Grøn Energi: Drej på disse tre knapper for at sikre den grønne omstilling

Af Jesper Koch
Analysechef, Grøn Energi

Cirka 200 decentrale kraftvarmeværker rammes, når grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker falder bort ved udgangen af i år.

Det kommer i gennemsnit til at betyde en varmeprisstigning på 3.850 kroner om året for en almindelig bolig. De værst ramte forbrugere får dog stigninger på godt 10.000 kroner om året.

Noget må og skal gøres meget hurtigt, så de mange ramte boligejere og varmeforbrugere ikke lades i stikken med høje varmepriser og huse, der gøres svære at sælge.

Men før man kan ordinere den rette medicin, er det nødvendigt at have et fagligt indblik over den konkrete udfordring.

Så hvad ved vi egentlig?

Noget må og skal gøres meget hurtigt, så de mange ramte boligejere og varmeforbrugere ikke lades i stikken med høje varmepriser og huse, der gøres svære at sælge.

Jesper Koch
Analysechef, Grøn Energi

Vestdanmark rammes hårdest
Vi ved, at det konkret rammer cirka 300.000 danske husstande, hvoraf de 80 procent ligger i Vestdanmark og de resterende 20 procent ligger i Østdanmark.

Af de 80 procent ligger de fleste enten i Nordjylland, Sydjylland eller på Fyn. I gennemsnit mister selskaberne en kompensation, der svarer til cirka 4.000 kroner per husstand.

Enkelte husstande vil opleve prisstigninger på helt op til 10.000 kroner.

Vi ved, at de mange decentrale kraftvarmeværker er bundet af både krav om at stå til rådighed for elsystemet, skønt behovet for deres elydelser er stærkt begrænsede, og vi ved, at de samme selskaber er underlagt et forældet krav om at skulle benytte naturgas.

Selvom langt størstedelen har benyttet sig af de muligheder, de har til rådighed, såsom at investere i supplerende solvarme, afskrive på deres anlæg, indløse lån, etc., så har det for kun en meget lille del af selskaberne været muligt helt at kompensere for det manglende grundbeløb.

Der skal andet og mere til.

Tre knapper
Helt konkret er der behov for at dreje på tre knapper.

For det første bør det forældede krav om, at selskaberne skal producere el og varme, fejes til side, så selskaberne kan få frihed til at handle som de og deres forbrugere er bedst tjent med.

Hvis selskaberne ikke længere får betaling for de ydelser, de leverer til elsystemet, men alene kan opkræve tabet hos varmeforbrugerne, giver det ikke mening for dem at levere disse ydelser. Derfor bør dette krav opdateres, så selskaberne kan få den nødvendige frihed.

For det andet skal elafgiften til kollektive varmepumper halveres, og denne reduktion bør gøres permanent.

Fjernvarmeselskaberne er meget opmærksomme på, hvordan de i øjeblikket bliver brugt i elselskabernes kampagne for en generel lempelse af elafgiften, endda med sigte på en komplet nulstilling af elafgiften.

Det vil desværre ikke sikre de mange kraftvarmeværker og deres forbrugere, men bedst tjene den individuelle elopvarmning, erodere fjernvarmen og fremme elselskabernes jagt på merinvesteringer i elnettet, med højere eltariffer til følge.

Det øger endelig risikoen for et væsentligt dårligere sammenhængende energisystem, hvis den individuelle elopvarmning gøres til politisk kæledægge.

Endelig skal elnettarifferne gøres omkostningsægte.

Halvanden arm bundet på ryggen
Eltarifferne er i dag ikke designet, så de understøtter den grønne omstilling med store mængder fluktuerende energi. Tarifferne skal i højere grad baseres på et fast bidrag, så de er både kostægte og understøtter en grøn fremtid.

Dermed får kraftvarmeværkerne endnu et økonomisk incitament til at investere i kollektive varmepumper, der vil være den mest samfundsøkonomiske løsning.

Ved at dreje på de tre nævnte knapper sikrer vi, at fjernvarmeselskaberne får redskaberne til at fortsætte den grønne omstilling i et marked, hvor de fortsat skal kæmpe med de individuelle løsninger om forbrugerne.

Men de får nu mulighed for at kæmpe på mere lige vilkår, og uden at have halvanden arm bundet på ryggen med rigide og forældede krav.