KTC: Tilslutningspligten er afgørende for grøn omstilling

DEBAT: Der er direkte sammenhæng mellem tilslutningspligt og grøn vækst. Skal borgeren have øget mulighed for et frit valg af varme, bør kommunen stille krav om, at den ansøgte varmeforsyning er mere klimavenlig end den eksisterende, skriver Michael Damm.

Af Michael Damm
Formand for KTC-faggruppen - Klima, Energi og Ressourcer (KER)

Den ønskede afskaffelse af tilslutningspligten er, som vi forstår det, primært begrundet i ønsket om at kunne tilbyde en fritvalgs-løsning for borgerne i forhold til energiforsyningen og sekundært for at understøtte markedet.

For mange borgere, som i dag ikke er omfattet af en kollektiv varmeforsyning, er der frit valg og et udviklet marked domineret af varmepumper og flisfyr, samt indtil videre også oliefyr mange steder. Ønsket om et frit valg må derfor opfattes som et ønske om at kunne tilbyde et frit valg, inden for de kollektive forsyningsområder hvor der i dag er foretaget store investeringer i disse systemer.

Endelig er det værd at bemærke sig, at i mange kommuner er der ikke politisk vilje til at pålægge tilslutningspligt, selvom byrådet i den nuværende lovgivning har mulighed herfor og på trods af varmeforsyningens ønske herom.

I henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen er definitionen på tilslutningspligt følgende:

Tilslutningspligt: En forpligtelse for en ejendom til at være tilsluttet det kollektive varmeforsyningsanlæg i området, hvilket blandt andet indebærer, at ejendommens ejer skal bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.

Selvom der på en ejendom er tilslutnings- og forblivelsespligt, er der ikke også aftagepligt. Det betyder i praksis, at grundejeren skal betale tilslutningsafgiften, men ikke behøver at betale for selve fjernvarmen eller naturgassen. Så allerede i dag er det muligt for borgeren at vælge anden energiforsyning, dyrt, men muligt, selv når tilslutningspligten er pålagt.

Det er kommunen, der afgør, om boligen eller bebyggelsen er omfattet af tilslutningspligten eller bliver det i fremtiden. Kommunen kan pålægge tilslutningspligten på baggrund af et godkendt varmeprojekt i medfør af varmeforsyningsloven.

Dette varmeprojekt kan alene være godkendt af kommunen, hvis det er samfundsøkonomisk rentabelt. Det indebærer overordnet, at vælges en energiforsyning af borgeren - efter en afskaffelse af tilslutningspligten - som ikke er i overensstemmelse med det godkendte projekt, vil den valgte varmeforsyning være mindre samfundsøkonomisk rentabel end den varmeforsyning, som er pålagt som følge af det godkendte projekt.

Tilslutningspligten er derfor det helt afgørende værktøj til sikring af, at energiforsyningen i Danmark er samfundsøkonomisk optimal også fremover.

Tilslutningspligt og grøn vækst
Forstiller man sig, at der er frit valg, er det værd at overveje, hvem der reelt vil benytte sig af dette frie valg. Oftest er det ikke borgeren, men bygherre og/eller ejeren af ejendommen, som bestemmer varmeforsyningen. Derfor vil det nok i et betydeligt omfang blive anlægsudgiften og ikke de totaløkonomiske omkostningerne, som bliver afgørende for den valgte installerede energiforsyning.

Det skal derfor overvejes, hvordan det sikres, at en fritvalgsmulighed ikke modarbejder den grønne omstilling, som jo netop er karakteriseret ved, at det er TCO-omkostningerne og ikke primæromkostningerne, som skal være retningsgivende for investeringsvalget.

Der er direkte sammenhæng mellem tilslutningspligt og grøn vækst.

Med oplægget til energiforliget lægges der op til at gøre anvendelsen af overskudsvarme og varmepumper mere attraktive - for herigennem at fremme den grønne omstilling.

Udnyttelse af for eksempel overskudsvarme fra de nye store datacentre kræver et meget stort kundegrundlag. Det samme er i mange tilfælde også gældende for anvendelse af overskudsvarme fra industrien.

Hvis ikke fjernvarmeværkerne har en vis sikkerhed for, at de har dette kundegrundlag, vil usikkerheden for investeringen forøges betydeligt, og derfor er der en meget markant risiko for, at afskaffelsen af tilslutningspligten vil stoppe den grønne omstilling med mere, hvis det alene er den grønne energiforsyning, der kan godkendes.

Stigning i individuelle løsninger
Endeligt skal det bemærkes, at en frit valgs mulighed i et stort omfang må forventes at betyde en stigning i de individuelle løsninger.

Individuelle brændselsfyr har ikke røgrensning, og derfor vil det være en stor miljøbelastning, hvis der skiftes fra fjernvarme til disse. Individuelle varmepumper kører ikke nødvendigvis, når det er mest optimalt for el-nettet - i modsætning til de kollektive varmepumper, der som en del af et system har langt større mulighed herfor.

De individuelle varmepumpeløsninger kan nok næppe forventes at blive integreret i at regulere el-nettet. De vil derfor i højere grad end de store fjernvarmevarmepumper køre på strøm, produceret når der ikke er overskud af grøn strøm i nettet, det vil sige på fossile brændsler.

For at indtænke alle disse udfordringer og samtidig forøge borgernes mulighed for en øget fritvalgsmulighed er det KTC's forslag:

  1. At tilslutningspligt og forblivelsespligten alene er et værktøj, som kommuner kan anvende, når det sker for at fremme en grøn omstilling af energisystemet. Det vil sige, at anvendelse af tilslutningspligten forudsætter, at kommunerne kan dokumentere, at det energisystem, som borgeren pålægges at tilslutte sig, understøtter den grønne omstilling.
  2. At kommunerne gives mulighed for at stille krav om, at den fra borgeren ansøgte varmeforsyning er mere klimavenlig end den eksisterende varmeforsyning - som forudsætning for en ophævelse af tilslutningspligten.  

Forrige artikel Lektor: Landbruget skal forstå, at cirkulær økonomi er fremtiden Lektor: Landbruget skal forstå, at cirkulær økonomi er fremtiden Næste artikel Konservative: Energibesparelser kommer af sig selv – også uden tilskud Konservative: Energibesparelser kommer af sig selv – også uden tilskud