Forsker om kystsikring: Naturen overholder ikke kommunegrænser

DEBAT: Naturen påvirker kysterne over kilometerlange stræk på tværs af kommuner. Derfor er der brug for helhedsløsninger og samarbejde på tværs, hvis Danmarks kyster skal sikres mod fremtidens uvejr, skriver Nils Drønen fra DHI.

Af Nils Drønen
Chef for Forskning og Udvikling på DHI

Der er for tiden stor bevågenhed om fremtidens kystsikring i Danmark.

Det er ikke underligt, da man under de senere års mange kraftige storme helt konkret har kunnet opleve de problemer, der med stor sandsynlighed kommer til at tegne fremtiden. Den formodede højere vandstand og de ændrede stormmønstre presser vores kyster med erosion og truer en række byer med oversvømmelse, med store økonomiske tab til følge.

På tværs af kommuner
Naturen overholder ikke kommunegrænser eller samfundets regler, og påvirkningerne strækker sig over mange kilometer langs kysten, med den enkelte borger stående midt i det hele som en mindre brik i et større spil.

Ikke nok med det, enkelte grundejeres forsøg med lokale kystsikringsløsninger kan skabe store problemer i naboområderne. Derfor tales der mere og mere om helhedsløsninger, der adresserer det, at naturen influerer kysten over lange stræk, og som forsøger at arbejde med og ikke mod naturens kræfter.

Det er med andre ord naturen, der sætter dagsordenen, og samfundet må finde en måde at organisere sig på, så problemerne adresseres teknisk, økonomisk og samfundsmæssigt optimalt.

Den bedste måde at holde hovedet koldt på i sådan en situation er at basere sine beslutninger på viden – viden om naturen, viden om økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser og mulige løsninger, samt viden om, hvordan man bedst agerer i dette spændingsfelt.

Helhedsorienterede projekter
Vi har i Danmark en stor viden og ekspertise inden for området med baggrund i Danmarks geologiske natur, beliggenhed og historie, og vi kan lære meget af succesfulde fremsynede projekter, som medtænker mange aspekter og som fungerer i samspil med naturen med et minimum af negative konsekvenser.

Det største projekt er den stadige vedligeholdelse af vestkysten syd for Thyborøn. I samarbejde mellem Kystdirektoratet og kommuner modvirkes kysttilbagerykningen ved årligt at tilføre kysten millioner kubikmeter af sand, som indvindes i Nordsøen eller føres forbi havne. Denne indsats udføres ikke udelukkende for at forhindre erosionen i direkte forstand, men i mindst lige så høj grad som en præventiv beskyttelse mod omfattende oversvømmelser i baglandet forårsaget af klit- og digebrud.

I modsætning hertil undlades det ofte at beskytte eroderende kyster med højtliggende bagland, hvor enkelte boliger trues under kraftige storme. I nogle tilfælde betragtes en blotlagt eroderende skrænt som et aktiv, der skal bevares, for eksempel Møns Klint.

Et andet eksempel er Køge Bugt Strandpark, hvor en ikke særlig attraktiv tilgroningskyst tæt på storbyen blev transformeret til et attraktivt klitlandskab integreret med laguner og marinaer. Ukendt for de fleste er, at dette projekt i virkeligheden også er en beskyttelse mod oversvømmelse, idet et kontinuert forløb af diger er indbygget i anlægget og sammen med klitterne beskytter lave områder bagved.

Der er således incitamenter til at arbejde med kystbeskyttelse på måder, der ikke kun adresserer problemet direkte, men som medtænker andre perspektiver, og som dermed giver projekterne større værdi.

Sådan kommer vi videre
Vi har i dag viden og metoder til at lave smuk og rekreativ kystbeskyttelse, men der er i høj grad brug for udvikling af samarbejder på tværs af fagligheder og organisationer. Her vil investering i vurderinger af fremtidens storme og oversvømmelsesskader i lyset af de usikkerheder klimaændringerne tilsiger, analyser af ”yderste konsekvenser” og strategier for udvikling af kystbeskyttelse, der gradvist udvides og tilpasses klimaudviklingen på den økonomisk mest optimale måde, være et godt sted at starte.

Med viden og erfaring kan bæredygtige projekter udvikles, og vi kan få en bedre fordeling af ansvar, administration og projektstyring mellem stat, region, kommune og borgere. Om ”projektet” lykkes kræver, at der både er handlekraft, indsigt og velvilje blandt alle de involverede aktører.

Forrige artikel V: Kystsikring er alles ansvar V: Kystsikring er alles ansvar Næste artikel Ny debat: Har Danmark styr på kystsikringen? Ny debat: Har Danmark styr på kystsikringen?
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger.

    Tag et overordnet ansvar. NU.

    Der er så meget i denne verden, man ikke fortår.
    Når man kigger på landkortet, så ser man et lille land, der er skabt af aflejringer fra istiden - og formet af havets strømninger. Danmark har faktisk arealmæssigt været betydeligt større.
    Danmark er fladt og jordbunden porøs og flytbar, - og havet stiger.
    Er der nogen kloge hoveder, der kan forklare, hvorfor landets ledelse ikke STRAKS har påtaget sig lederskabet, ansvaret og koordineringen af kystsikringen??
    Måske fejlopfatter jeg. Men igen og igen hører man, at .."Det er den enkelte lodsejers ansvar" ......Og så er den ikke længere !! Nå, jo. Så er det kommunernes ansvar. Men havet kender hverken lodsejernes skel eller kommunegrænserne. Næste stop bliver så, at det bliver regionernes ansvar. . Altså!
    Ansvarsforflygtigelse.
    Tag nu arbejdstøjet på, hr. minister og påtag dig det overordnede ansvar!
    Det er da primært et fælles ansvar at passe på vores land og vores kyster.
    Mit hus ligger højt på en bakke inde i landet, så jeg har mit på det tørre. Men i mine øjne er kystsikring et FÆLLES ANSVAR - også selv om det koster penge.
    Hvis man ikke fra statens side påtager sig et ansvar, så varer det ikke mange hundrede år, før Danmark er blevet MEGET mindre.
    Kom nu igang , ...hr. minister !