Debat

Ingeniørforeningen om smart cities: Byens vejrtrækning kan blive digital

DEBAT: I disse år udfordres bydriften, og presset på jordens ressourcer øges. Med digitalisering kan vi tilegne os viden om alle de enheder, der indgår i byens liv og få endnu mere smart cities, skriver Thomas Damkjær Petersen.

Vores pres på jordens ressourcer betyder, at vi ikke længere kan drive byen som en maskine, men må se den som et økosystem, skriver Thomas Damkjær Petersen.
Vores pres på jordens ressourcer betyder, at vi ikke længere kan drive byen som en maskine, men må se den som et økosystem, skriver Thomas Damkjær Petersen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Vi kender alle sammen udtrykket ’byen ånder af liv’. Det er netop, hvad byen gør. Den er levende og ånder, den indtager vand, mad og energi, og den udsender beskidt vand, fordøjet mad og udledninger fra biler og kraftværker.

I disse år udfordres den gamle drift af byen, hvor alt kører som en maskine, hvor vi sender råstoffer ind og tager affaldet ud i containere og kloakrør. Vores pres på jordens ressourcer betyder, at vi ikke længere kan drive byen som en maskine, men må se den som et økosystem.

Den cirkulære økonomi har ramt byen, og digitaliseringen har store potentialer for at understøtte udviklingen.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Et tværgående overblik
Den cirkulære økonomi betyder, at vi har brug for et ganske andet blik på: Hvad der kommer ind, hvordan det indgår i byens processer, og hvordan og hvor meget, der skal føres væk fra byen igen. Vi har brug for at vide præcis, hvor meget vand vi tager ind, hvordan det bliver brugt, om det kan bruges flere gange og hvor – og i hvilken kvalitet, vi kan sende det tilbage til naturens kredsløb.

Og vandet er bare et af de materialer, der indgår i byens stofskifte. Vi har også brug for meget mere samlet viden om de andre råstoffer, der indgår i byens liv, som kan genbruges og recirkuleres.

Vi har brug for at vide præcis, hvor meget vand vi tager ind, hvordan det bliver brugt, om det kan bruges flere gange og hvor – og i hvilken kvalitet, vi kan sende det tilbage til naturens kredsløb.

Thomas Damkjær Petersen
Formand for Ingeniørforeningen, IDA

Her er vi på mange måder heldige, for samtidig med at nødvendigheden af den cirkulære økonomi trænger sig på, står vi i en tidsalder, hvor sensorteknologi, databehandling og kunstig intelligens giver os mange muligheder for at få oplysninger, vi kan bruge på vejen mod en cirkulær økonomi. Om det er digitaliseringen, der giver os mulighederne eller forandrer driften, er mindre vigtigt - det vigtige for mig er, at vi styrer mod de visioner, vi har for vores samfund.

Transportsektoren er på mange måder en af de største belastninger på vores bysamfund. Men vi taler sjældent om transport i en cirkulær økonomi-kontekst, men helt centralt for en mere cirkulær transport er udnyttelse af det materiel, der allerede kører. Her har den smarte by noget særligt at tilbyde, for her mødes data med de cirkulære behov.

Vigtig databeskyttelse
En smart by med transportløsninger ser på tværs af biler, busser, metro, letbaner og cykler. Når jeg eksempelvis skal fra Hillerød til Kalvebod Brygge, så kunne en app fortælle mig, om der var en parkeringsplads ved Hillerød station, om der var forsinkelser på S-tog fra Hillerød, om det så derfor var nemmere at parkere i Farum, om der var en tilgængelig delecykel på Hovedbanen eller en delebil. Jeg kan måske ligefrem se, hvilken kombination af transportmidler, der giver mig de laveste CO2-udledninger, mindst partielforurening eller laveste ressourcebelastning.

Med muligheden for et tværgående overblik på transportområdet er vi langt, men den smarte by vil give endnu flere muligheder for at udnytte alle transportmidler – og det er netop her, potentialet for en mere cirkulær økonomi ligger.

Det er data, der er grundlaget for vores muligheder for at gå på tværs. Fremtidens regulering skal derfor konstant arbejde med og balancere tilgængelighed af data. For vi skal selvfølgelig beskytte den enkelte, vi skal beskytte virksomhederne, og vi skal sikre, at vi som fællesskab får de data, vi har brug for til at løse de store samfundsmæssige udfordringer, vi står overfor.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Thomas Damkjær Petersen

Bestyrelsesformand, Engineer The Future, formand, Sirikommissionen 4.0
civilingeniør (DTU 1981)

0:000:00