Karsten Lauritzen: Det er direkte fjollet, at lovgivning bremser Danmarks grønne omstilling

Den seneste klimafremskrivning forudser markant flere el-lastbiler end hidtil forventet. Det er som udgangspunkt rigtig gode nyheder for den grønne omstilling og klimaet. Men det stiller krav til planlægningen af vores elnet.
Regeringen tog for nylig hul på det med en ny aftale for de økonomiske rammer for elnetvirksomhederne – det er positivt, for så kan elnettet blive udbygget. Det er der hårdt brug for, hvis farten i den grønne omstilling af den tunge transport skal holde farten.
Her kommer kablerne slet ikke lige så hurtigt i jorden, som den forventede stigning i antallet af el-lastbiler ellers nødvendiggør.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport
Markedet for ladestationer er ved at få rigtig godt fat på de store hovedstrækninger og motorvejsnettet. Jeg er faktisk ganske betrygget i, at markedskræfterne og EU's krav til adgangen til ladestandere for lastbiler nok skal sørge for en ordentlig ladeinfrastruktur for dig, mig og lastbilchauffører – så længe de holder sig til hovednettet.
Det er netop det store 'MEN' i elektrificering af transportbranchen. For hele 85 procent af lastbilernes opladninger skal foregå hjemme ved virksomhederne som såkaldt depotladning.
Her kommer kablerne slet ikke lige så hurtigt i jorden, som den forventede stigning i antallet af el-lastbiler ellers nødvendiggør. Ventetiden på at få en tilslutning er i mange tilfælde halvandet år og i værste fald op til fire, naturligvis er der geografiske forskelle.
Med andre ord noget af en showstopper for tempoet i den grønne omstilling – for med flere el-lastbiler må vi forvente, at flere virksomheder skal bruge en tilslutning. Det kan måske endda øge den i forvejen alt for lange ventetid.
Lovgivning bremser grøn planlægning
Med den enorme elektrificering, der skal ske for at løse klimakrisen og blive CO2-neutrale, er vi bekymrede for, om lovgivningen effektivt understøtter udviklingen.
Den tillader nemlig ikke, at elnetvirksomheder etablerer elnet, førend der er aktuel efterspørgsel på kapaciteten.
Elnetvirksomhederne – distributionsselskaberne – må med andre ord ikke være på forkant, hvilket er en udfordring i en tid, hvor vi ved, at elektrificering skal spille en kæmpe rolle i at nedbringe udledningerne.
Dér, hvor der investeres i store elkabler, er dér, hvor fremtidens transportselskaber kommer til at være.
Hvis der ikke investeres i el-infrastruktur i landdistrikterne, risikerer man, at virksomhederne ikke kan eller vil omstille til grøn bæredygtig transport, da de ikke kan få en omkostningseffektivt adgang til at lade.
Tung transport skal blive grøn
Samtidig skaber det også udfordringer for vognmændene i forhold til at efterkomme de incitamenter, der bliver lovgivet om jævnligt for at skubbe tung transport i en grøn retning.
Her bliver der flittigt lagt afgifter på diesel og kilometer tilbagelagt uden el og uden at skele til det faktum, at det langt fra er muligt for alle vognmænd at skifte til grønne lastbiler i morgen, selvom de gerne vil.
Der skal ikke meget snusfornuft til for at se, at lovgivningen kan ende med at stå i vejen for det tempo, den grønne omstilling ellers har.
Karsten Lauritzen
Direktør, DI Transport
Det drejer sig dels om prisen for el-lastbiler, men man kan jo også stille sig selv spørgsmålet, om man ville købe en elbil, som man først kunne lade op derhjemme om halvandet år?
En anden udfordring er de høje udgifter til etablering af ladestandere for den tunge transport.
Der er afsat 750 millioner kroner til grøn omstilling af den tunge transport. Men der er behov for mere, eksempelvis til tilskud til ladestandere og mere attraktive afskrivninger på investeringer i ladestandere.
Når vi ved, at elektrificeringen er en stor del af vejen frem i den grønne omstilling, og vi samtidig har et ambitiøst 2030-mål, skal der ikke meget snusfornuft til for at se, at lovgivningen kan ende med at stå i vejen for det tempo, den grønne omstilling ellers har.
Det er fjollet, for det er faktisk et problem, der ret let kan løses – modsat de tilfælde, hvor vi stadig venter på de holdbare og betalelige grønne teknologier.
Hvordan skal elnettet fremtidssikres?
Danmarks elnet skal udvides, men målet sætter nye krav til netselskaberne.
Altinget Energi og Forsyning inviterer til debat om fremtiden for det danske elnet og de udfordringer, som energi- og forsyningsbranchen kræver svar på.
Vil du deltage i debatten, kan du kontakte Sophie Bavnhøj.
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Vraget klimaprofil vil gøre op med Venstres image: "Vi er ikke et landbrugsparti"
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















