Ph.d.-stipendiat: Flere lovændringer på energiområdet kan være ugyldige

EU-retten stiller krav om, at lovforslag og bekendtgørelser, der efterfølgende kommer til at sætte rammerne for de tilladelser, der udstedes til VE-anlæg på hav og land, skal udsættes for en SMV, inden de bliver vedtaget.

Flere af de lovændringer (VE-loven og elforsyningsloven), der har været på energiområdet siden 2016, kan være ugyldige på baggrund af denne ulovlige praksis, hvilket også flere andre artikler i retslitteraturen og medierne har vist. 

Manglende forsigtighed

Udfordringerne med de manglende SMV’er går tilbage til 2017 hvor der var usikkerhed om, hvorvidt den daværende vindmøllebekendtgørelse skulle have været underlagt en SMV, inden den blev vedtaget.

Det mente myndighederne ikke var nødvendigt, selv om EU-domstolen året forinden havde slået dette fast i en lignende sag fra Vallonien i Belgien. En senere udgave af vindmøllebekendtgørelsen blev dog for en sikkerheds skyld ”SMV’et”, inden den blev vedtaget. 

Denne forsigtighed er ikke blevet lagt for dagen efterfølgende på det klima- og energiretlige område. Retsvirkningen af manglende SMV af love og bekendtgørelser er ugyldighed ifølge EU-domstolen.

Denne manglende overholdelse af EU-retten risikerer at forsinke og stoppe den grønne omstilling - og kan ligestilles med de andre sager, som tidligere er beskrevet i Altinget omkring de manglende miljøvurderinger (VVM) af olie/gasanlæg i Nordsøen og havvindmølleparker.

I strid med EU-retten?

Umiddelbart fremstår bestemmelserne om afvigelse fra VVM for de konkrete projekter som en mulighed for at fremme en hurtigere tilladelsesproces og samtidig ivaretage de nødvendige hensyn til natur- og miljøret, hvis de bliver udført korrekt - hvilket vil stille store krav til myndigheder, Energinet, netselskaber og opstillere af VE-anlæg.

VEIII-direktivet kan muligvis være i strid med andre områder af EU-retten.

Kenneth Løvenskjold Andreasen
Ph.d.-stipendiat

VEIII-direktivet kan muligvis være i strid med andre områder af EU-retten.

Peter Pagh har i et forord til et speciale om VE III-direktivet udtrykt, at direktivet "i udtalt grad synes præget af hastværk og er meget langt fra at opfylde krav om god lovkvalitet eller dybere kendskab til EU-Domstolens hidtidige fortolkning af VVM-direktivet, SMV-direktivet og habitatdirektivet.

Dette illustreres for eksempel af, at lovgiver må have glemt at lade ændringerne omfatte habitatdirektivets art. 13, hvorfor orkidéer nu er bedre beskyttet end for eksempel havskildpadder og flagermus i forhold til VE-anlæg." 

Derved kan direktivet også være i strid med internationale konventioner, traktater og aftaler på miljøområdet, der beskytter dyr og natur, som er blevet implementeret af EU og medlemslandene.

Her burde Kommissionen have forsøgt at ændre disse forinden vedtagelse af VE III-direktivet, som da man ændrede ulvens bevaringsstatus og fredning. I sidste ende vil det være op til EU-domstolen at vurdere om fremskyndelsesprocessen i VE III-direktivet overholder andre dele af EU-retten og international ret. 

Bredere offentlighed i klimadialogen

NEKST-anbefalingerne og den politiske aftale har helt overset de vigtigste hensyn bag fremskyndelsesområderne til VE-anlæg og elnet i VE III-direktivet - nemlig at udpegningen af fremskyndelsesområder sker der, hvor de ikke forventes at få en væsentlig indvirkning på miljøet, naturområder og landområder der anvendes til landbrug.

I forhold til VE III-direktivet bør man også være opmærksom på den rolle, som tillægges VE- og Borgerenergifællesskaber, samt at medlemsstaterne primært bør sætte nye VE-anlæg på bygninger. Herudover skal medlemsstaterne sikre, at offentlige bygninger på nationalt, regionalt og lokalt plan danner forbillede med hensyn til andelen af anvendt vedvarende energi. 

I den forbindelse kan taget på offentlige bygninger eller blandede privat-offentlige bygninger anvendes af tredjeparter til installation af anlæg, der producerer energi fra vedvarende energikilder eller fremme samarbejde mellem lokale myndigheder og VE-fællesskaber.

VE III-direktivet viser her, hvordan vi både kan få bølgende kornmarker, skøn natur og klimavenlig grøn strøm.

Så inden nye VE-anlæg og energiparker udfordrer de danske natur- og landområder i klimakrisens navn, må vi sørge for klima- og energidialoger på flere niveauer og inddrage et bredt udsnit af offentligheden, ikke kun interesseorganisationer, men også borgere, kommuner, regioner og den akademiske verden.

Så nej, gældende klima-, miljø- og energiret bliver ikke overholdt, når det kommer til fremskyndelsesområder for VE-anlæg og elnet.