Realdania: Vi står i et klimatilpasningsdilemma

Af Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør, foreningen Realdania
Vi står i et klimatilpasningsdilemma. På den ene side er der brug for handling nu. På den anden side er der brug for solide løsninger, der fungerer på lang sigt, og som kan samle blandt andet kommuner og grundejere om en kompliceret udfordring.
I mange år fremover vil vi skulle forholde os til klimaforandringer. Derfor er regeringens påbegyndte arbejde med en national klimatilpasningsplan også en god anledning til på længere sigt at skabe fælles fodslag om en vision for den samlede klimatilpasning i Danmark - for hele vandkredsløbet. Altså håndteringen af både grundvandet, hav- og regnvandet.
Vandet trænger sig på
Tidligere har vi kunnet kontrollere vandet og nyde det ”på afstand”. Nu står vi i en situation, hvor vandet helt konkret trænger sig på og skaber store problemer med hyppige oversvømmelser. Denne udvikling vil få massive konsekvenser og skabe store forandringer for vores byer.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Hvis vi ikke ændrer vores måde at håndtere vandet på, bliver regningen for samfundet i fremtiden kæmpestor.
Ser vi på konsekvenserne af stigende havvand og stormflod alene, vil vi om 100 år ifølge et estimat fra COWI have udgifter på 43 milliarder kroner hvert eneste år til at udbedre fysiske skader på grund af oversvømmelse. Dét vel at mærke, hvis vi ikke ændrer på byernes nuværende udformning.
Visionen for den samlede klimatilpasning bør således vise vejen for, hvordan vi i byerne kan arbejde med vandet – ikke imod.
Nina Kovsted Helk
Filantropidirektør, Realdania
På den anden side giver vandet os ikke kun udfordringer. Det rummer også potentialer.
I Realdania har vi i de seneste ti år støttet projekter, hvor klimatilpasningen har været i fokus, og hvor det således har handlet om at beskytte byerne og samtidig udvikle dem. Vores erfaring fra de projekter er, at det faktisk godt kan lade sig gøre at klimatilpasse med denne dobbelte effekt – eller merværdi.
Når det gælder stigende havvand og stormflod støtter Realdania sammen med Miljøministeriet i øjeblikket en række kommuner i at skabe nytænkende helhedsløsninger.
Løsninger, der både beskytter kystbyerne, og som samtidig udvikler dem og bidrager til oplevelsesværdien. Blandt andet ved at bevare adgangen til vandet med brug af natur- og landskabselementer.
En samlet vision
Visionen for den samlede klimatilpasning bør således vise vejen for, hvordan vi i byerne kan arbejde med vandet – ikke imod. Konkret kan det for eksempel være, at man, i stedet for at bygge store betonrør under jorden, bygger anlæg, der kan håndtere vand på overfladen. Og på den måde samtidig får smukkere og bedre byrum.
En overordnet tilgang er derfor, hvordan vi frem for at søge at kontrollere vandet fuldstændigt, kan acceptere vandet en gang imellem, når der er stormflod eller oversvømmelse – så vi undgår at overdimensionere anlæg og løsninger.
Lader man vandet flyde på overfladen i stedet for i rør under jorden, bringer man imidlertid flere faglige og organisatoriske skel i spil. Så handler det ikke kun om ”ingeniør-kraft”, men også om æstetik, trafik, sundhed, ejerforhold, tilgængelighed og meget andet.
Derfor vil det kræve samarbejde på tværs og mellem en lang række parter, hvis vi vil opnå de mange gevinster ved nytænkende klimatilpasning, som både beskytter og udvikler. Herunder blandt andre kommuner, forsyninger og ikke mindst private grundejere.
Det kan lykkes. Men det kræver tid og ikke mindst tillid for at kunne samarbejde på nye måder om en så kompliceret udfordring. Her vil en fælles vision kunne hjælpe i disse bestræbelser.
En vision kan bane vejen for, hvordan vi på lang sigt og i fællesskab kan gøre vandet til en medspiller for byerne – frem for kun en truende modspiller.
Omtalte personer
Indsigt

Peter Skaarup spørger Lars Aagaard MøllerHvordan forholder ministeren sig til, at varmeselskaber kan afvise at rette ind efter Ankenævnet på Energiområdets afgørelser?Besvaret
Udvalget spørger Morten DahlinHvordan vurderer ministeren, at placeringen af energiinfrastruktur påvirker bosætning og erhvervsudvikling?
Morten Messerschmidt spørger Magnus HeunickeHvilken rolle spiller lokale naboers tryghed og trivsel i den grønne omstilling?Besvaret
- B 2 Nedsættelse af de danske afgifter og moms på benzin og diesel (Skatteministeriet)Fremsat
- B 40 Krav til kommunerne om at udarbejde retningslinjer for energianlæg på land (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)2. behandling
- L 123 Lov om gasforsyning (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet)1. behandling
- Pengene strømmer ind, når verden brænder. Presset på EU for en energiskat vokser
- Der er brug for et opgør med forestillingen om, at alle og enhver kan forlange at blive tilsluttet elnettet
- Kæmpe datacenter kan komme til Holbæk: "Vi bør have en national snak om placering"
- Flere partier vil sende datacentre bagerst i køen til elnettet. Nu advarer LA mod at gøre techgiganter til syndebuk
- Generationsskifte på Samsø: Energiakademi får ny direktør
Nyhedsoverblik

Eksperter har givet gode råd til Energinet: Sådan foreslår de at løse problemerne med elnettet

I kampen om et bedre elnet vinder klimaet over miljøet, mener socialdemokrat: "Det er en afvejning, jeg godt vil stå inde for"















