S til EL i hovedstaden: Vi savner at se handling bag de flotte ord

Laura Rosenvinge
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, socialordfører
Niels E. Bjerrum
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune (suppleant), politisk ordfører, Socialdemokratiet i København
Her på Altinget kunne man for nyligt læse, at Enhedslisten i København inviterer til samarbejde med Socialdemokratiet.
Line Barfod og Knud Holt Nielsen opfordrer til, at vi bruger ”det solide røde flertal”, når vi skal lave aftaler om byens fremtid.
Vi er selvfølgelig glade for, at Enhedslisten er klar til at indgå aftaler med os. Ikke mindst om mere metro, som vi nu kan forstå, at Enhedslisten støtter.
Men man kan næsten blive bekymret for de to skribenters korttidshukommelse, når man læser indlægget.
Har Enhedslisten fortrængt, at de selv fravalgte ”det solide røde flertal”, da de gik sammen med de borgerlige om en budgetaftale i 2022?
Og har Enhedslisten glemt, at det koster penge at bygge mere metro?
Partiet har konsekvent været imod de finansieringsløsninger, som flertallet i Københavns Borgerrepræsentation ellers bakker op om.
Flere boliger vil dæmpe prisudviklingen
På trods af, at Enhedslisten har skrevet utallige indlæg om at ville sikre billige boliger, god offentlig transport og stormflodssikring, så er det ikke den virkelighed, vi ser på Rådhuset.
Faktisk er det vores oplevelse, at partiet i praksis altid finder en grund til ikke at tage ansvar for at løse de store fysiske udfordringer, som vi skal løse i København i de kommende år.
Vil Enhedslisten straffe de kommende beboere og erhvervsdrivende, eller hvad er formålet?
Laura Rosenvinge (S) og Niels Bjerrum (S)
Hhv. politisk ordfører og medlem af teknik- og miljøudvalget i København
Det bedste er som bekendt det godes værste fjende.
Et illustrativt eksempel er boliger.
Vi bliver flere og flere Københavnere, så vi er nødt til at bygge flere boliger.
Ikke mindst, hvis vi vil sikre, at byen ikke ender som en ghetto for den rige elite.
Hvis vi bygger flere boliger, er det med til at dæmpe prisudviklingen.
En del af løsningen er selvfølgelig også, at der skal bygges flere almene boliger.
Enhedslisten modarbejder nye bydele
Enhedslisten vil også have flere betalbare boliger i byen. Men de støtter ikke Lynetteholm.
Selvom projektet for længst er vedtaget af et stort flertal, og anlægsarbejdet gået i gang, modarbejder partiet stadig den nye bydel.
For eksempel stemte de imod, at en kommende metrolinje, der netop har til formål at metrodække Lynetteholm, skal have stop på Lynetteholm.
Det virker meget lidt konstruktivt. Vil Enhedslisten straffe de kommende beboere og erhvervsdrivende, eller hvad er formålet?
De er også imod byggeriet på den tidligere losseplads og campingplads på Amager Fælled – på trods af, at der er tale om et af verdens mest bæredygtige træbyggerier, som har modtaget en international designpris.
Brug for almene boliger
Enhedslisten vil også gerne have flere almene boliger, siger de.
Men en opgørelse viser, at de er det parti i Borgerrepræsentationen, der oftest stemmer imod nye almene boliger.
Men en opgørelse viser, at Enhedslisten er det parti i Borgerrepræsentationen, der oftest stemmer imod nye almene boliger
Laura Rosenvinge (S) og Niels Bjerrum (S)
Hhv. politisk ordfører og medlem af teknik- og miljøudvalget i København
Vi har selvfølgelig bedt partiet om at pege på, hvor de så ønsker at opføre de mange tusinde almene og billige boliger, som byen har brug for.
Men det har vi aldrig fået et brugbart svar på.
Så når Enhedslisten taler om et ”solidt rødt flertal”, så har vi svært ved at se, hvori det solide består.
I Socialdemokratiet arbejder vi altid for løsninger, der gør København lidt bedre i morgen end i går.
Det kræver kompromiser, og modet til faktisk at beslutte noget.
Vi laver gerne aftaler med Enhedslisten.
Men deres mange mandater kan vi ikke bruge til så meget, når de står ude på den yderste venstrefløj og ikke ønsker at tage ansvar sammen med os andre.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer

Laura Rosenvinge
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, socialordfører

Niels E. Bjerrum
Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune (suppleant), politisk ordfører, Socialdemokratiet i København

Knud Holt Nielsen
Kommunikationsrådgiver, Aarhus Uni., Emdrup, medlem af Borgerrepræsentationen (EL), Københavns Kommune, medlem, Børne- og Ungdomsudvalget, Teknik- og Miljøudvalget
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Tidligere biografformand: Alternativet overdriver voldsomt, når Palads-sagen blæses op til en demokratisk krise
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet




















