Børneborgmester: P-betaling i weekenden er en skat på familie- og forretningsliv

Krigen mod bilisterne tager nu nye højder i København.
Fra 1. april har et flertal i borgerrepræsentationen besluttet også at indføre betaling for parkering i weekenderne.
Desværre følger mange partier i Enhedslistens fodspor. Kun Konservative har stemt imod indførelsen af weekendbetaling.
Vi Konservative ser betaling for weekendparkering som en skat på familieliv, foreningsliv og forretningsliv.
Vi frygter, at weekendbetaling vil gå ud over familielivet: At byens ældre får færre og kortere besøg, og at byens børn får færre besøg af deres udenbys bedsteforældre.
Gymnastikopvisningen med den mindste eller udekampen med den ældste i en anden bydel bliver også dyrere. De færreste kan nøjes med cykel eller offentlig transport, når de skal have kamptøj, kegler, drikkedunke og boldnet med rundt. Netop her er bilen praktisk.
For byens forretningsliv vil det betyde omsætningstab. Vi ønsker alle et levende handelsliv i København, men for at det kan lykkes, skal butikkerne naturligvis have en omsætning, de kan leve af. De nye weekendtakster vil uden tvivl skræmme kunder væk – og det kan vi ikke være bekendt i en by, der i forvejen er svær at drive forretning i.
Ikke småpenge
Det er nemlig ikke småpenge, bilisterne skal betale, hvis de vil parkere andre steder end i deres eget nabolag. Prisen på parkering i det centrale København – inden for Søerne og på Christianshavn – stiger til knap 50 kroner i timen. I grøn zone er taksten hævet fra 25 til 44 kroner i timen – en stigning på mere end 75 procent. Igen er det kun Konservative, der har stemt imod.
Konservative er imod den nye søndagsskat.
Jakob Næsager (K)
Børne- og ungeborgmester
Opfindsomheden hos det politiske flertal er stor. Ikke alene indfører de weekendbetaling – de hæver også taksterne.
Samlet opkræver partierne 130 mio. kr. mere for parkering i 2025 end i 2024. Det er ubegribeligt, at partier som Venstre og Liberal Alliance er med til at legitimere Enhedslistens trafikpolitik og opkræve flere penge hos borgerne.
Samtidig med at priserne stiger, nedlægges parkeringspladser. Flertallet fjerner over 500 permanente parkeringspladser. Med andre ord: Man skal betale mere for mindre.
Retfærdigvis skal det nævnes, at partierne også lejer parkeringspladser. Men de lejede pladser dækker ikke engang de pladser, der er inddraget på grund af grave- og vejarbejder. Derudover mener vi Konservative, at det er et dårligt bytte at erstatte permanente pladser med lejede. De har det med at forsvinde med tiden – og i en by, hvor flere og flere har behov for en bil, giver det ikke mening at nedlægge gode, permanente parkeringspladser.
København skal fungere i hverdagen – og derfor skal der være parkeringspladser til københavnerne til en fair pris. Derfor er vi Konservative imod den nye søndagsskat.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet
- Temadebatten er slut: Her er aktørernes bud til at styrke de københavnske daginstitutioner





















