Bliv abonnent
Annonce
Debat

ABF: Andelsboligerne kan være nøglen til et mere balanceret boligmarked

Andelsboligen bidrager til blandede byer, hvor mennesker med almindelige indkomster også har mulighed for at blive boende, skriver Hans Erik Lund.
Andelsboligen bidrager til blandede byer, hvor mennesker med almindelige indkomster også har mulighed for at blive boende, skriver Hans Erik Lund.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
26. januar 2026 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

For godt tre år siden skrev den nuværende regering under på regeringsgrundlaget, hvor der blandt andet står: “Regeringen vil fremlægge et samlet boligpolitisk udspil.”

Og skiftende boligministre har sendt boligpolitiske spørgsmål til hjørne med – der kommer snart et “samlet boligpolitisk udspil”, så derfor vil jeg ikke sige noget nu.

Og så endelig i tiden op til kommunalvalget i november begyndte der så at dryppe forslag til pressen. Men det “samlede boligpolitiske udspil” har vi stadig ikke set.

De initiativer regeringen indtil videre har spillet ud med rummer gode intentioner: Unge skal hjælpes ind på ejerboligmarkedet, og almene boliger skal være lettere at opføre. Det er fornuftigt, for priserne løber fra almindelige lønmodtagere i København, Aarhus og flere andre vækstområder.

Læs også

Men i bestræbelsen på at tilgodese både private købere og almene bygherrer har regeringen nærmest glemt den boligform, der allerede i dag leverer præcis det, man efterspørger: betalbare boliger i storbyerne, uden spekulation og med stærke fællesskaber.

For mange danskere er andelsboligen mere end bare et sted at bo. Den er en tryg base og et fællesskab. I storbyerne er de et økonomisk overkommeligt alternativ til ejerboliger, og for mange ældre ude i landet er de muligheden for at være herre i eget hus uden at skulle “hænge” alene på have og vedligehold.

Allerede nu rejser det spørgsmålet: Har politikerne overhovedet tænkt på dem, der ønsker at bo i andel, eller handler planen mest om at tilfredsstille ejerboligmarkedet og almene boliger?

Hyldet, men overset

Andelssektoren kan noget, de andre boligformer ikke kan. Der er maksimalpriser, der holder priserne nede.  Der skabes stabile nabo- og lokalmiljøer, fordi beboerne har indflydelse. Og andelsboligen bidrager til blandede byer, hvor mennesker med almindelige indkomster også har mulighed for at blive boende.

Når regeringen vil skabe balance mellem land og by, er det svært at forstå, hvorfor andelsboligerne ikke tænkes ind.

Andelsboliger er nemlig en af de få boligtyper, der stadig kan sikre, at blandt andet København ikke udelukkende bliver for dem, der kan lægge tre–fem millioner for en toværelses lejlighed.

For andelssektoren kan levere netop det, som politikerne efterlyser: stabile, betalbare boliger i byerne, stærke fællesskaber og et boligmarked i bedre balance.

Hans Erik Lund
Landsforperson, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Når priserne løber løbsk, er det typisk ejerboligerne, der trækker fra – ikke andelene. Hvis man vil dæmpe prisudviklingen i byerne, burde man derfor styrke de boligformer, der allerede virker.

Boligministeren har ad flere omgange hyldet andelsboligen som boligform og sagt, at andelsboligen er vigtig i et samlet boligmarked. Men vi mangler i den grad initiativer fra regeringen, der kan sætte gang i andelsboligbyggeriet over hele landet.

Barriererne er store både på det finansielle område og på kommunernes muligheder for at planlægge blandede boligområder, hvor også den private andelsbolig indgår.

En større rolle til andelsboligen

Hvis regeringen virkelig vil skabe et boligmarked i balance, burde den se på, hvordan andelsboligsektoren kan spille en større rolle – ikke en mindre.

Det kræver konkrete tiltag: bedre finansieringsmuligheder for stiftelse af nye andelsboligforeninger, støtte til energirenoveringer og en tydelig politisk anerkendelse af, at andelsboligen er en central del af løsningen på storbyernes boligkrise og den voksende aldrende befolkning.

Hvad betyder boligudspillet?

Formår regeringens boligudspil at tage hånd om de reelle udfordringer på det danske boligmarked, hvor priserne galoperer afsted i hovedstaden, mens det er blevet næsten umuligt at belåne et hus på Lolland?

Eller bærer udspillet præg af, at der skulle være lidt til både Venstre og Socialdemokratiet – og at det derfor mangler en klar, samlet retning for boligpolitikken i Danmark?

Det vil vi på Altinget By & Bolig gerne blive klogere på i en ny temadebat.

Vil du eller din organisation deltage i debatten, kan du kontakte Malte Dan Møller Henriksen.

Boligpolitikken i Danmark har brug for retning. Og hvis målet er et boligmarked med mere lige adgang på tværs af geografi, indkomster og livsfaser bør andelsboligen tænkes langt mere aktivt ind i fremtidens boligstrategi.

For andelssektoren kan levere netop det, som politikerne efterlyser: stabile, betalbare boliger i byerne, stærke fællesskaber og et boligmarked i bedre balance.

I Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation ser vi frem til at læse det samlede boligpolitiske udspil – og håber, at andelsboligen denne gang får den plads, den fortjener.

Annonce
Annonce
Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2026