Bliv abonnent
Annonce
Debat

Tænketank svarer DI: Europa har et affaldsproblem. Det kan danske forbrændingssanlæg afhjælpe

Sydeuropa har desværre ikke samme mulighed for
affaldsafbrænding som Danmark,&nbsp;da de mangler et veludbygget fjernvarmenet. Det er her, vi kan udnytte vores danske styrkeposition, skriver Magnus Skovrind Pedersen og Lasse Skou Lindstad. Fotoet er fra Grækenlands største affaldsdeponi i Fyli nær Athen i 2018.<br>
Sydeuropa har desværre ikke samme mulighed for affaldsafbrænding som Danmark, da de mangler et veludbygget fjernvarmenet. Det er her, vi kan udnytte vores danske styrkeposition, skriver Magnus Skovrind Pedersen og Lasse Skou Lindstad. Fotoet er fra Grækenlands største affaldsdeponi i Fyli nær Athen i 2018.
Foto: Thanassis Stavrakis/AP/Ritzau Scanpix
13. december 2024 kl. 05.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Tak til Karin Klitgaard fra Dansk Industri for svarvores indlæg i Altinget. Det er vigtigt, at vi har en debat om vores energiuafhængighed, cirkulære økonomi og fremtidige industripolitik.

I vores tidligere indlæg pegede vi på affaldssektorens potentiale for både at sænke energipriserne og fungere som testlaboratorium og hjemmemarked for dansk affaldsteknologi.

Der stilles spørgsmål ved, hvordan vi kan forene bedre ressourceudnyttelse og øget genanvendelse med disse mål.

Læs også

Som det rigtigt påpeges, skal vi flytte ressourcer op i affaldshierarkiet ved at brænde mindre affald og satse mere på genanvendelse, genbrug og affaldsforebyggelse.

Det fremhæves også, at private virksomheder allerede er klar til at levere de cirkulære løsninger, vi har brug for – en vigtig og helt korrekt pointe. Vi skal rykke op i affaldshierarkiet, og det skal vi gøre på to måder.

Nederst i affaldshierarkiet

For det første skal vi blive bedre til at forebygge, genbruge og genanvende dansk affald med øget regulering, producentansvar og statslige støtteordninger, der sikrer efterspørgsel på virksomhedernes cirkulære løsninger.

For det andet skal vi hjælpe med at flytte affaldet op i affaldshierarkiet i Europa. I 2022 blev 53 millioner ton affald deponeret i EU, hvilket udleder metan – en drivhusgas langt værre end CO2.

Tal fra 2022. Kilde: Miljøministeriet og Eurostat.
Tal fra 2022. Kilde: Miljøministeriet og Eurostat.
Foto:

Deponering er det laveste niveau i affaldshierarkiet, og her har vi mulighed for at udnytte vores affaldsforbrænding. Hvis vi genanvender mere, kan vi bruge vores kapacitet til at forbrænde affald fra resten af Europa.

I 2022 brændte vi 3,7 millioner ton affald, og selv hvis vi genanvendte alt vores affald, ville der stadig være affald nok i Europa til at fylde vores forbrændingskapacitet 15 gange. Sydeuropa har desværre ikke samme mulighed for affaldsafbrænding som Danmark, da de mangler et veludbygget fjernvarmenet, og det er her, vi kan udnytte vores danske styrkeposition.

Vi kan altså både rykke vores eget affald op i hierarkiet fra afbrænding til genbrug og genanvendelse og samtidig rykke Europas affald op fra deponi til afbrænding. Det er en god løsning, så længe der stadigvæk findes så meget deponi i Europa.

Men det kræver handling, og det kræver, at vi fjerner forhindringerne for den cirkulære økonomi.

Kommunale rammevilkår

Der er derimod ikke behov for at pege hverken en, to, tre eller fire fingre af kommunerne for ikke at understøtte en industri for genanvendelse af danske affaldsressourcer.

Der er tværtimod behov for et langt stærkere samarbejde mellem kommuner og private aktører for at kunne skabe vores fremtidige affaldsindustri.

Vi kan reducere vores egen affaldsmængde, øge genanvendelsen og samtidig hjælpe Europa med at komme deponiproblemet til livs.

Magnus Skovrind Pedersen, Lasse Skou Lindstad
Hhv. direktør og konsulent, Tænketanken Brundtland

Danske virksomheder, såsom Solum, Ressource Danmark og New Retex, gør en stor indsats med at investere i nye cirkulære teknologier, og kommunerne rykker på den cirkulære dagsorden, blandt andet med at indføre nye sorteringsordninger.

Men tre nyere cases udgør ikke et holdbart marked, og som det fremhæves i indlægget, er der også barrierer for, at kommunerne kan prioritere de mest miljørigtige tiltag, der kan understøtte fremtidig dansk affaldsindustri.

Både kommuner og virksomheder har brug for de rette rammevilkår, hvis den cirkulære økonomi skal blive til noget – blandt andet fordi priserne på nye materialer er for billige i forhold til de genanvendte.

Den nuværende affaldsaftale skaber ikke de nødvendige vilkår, der sikrer efterspørgsel på virksomhedernes løsninger. Vi skal derfor gentænke affaldsstrategien og skabe bedre rammer for både virksomhederne og den cirkulære økonomi.

Europas deponiproblem

Først og fremmest skal vi bruge regulering og øget producentansvar til at sikre, at det både bliver muligt og en bedre business case at genanvende vores affald.

Derudover skal vi udnytte de nye industripolitiske muligheder i Europa, som åbner for statsstøtte og offentlig-private partnerskaber. Et eksempel er Scanmetals, der sammen med kommunalt ejede selskaber driver Afatek-anlægget, som udvinder nye råmaterialer fra affald.

Læs også

Danske virksomheder har løsningerne – men de har brug for kommunerne og en sikker kilde til efterspørgsel, hvis den cirkulære økonomi skal realiseres.

Danmark har muligheden for at gå forrest. Vi kan reducere vores egen affaldsmængde, øge genanvendelsen og samtidig hjælpe Europa med at komme deponiproblemet til livs. 

Men det kræver, at vi gentænker en affaldsaftale, der ikke løser problemerne, og tager de svære beslutninger. Klimaet venter ikke. Og det gør affaldet heller ikke. 

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026