Professor: Del din data - for miljøets skyld

DEBAT: Uden tillid til at private oplysninger om vores liv og adfærd bliver behandlet ordentligt og sikkert, kan det i fremtiden blive vanskeligere at få forbrugernes accept til at høste de data, der kan hjælpe os med den cirkulære økonomi, skriver Bent Ole Gram Mortensen.

Af Bent Ole Gram Mortensen
Professor, Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Med regeringens strategi for cirkulær økonomi fra september kommer der forhåbentlig mere fokus på området. En væsentlig aktør, man ikke må overse, er forbrugerne. Uden forbrugernes medvirken bliver det op ad bakke for den cirkulære økonomi.

Forbrugerne står i en dobbelt position. Det drejer sig om data. Forbrugerne er nemlig både producenter og brugere af data.

Med producentrollen tænkes der på, at forbrugeradfærd giver anledning til flere og flere data. Søger vi efter produkter på internettet, registreres det, og selv oplever vi, at netreklamer tilpasses vor søgehistorik.

Med konceptet Internets of Things (IoT) registreres flere og flere af vore genstande og vor adfærd, der videresendes til producenter og andre interesserede, ofte uden vi tænker over det. Mobiltelefoner, ure, biler, indkøb i netbutikker, legetøj, robotstøvsugere, ja selv forsyningsmåleren i vort hjem kan bidrage til en overvågning af vor færden, adfærd og præferencer.

Læg dertil, hvad vi selv fortæller på sociale medier, og hvad offentlige myndigheder ved om os, ja, så har vi det transparente menneske. Og det er data, man kan bruge til at understøtte udviklingen hen mod en mere cirkulær økonomi, for eksempel gennem anbefalinger til, hvorledes vi reducerer den miljø- og ressourcebelastning, vor adfærd medfører.

Ikke helt uproblematisk
For forbrugeren er udviklingen imidlertid ikke helt uproblematisk. Indhøstning af data krænker let privatlivets fred, og det er befolkningen i Europa opmærksom på.

Tal fra EU viser, at 81 procent af europæerne føler, at de ikke har fuld kontrol over deres personoplysninger online. Et stort flertal af europæere (69 procent) vil gerne have mulighed for at afgive deres udtrykkelige bekræftelse, forud for at deres personoplysninger indsamles og behandles. Kun 24 procent af europæerne har tillid til internetvirksomheder såsom søgemaskiner, sociale netværkssider og e-mailtjenester.

Uden tillid til, at private oplysninger om vort liv og vor adfærd bliver behandlet ordentligt og sikkert, kan det i fremtiden blive vanskeligere at få forbrugernes accept til at høste de data, der kan hjælpe os med den cirkulære økonomi.

Den ordentlighed må erhvervslivet og myndighederne stå sammen om i videst muligt omfang at sikre.

Grønvaskning
Vil vi som forbrugere understøtte bæredygtighed i almindelighed og cirkulær økonomi i særdeleshed, er vi selv afhængige af adgang til data om de produkter og andre ydelser, vi forbruger.

Som forbrugere kan det være vanskeligt selv at fortolke de data, så vi agerer ofte på forskellige forenklinger som standarder eller miljømærker. Disse bruges ofte som en del af grøn markedsføring, som omfatter forskellige tiltag, der skal stille en virksomhed eller et produkt i et bedre lys overfor forbrugere, der er særligt bevidste om miljømæssige og lignende forhold.

Eksempelvis kan virksomhederne anvende betegnelser som miljørigtig, grøn, bæredygtig, klimavenlig eller CO2-neutral. Disse udtryk er som udgangspunkt omfattet af vildledningsforbuddet i dansk ret og skal derfor kunne dokumenteres.

Desværre bruges mange af disse udsagn ofte, uden at der er miljømæssigt belæg herfor. Det samme gælder miljømærker, der ikke nødvendigvis er offentligt godkendte. Er der tale om vildledning med hensyn til de miljømæssige egenskaber, kan man betegne det som grønvaskning, en fordanskning af det engelske udtryk Green Washing. Forbrugerombudsmanden har udfærdiget en vejledning på området.

Også på andre områder søger lovgivningen at regulere forhold omkring miljøoplysninger. Miljøoplysningsloven og VVM-reglerne er eksempler herpå.

Lad os håbe, at erhvervslivet og myndighederne kan sikre sig forbrugernes tillid til validiteten og håndteringen af data – for miljøets skyld.

Forrige artikel Fjernvarmen: Fjernvarmekunderne skal ikke betale for elproduktion Fjernvarmen: Fjernvarmekunderne skal ikke betale for elproduktion Næste artikel Holstebro laver plasthandleplan: Holstebro laver plasthandleplan: "Ikke bare et stykke skrivebordsarbejde"
Ny debat: Hvem skal eje Danmarks kritiske infrastruktur?

Ny debat: Hvem skal eje Danmarks kritiske infrastruktur?

DEBAT: Dong-salget fik debatten om den kritiske infrastruktur til at rase i Danmark. Nu blusser den op igen, da Ørsted pønser på at sælge elnettet Radius. Altinget: forsyning sætter i en ny debat fokus på ejerskab af kritisk infrastruktur.