V-spidskandidat: Gode viljer kan ødelægge markedet

Af Cecilia Lonning-Skovgaard 
Spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation

Der er mange gode viljer i politik. Det gælder også i København, hvor det ikke skorter på politikere, som er klar til at kaste millioner efter nye projekter, alene fordi de giver en god mavefornemmelse. Så pyt med, om den reelle effekt udebliver eller måske tilmed er negativ.

Flere regler, mere kontrol, flere penge og mere offentlig aktivitet. Det er som regel de trylleord, som menes at kunne løse mangt en udfordring.

Et eksempel er genbrugsbutikker. De drives i dag af private foretagender som for eksempel Røde Kors, Kirkens Korshær med flere. Genbrugsbutikkerne udfylder en værdifuld rolle i vores samfund af flere grunde:

- De er en art deleøkonomi, hvor vi med genbrugsbutikken som mellemled kan dele tøj og genstande med hinanden og dermed få mere ud af eksisterende ressourcer uden at belaste miljøet unødigt.

- De udgør et prisbilligt alternativ for dem, som ikke har så meget at rutte med.

Er noget først en succes i privat regi, er Enhedslistens rygradsreaktion, at succesen i sagens natur må blive endnu større i offentligt regi.

Cecilia Lonning-Skovgaard
Spidskandidat til Københavns Borgerrepræsentation

- De er en indtægtskilde for de frivillige organisationer. Så når man køber et par bukser eller en aflagt skjorte, går pengene til at hjælpe vanskeligt stillede i Danmark og i udlandet i form af for eksempel U-landsprojekter.

Enhedslisten glemmer ens konkurrencevilkår
Sådan en succeshistorie er åbenbart for stor en fristelse for i hvert fald Enhedslisten til kunne lade den ligge. Partiet, der står til et godt kommunalvalg i København og er et af byens største partier, vil gøre det muligt at drive genbrugsbutikker på kommunens genbrugsstationer.

Argumentet om, at offentligt opgavetyveri skal undgås, bider ikke på Enhedslisten. Almindelig logik tilsiger, at der skal gælde ens konkurrencevilkår, så løsninger, der tiltrækker tilfredse brugere, ikke konkurreres ud af markedet af kommunale projekter finansieret af skatteindtægter.

Men Enhedslisten har en tyrkertro på politikeres og embedsfolks evne til med særlig indsigt at gennemskue og drive processer og markeder. Er noget først en succes i privat regi, er Enhedslistens rygradsreaktion, at succesen i sagens natur må blive endnu større i offentligt regi. 

Ikke kommunens job at drive butik
Forhåbentlig vil de denne gang indse det problematiske i deres forslag. Det er i det hele taget en uskik, at en kommune skal sælge varer. Det er ikke kommunens opgave og er udtryk for offentligt opgavetyveri. Men her er der tilmed tale om, at man vil tage brødet ud af munden på verdens fattigste, som jo er dem, som for eksempel Folkekirkens Nødhjælp og Røde Kors hjælper med de indtægter, som de får fra genbrugsbutikkerne.

En bekendt af mig spurgte engang: ”Vil du have en dejlig rar fornemmelse i maven, eller vil du have en politik, som rent faktisk virker? ”.
Jeg opfordrer Enhedslisten til at vælge det sidste.

I Københavns Kommune skal vi udogmatisk lade de frivillige private organisationer løse den værdifulde opgave, det er at drive genbrugsbutikker. Det skal symbolsk feel good-politik og misledte gode viljer ikke stå i vejen for.