Debat

Seniorforsker: Danmark er klar til geotermi i stor skala

Vidensgrundlaget for udnyttelse af geotermi er på plads. Nu er det kun investeringerne, der afgør, hvor hurtigt teknologien kan blive en del af vores  vedvarende energikilder, skriver seniorforsker Mette Olivarius.

Vidensgrundlaget og ekspertisen er altså omfattende, og Danmarks geotermiske ressource er således klar til storskalaudvinding, skriver seniorforsker fra GEUS. Her klimaminister Dan Jørgensen ved pressemødet om det nye geotermiprojekt i Aarhus.
Vidensgrundlaget og ekspertisen er altså omfattende, og Danmarks geotermiske ressource er således klar til storskalaudvinding, skriver seniorforsker fra GEUS. Her klimaminister Dan Jørgensen ved pressemødet om det nye geotermiprojekt i Aarhus. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Mette Olivarius
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Geotermisk energi er en enorm og stort set uudnyttet ressource i Danmarks undergrund, der kan opvarme en stor del af de danske boliger. Det er samtidig en vedvarende og meget miljøvenlig energikilde, der kan bidrage til udfasningen af de fossile brændsler og overgangsteknologier, der anvendes i dag.

Ny temadebat

Er geotermi vejen til grøn fjernvarme i Danmark?

Det blev kaldt en "historisk dag for fjernvarmen i Aarhus”, da der forleden blev indgået en ny aftale, som skal sikre, at geotermi efter 2030 skal stå for 20 procent af varmen, når aarhusianerne skruer op for radiatorerne. 

Aftalen falder efter, at regeringen sidste år gav AP Møller en række tilladelser de nødvendige boringer.

Derfor spørger Altinget Forsyning i en ny temadebat:

  • Vil geotermi kunne sætte fart på udfasningen af biomasse?
  • Kan det blive konkurrencedygtigt i nær fremtid?
  • Hvad mangler, før at Danmark bliver klar til geotermi i stor skala?

Den geotermiske energi findes som varmt vand i porøse sandstenslag i undergrunden (geotermiske reservoirer), hvorfra vandet kan pumpes op og returneres til igen, når varmen er udnyttet. Det er en stabil energikilde, der er uafhængig af sæsonvariationer i modsætning til sol- og vindenergi. 

Geotermi er ideel at anvende i vores mange byer med veludbyggede fjernvarmenet, der kan distribuere den geotermiske varme. Det er endvidere oplagt at anvende geotermisk energi til decentralt byggeri med stort varmebehov såsom store drivhusanlæg, som det i stor stil gøres i Holland, der har en undergrund meget lig den danske.

Geotermi som vigtig del af fremtidens energimix
Geotermi kan altså blive en vigtig del af den stabile baseload, der er nødvendig i det grønne energimix. Og vi har nu opbygget så meget viden og ekspertise, at de barrierer, der tidligere har været forbundet med udnyttelse af Danmarks store geotermiske ressource, kan overvindes.

Vi har ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) i samarbejde med andre forskere og interessenter forsket i at minimere de geologiske, tekniske og økonomiske usikkerheder, der er forbundet med udvinding af geotermisk energi, og resultaterne er blandt andet sammenfattet i best practice-rapporter.

Vi har nu opbygget så meget viden og ekspertise, at de barrierer, der tidligere har været forbundet med udnyttelse af Danmarks store geotermiske ressource, kan overvindes.

Mette Olivarius, seniorforsker, GEUS

Vi har lavet en række undersøgelser for at kortlægge udbredelsen og kvaliteten af de geotermiske reservoirer i den danske undergrund. Over det meste af landet findes der ét til flere egnede geotermiske reservoirer i undergrunden. De befinder sig i cirka 1 til 3 kilometer dybde, hvor vandet er cirka 35 til 90 grader varmt og dermed kan indgå i en fjernvarmeproduktion.

Nogle af de metoder, som anvendes i olie- og gassektoren, er med succes blevet inddraget i vurderingen af undergrundens geotermiske reservoirer, så det eksempelvis kan sandsynliggøres, at geotermiske sandstenslag med tilstrækkelig ydeevne er til stede, før det besluttes at udføre omkostningstunge efterforskningsboringer.

Hertil er reservoirernes mineralogi og vandets geokemi blevet kortlagt, da det giver et godt grundlag for at vælge de rette materialer til boringer og overfladeinstallationer, så korrosion og belægninger minimeres i de geotermiske anlæg. 

Tre gode råd til succesfuld geotermi
Når der skal designes nye geotermiprojekter, er det vigtigt at trække på erfaringer fra tidligere geotermiboringer og fra driften af geotermiske anlæg, da viden om mulige risici hele vejen fra efterforsknings- til produktionsfasen er essentiel for at gøre geotermi til et konkurrencedygtigt tilvalg.

Det er desuden afgørende, at de helt lokale geologiske forhold tages i betragtning, hvor et geotermisk anlæg ønskes opført. Dette skyldes, at et geotermisk reservoirs ydeevne er afhængig af, hvor let vandet kan strømme igennem sandstenene, og hvor varmt vandet er, hvilket er forskelligt som følge af variationer i undergrundens beskaffenhed.

Fra et geofagligt perspektiv er det sidste skridt, der skal tages for at øge chancen for succesfulde geotermiprojekter mest muligt, at anvende de nyeste data science metoder til at minimere de geologiske og driftsmæssige usikkerheder.

Nu er det kun investeringerne, der afgør, hvor hurtigt geotermi kan komme til at udgøre en stor andel af Danmarks anvendte vedvarende energikilder.

Mette Olivarius, seniorforsker, GEUS

Det kan øge udnyttelsen af eksisterende undergrundsdata til at forudsige reservoirernes egenskaber og ydeevne, samt geokemisk modellere mulige reaktioner mellem geotermivand og installationer, så de rette tiltag såsom kemiske filtre kan øge chancen for en problemfri driftsfase. 

Vidensgrundlaget og ekspertisen er altså omfattende, og Danmarks geotermiske ressource er således klar til storskalaudvinding. Nu er det kun investeringerne, der afgør, hvor hurtigt geotermi kan komme til at udgøre en stor andel af Danmarks anvendte vedvarende energikilder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Olivarius

Seniorforsker, Afdeling for Geoenergi og lagring, GEUS
ph.d. i geoscience (Aarhus Uni. 2015)