SF: Hvis vi skal huse gigantiske AI-datacentre, risikerer vi, at der ikke er strøm og vand nok til borgerne

AI-Datacentre sluger strøm i en størrelsesorden, der er svær at forstå

For de kommende AI-gigadatacentre er ikke som de datacentre, vi kender i dag. De sluger energi i en størrelsesorden, der er helt utrolig og svær at forstå.

Ifølge beregninger fra Det Internationale Energiagentur kan de største datacentre, der er ved at blive bygget rundtom i verden, kræve strøm svarende til 2 millioner husstande. I dag er der omkring 3 millioner husstande i hele Danmark. Den strøm, datacentrene kræver, har vi ganske enkelt ikke nok af. I hvert fald ikke i grøn strøm på den korte bane.

Samtidig peger Energistyrelsen i en prognose på, at datacentrenes samlede elforbrug kan vokse fra omkring ni procent af Danmarks klassiske elforbrug i dag til hele 90 procent i 2037, hvis udviklingen fortsætter.

Det er et scenarie, der bør få os alle til at standse op og overveje om datacentrene er den rigtige vej at gå.

For hvis vi prioriterer AI-gigafabrikker først, risikerer vi, at almindelige danskere, beredskab og virksomheder må undvære, eller at vi importerer sort strøm fra udlandet for at holde gang i techgiganternes servere.

De kommende AI-gigadatacentre er ikke som de datacentre, vi kender i dag. De sluger energi i en størrelsesorden, der er helt utrolig og svær at forstå.

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Formand for Folketingets udvalg for Digitalisering og It

Er vandstress en risiko eller et uundgåeligt faktum?

Det bliver heller ikke bedre af, at datacentre kræver enorme mængder vand til køling. Hvis vi ikke tænker os om, risikerer vi, at vores dyrebare vandressourcer i stigende grad bliver brugt på techgiganternes dataparker i stedet for dér, hvor de først og fremmest er til gavn: som rent drikkevand til befolkningen.

I USA har debatten allerede rullet i flere år. Her har man sat fokus på, hvordan de nye AI-gigafabrikker sluger millioner liter vand i områder, der allerede oplever, eller står til at opleve, alvorlig vandstress. Og det er naivt at tro, at Danmark er immune over for de samme udfordringer.

En analyse fra Hofor viser, at hovedstadsområdet alene kan komme til at mangle op mod 12 millioner kubikmeter vand i 2040 svarende til hele Odense Kommunes årlige forbrug. Og udfordringen stopper ikke der.

Også andre dele af landet står over for stigende pres på vandressourcerne, blandt andet som følge af forurening af grundvandet. Når vi så oveni lægger et massivt vandforbrug fra AI-datacentre, kan det hurtigt blive en farlig cocktail.

Ovenikøbet kan udviklingen af AI-Industrien ifølge Dagbladet Information blive "den næste store finanskrise." Ikke fordi teknologien i sig selv er farlig, men fordi den kan skabe ubalance i økonomier og energisystemer, hvis vi ikke tager styringen. 

Det er præcis det, der står på spil: Skal udviklingen styre os, eller skal vi styre den?

Der er heldigvis håb. Forskere fra Københavns Universitet har netop vist, at AI-modeller ikke behøver at bruge så meget strøm, hvis de designes mere effektivt fra start. Det betyder, at der faktisk er muligheder for at forene teknologisk fremskridt med grøn ansvarlighed, men kun hvis vi politisk stiller krav til det.

Danmark skal være digitalt suverænt, men også energisuverænt

Det virker måske, som om jeg opstiller et skræmmebillede, men faktum er, at det er dén virkelighed, vi kan risikere at stå overfor, hvis vi ikke prioriterer rigtigt og fornuftigt fra start.

Vi skal sikre, at vi har grøn strøm nok til os selv, før vi lover den væk til globale techgiganter. Og vi skal kræve gennemsigtighed: Hvor meget strøm, vand og CO2 kræver det at drive de store datacentre?

Vi skal sikre, at vi har grøn strøm nok til os selv, før vi lover den væk til globale techgiganter. 

Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Formand for Folketingets udvalg for Digitalisering og It

Vi er derfor også nødt til at diskutere muligheden og behøvet for en national prioriteringsrækkefølge. Det betyder, at vi først skal prioritere strøm til kritisk beredskab, borgere, kritiske infrastrukturer, kritiske virksomheder, alle virksomheder og endelig strøm til streaming, gaming og kunstig intelligens.

En sådan prioriteringsliste så man, da Energistyrelsen i foråret 2022, justerede gasnødplanen for de ikke beskyttede gaskunder. Man gik fra en ligelig fordeling og indførte en egentlig prisstigningsrækkefølge.

Det samme er muligt for vores strømforbrug, og det er essentielt at diskutere, hvis vores strømforbrug stiger markant med opførelsen af AI-gigafabrikker.

AI kan blive et fremskridt for samfundet men kun, hvis vi insisterer på, at teknologi, klima og samfundshensyn skal gå hånd i hånd.