tilbage i egen retning.
Hvis kommunerne ikke er villige til at betale for høj og reel genanvendelse, så bliver de danske virksomheders resultater ikke bedre, og så vil affaldet ryge til behandling i lande, hvor det er usikkert, hvad der sker med affaldet. Kommunerne er stadig en del af det marked, som I kritiserer.
Vejen frem
Vi skal fortsætte med at sikre investeringer gennem en fast kurs på affaldsområdet i form af fuld implementering af klimaplanen fra 2020 og åbne grænser.
Kun sådan kan alle led i behandlingskæden udnyttes bedst muligt til gavn for både klimaet, beskyttelsen af materialerne, økonomien, konkurrencekraften og Europas sikkerhed.
Genanvendelsesmarkedet er på vej fremad og vil tage et stort spring frem i 2025, hvor de nye krav til byggeriet, det nye nationale affaldstilsyn, modtagekontrollen på forbrændingsanlæggene og den nye affaldstransportforordning skal implementeres – blot for at nævne et par konkrete eksempler på understøttende regulering.
Det er på høje tid at indse, at mere forbrænding ikke er det eneste svar på vores affalds- eller energiproblemer.
Vi skal ikke brænde vores værdifulde ressourcer af, men derimod investere i fremtidens cirkulære løsninger, der både beskytter miljøet, skaber arbejdspladser og styrker vores økonomi.
Så ja, Tænketanken Brundtland, vi er helt enige med jer i, at valget er enkelt. Der er nemlig kun én rigtig vej at gå, og det er opad i affaldshierarkiet – ikke nedad! Det handler om klima, det handler om vores fremtidige ressourcer, og det handler om vores økonomi.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Vigtig klimastatus sat på pause af regeringsforhandlingerne: "Det må betyde, at der er politisk indblanding”
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april























