Forening i modsvar: Der bliver holdt fast i et affaldssystem, som for længst burde have været gentænkt

Gunnar Kjems
Stifter og bestyrelsesformand, 1spand.nu
Mens borgerne i København fortsat kæmper med ti skraldespande, bygger ARC et med egne ord “moderne” sorteringsanlæg ved Amager Bakke.
Men trods løfter om moderne teknologi vil anlægget kun udsortere en brøkdel af restaffaldet.
Det viser, at vi i Danmark stadig styrer efter politik frem for teknologi og holder fast i et system, der burde have været gentænkt for længst.
ARC har valgt at træde ind i debatten om fremtidens affaldssortering. Det er noget, som vores folkebevægelse hilser velkommen.
Men når ARC i en replik til 1spand.nu elegant skøjter hen over det faktum, at det nye anlæg ifølge Københavns Kommune kun forventes at udsortere omkring 6,5 procent af restaffaldet, bliver det nødvendigt at genopfriske proportionerne.
For tallet, som stammer fra et kommunalt notat, er ensbetydende med, at mere end ni ud af ti kilo restaffald fortsat vil ende på forbrændingen. Samtidig rejser anlægget økonomiske spørgsmål.
Begrænset potentiale
På Frederiksberg, som er en af de tre ejerkommuner bag projektet, forventes behandlingsomkostningerne for restaffald at stige fra 756 kroner per ton til 1.627 kroner per ton, når anlægget står færdigt.
Det er en markant stigning, som kalder på en nøgtern vurdering af, om gevinsten står mål med udgiften.
Som folkebevægelse støtter 1spand.nu den grønne omstilling og princippet om, at ressourcer skal sorteres og genanvendes. Spørgsmålet er alene, hvor og hvordan sorteringen bedst foregår.
Vi ser det derfor som positivt, at anlægget kan udnytte nogle ressourcer, som ellers ville være gået tabt, men det ændrer ikke ved, at potentialet er begrænset, og at anlægget ikke løser de grundlæggende udfordringer i systemet.
Vores vision er, at affaldshåndteringen i langt højere grad tilpasses borgernes behov frem for omvendt. For borgernes behov er ikke ens.
Gunnar Kjems
Stifter og bestyrelsesformand, 1spand.nu
Tag for eksempel København, hvor kommunens egne tal har afsløret, at 68,8 procent af husholdningernes restaffald er fejlsorteret.
Det betyder, at langt størstedelen af de genanvendelige materialer stadig ender i den forkerte spand og dermed går tabt for genanvendelse.
Det står lysende klart, at borgerne har udfordringer med at sortere eller ligefrem tænder af på affaldssorteringen, som Voxmeter har formuleret det.
Derfor løser anlægget ikke det grundlæggende problem: At selve systemet bygger på en idé om, at det er borgerne, der skal udføre det meste af sorteringsarbejdet, til trods for at central sortering kunne gøre det bedre, billigere og mere effektivt.
ARC fremhæver, at de blot arbejder inden for de rammer, som Folketinget har fastlagt, og forsøger dermed at præsentere sig som en apolitisk aktør. Det kan man mene om, hvad man vil.
Men det ændrer ikke på, at hele måden, vi har indrettet vores affaldssystem på, er dybt politisk. Det er et resultat af lovgivning, krav og måltal. Ikke en teknologisk nødvendighed.
Affaldssorteringsordningen blev født ud af klimavalget i 2019 som et symbol på grøn handlekraft, før nogen for alvor spurgte, om klimaeffekten stod mål med indsatsen.
Måske handler modstanden mod central sortering i virkeligheden også om noget andet end teknologi: Om frygten for at erkende, hvor mange ressourcer der allerede er bundet i et system, der blev rullet ud, før nogen for alvor overvejede, om det var den mest hensigtsmæssige vej.
Enkelt og tilgængeligt
Hos 1spand.nu sætter vi ikke spørgsmålstegn ved, om der skal bygges nye anlæg. Vi spørger bare, hvordan de skal indrettes. Skal det fortsat være borgerne, der står med ti spande og skal agere skraldemænd i eget hjem?
Eller skal vi tage ved lære af erfaringer med centrale anlæg, som allerede findes i udlandet, eksempelvis Atteros sorteringsanlæg i Holland, til at løfte en større del af opgaven – mere effektivt og klimamæssigt bedre?
Central sortering betyder færre spande, mindre logistik og lavere samlede omkostninger for både borgere og kommuner.
Løsningen kan, som 1spand.nu har vist, spare samfundet for omkring 1,5 milliarder kroner om året, svarende til en halv Store Bededag.
Teknologien skal spille en langt større rolle i affaldshåndteringen fremover.
Gunnar Kjems
Stifter og bestyrelsesformand, 1spand.nu
Hvis affaldssystemet skal fungere, skal det opleves som enkelt, rimeligt og tilgængeligt fremfor en byrde, borgerne skal løfte alene i hver deres køkken eller som en ensrettet ordning, hvor alle skal passe ind i samme system.
Vores vision er, at affaldshåndteringen i langt højere grad tilpasses borgernes behov frem for omvendt. For borgernes behov er ikke ens.
Enlige, familier, ældre og sommerhusejere har vidt forskellige vilkår. Et mere fleksibelt og individuelt system ville både mindske byrden og øge opbakningen.
Det kræver, at teknologien og systemet arbejder for borgerne, og at vi bruger nye digitale løsninger og kunstig intelligens til at gøre vores affaldssystem smartere.
Vi drømmer i den forbindelse også om at tillade køkkenkværne til madaffald og genåbne affaldsskakte, hvor det er muligt.
Det ville både gøre hverdagen lettere og være til gavn for ældre og borgere med handicap og samtidig mindske den fysiske belastning, som mange oplever ved at håndtere tunge spande i dagligdagen.
Det er dog i sidste ende positivt, at ARC selv anerkender, at “en kombination af kildesortering og eftersortering giver de bedste resultater”.
For det viser, at vi trods uenigheder deler en fælles erkendelse: Teknologien skal spille en langt større rolle i affaldshåndteringen fremover.
Indsigt
Mads Toftegaard Madsen58 årI dag
Kommunaldirektør, Fredensborg Kommune
Louise Groth-Michelsen51 år27. maj
Projektleder, TryghedsGruppen
Ole Thybo Thomsen64 år27. maj
Professor, University of Bristol, adjung. professor, Institut for Mekanik og Produktion, Aalborg Universitet, fhv. formand, Det Fri Forskningsråd

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Dan Jørgensen har holdt 278 møder med lobbyister, siden han blev kommissær
- Ørsted foreslog embedsmænd stort havvindprojekt som løsning på dansk-norsk kabelkrise
- Erhvervsorganisation har holdt flest møder med Dan Jørgensen: "De har brug for input udefra"
- EU-Kommissionen vil tæmme galoperende gødningspriser, inden krisen rammer vores middagsborde
- Politikerne satte milliarder af til havvind: Nu har staten modtaget flere bud
















