Debat

KL: Kystsikring er ikke gratis

DEBAT: Der er brug for starthjælp til kystsikring mange steder. En national fond for kystbeskyttelse kan sikre lånefinansiering af projektering og anlæg, skriver Jørn Pedersen (V), formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg.

Foto: Kystdirektoratet
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

I kommunerne sætter vi ind, når vandene stiger, eller stormen raser. For det er de kommunale beredskaber, der i første bølge sikrer liv og begrænser skade på ejendom.

Vi kan godt være stolte af den indsats, som de kommunale beredskaber leverede under oversvømmelsen 4. januar. Vores beredskab understøtter på fornem vis borgere og virksomheders kamp mod stormflod eller erosion, når vejret raser.

Fordelingen af ansvar
Men beredskabet er ikke og skal ikke være gearet til at sikre al ejendom mod skade. Det skal grundejeren selv, siger loven. Desuden giver det mere mening at forebygge end at sætte ind, når skaden er sket.

Fakta
Deltag i debatten!
Send dit indlæg til [email protected]

Nogle grundejere kender og forstår (eller accepterer) ikke fordelingen af ansvar. Andre grundejere vil gerne gøre noget, men de kan forståeligt nok ikke overskue sagsforløbet og omkostningerne ved kystsikring. Derfor bliver der rejst færre sager, end man skulle forvente, problemets omfang taget i betragtning.

Svært at skabe opbakning
Kommunerne tager de sager op, som bliver rejst. Det er kommunens opgave at understøtte drøftelser blandt grundejerne om behovet for kystsikring og deres ønsker til den konkrete løsning. Men kommunernes erfaring er, at det er en meget kompliceret sag at skabe opbakning blandt grundejerne til mere sammenhængende kystsikring.

Der er brug for starthjælp til kystsikring mange steder. Den hjælp kan komme fra en national fond for kystbeskyttelse.

Jørn Pedersen (V)
Formand for KL’s Teknik- og Miljøudvalg

Den nuværende model bygger principielt på en bottom-up tilgang. Den tilgang fremmer mindre, lokale løsninger. Her er projektering af løsninger økonomisk overkommelige, og inddragelse af lodsejere er overskuelig. Den nuværende model placerer den fulde risiko for tab ved afvist projekt hos den, der får beregnet et projekt til kystsikring. Hvem skal lægge pengene ud og tage risikoen?

Brug for starthjælp mange steder
Der er brug for starthjælp til kystsikring mange steder. Den hjælp kan komme fra en national fond for kystbeskyttelse. En sådan fond kan få flere opgaver:

  • Lånefinansiering af projektering af kystsikring, hvor kommunerne håndterer projektering og kontakt til lodsejerne.
  • Lånefinansiering af anlæg til kystsikring, som kommunerne har besluttet at udføre efter reglerne i kystbeskyttelsesloven.
  • Lån til borgere, som ved sikkerhedsstillelse i deres ejendom kan betale deres bidrag til kystbeskyttelsen.
  • Tilskud til kystsikring

Mon ikke nogle af disse finansieringsopgaver kan være interessante for pensionskasser og tilsvarende investorer med lang tidshorisont? Den ide vil indgå i de videre drøftelser med regeringen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jørn Pedersen

Udviklingsdirektør, Vision Estate, bestyrelsesformand, IBA Kolding, bestyrelsesformand, CCTV Nordic A/S, repræsentantskabsmedlem, Alm. Brand, repræsentantskabsmedlem, Middelfarts Sparekasse
handelsuddannelse (Kolding Købmandsskole), diplomuddannelse i ledelse

0:000:00