AutoBranchen: Gør det nemt at være bilist i København

DEBAT: København er en by i rivende udvikling. Det fortsætter kun, hvis vi sikrer en mangfoldig by med plads alle københavnerne, uanset om de er bilister eller ej, skriver Gitte Seeberg.

Af Gitte Seeberg
Direktør i AutoBranchen Danmark

I de senere år har dele af Københavns Rådhus forsøgt at gøre det besværligt for københavnske bilister, og de danskere, der kører til København.

Idéerne har været mange: høje priser på parkering, nedlæggelse af p-pladser, betalingsring og sågar bilfrie gader eller bydele. 

På trods af de forslag, de svært fremkommelige veje og begrænsede parkeringsfaciliteter vælger en del københavnerne stadig at eje en bil, benytte delebilsordninger og så videre.

Det gør de, fordi de har et transportbehov, der ikke kan dækkes af cyklen eller den offentlige transport. Hvis muligheden for biltransport fjernes i byen, vil det koste på mangfoldigheden.

Hvis man skubber de befolkningsgrupper, der har brug for en bil, ud af byen, så får man en anden type by, hvor beboerne ligner hinanden mere, end hvad godt er.

Pendlere, børnefamilier, sommerhusejere, gangbesværede og handicappede er blot nogle af de grupper, som den bilfjendtlige politik går ud over. De grupper kan ultimativt vælge at flytte ud af byen. Der skal vi ikke hen.

Bilist udelukker ikke cyklist
Jeg pendler selv dagligt i bil til AutoBranchen Danmarks kontor på Christianshavn. Men når jeg skal til møder rundt om i byen, tager jeg cyklen. Det giver simpelthen ikke mening at tage bilen.

Jeg kan se den samme tendens hos de af mine medarbejdere, der er bosat i København, og som selv er bilejere.

De har biler, fordi det får deres families hverdag til at hænge sammen. Men når det er mere praktisk for dem, så hopper de på cyklen i stedet.

Hvis man skaber gode rammer for den offentlige transport og cyklismen, så vælger flere den også, når det er muligt for dem. Men det er ikke muligt for alle københavnere at undvære en bil. 

Byen vokser med cirka 1.000 nye borgere hver måned. Det giver selvsagt udfordringer i gadebilledet, men løsningen er ikke at fjerne bilerne, som mange ganske almindelige danskere har behov for.

Der er behov for bedre fremkommelighed, og her spiller bilen også en rolle. Men vi skal gøre det smartere, hvor vi kan. Nøglen er den byfornyelse, som løbende foregår i København og andre europæiske storbyer.

Byer som Paris og Berlin vokser også voldsomt i disse år og har trafikale problemer, men de ved godt, at man ikke bare kan fjerne bilerne fra gaderne. 

Når vi taler om byfornyelse, skal fokus i højere grad være på mere plads, bedre trafik flow og mindre forurening.

P-pladser og partikelfiltre
Parkeringspladserne bør i stigende grad gøres underjordiske, så der bliver plads til endnu mere byliv, og at øge fremkommeligheden på cykelstierne og for busserne.

Særligt i forbindelse med nybyggerier bør det have et øget fokus, at der bygges tilstrækkelige parkeringsfaciliteter, og at det stilles til rådighed for offentligheden, uden at der skal betales overpris.

På den måde undgår vi de mange parkerede biler på gaderne, og at københavnerne udleder CO2 i halve eller hele timer i jagten på en p-plads i aftentimerne. 

I forhold til forurening fra biltrafikken vil de kommende miljøzoner og bevægelsen mod el- og pluginhybrider løse en stor del af problemet i takt med, at de fleste biler vil have partikelfiltre eller ikke udlede partikler. Men det er naturligvis ikke noget, der er løst i morgen.

Netop derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med p-pladser, så der ikke udledes mere end strengt nødvendigt. 

København kan og skal fortsætte med at udvikle sin status som Danmarks metropol, hvor der er plads til alle, og hvor man finder innovative løsninger.

Men bilister og biler vil altid være en vigtig del af en metropol.

Forrige artikel Radikale i København: Byen sakker bagud i feltet af internationale cykelbyer Radikale i København: Byen sakker bagud i feltet af internationale cykelbyer Næste artikel Borgmester: Jobcentre skal huske de ikke-vestlige kvinder i ledighedskøen Borgmester: Jobcentre skal huske de ikke-vestlige kvinder i ledighedskøen