S-kandidat: Det var en fejl, at vi i 2021 gik til valg på at nedlægge parkeringspladser i København

Ved kommunalvalget i 2021 gik Socialdemokratiets spidskandidat, Sophie Hæstorp Andersen, til valg på at nedlægge hver tredje parkeringsplads i København. Det var en fejl, der både kostede stemmer og afslørede et parti, der var kommet ud af trit med virkeligheden.
Derfor mener jeg, der er brug for et paradigmeskifte for parkeringspolitikken København. Noget, som jeg håber, Socialdemokratiet vil stille sig i spidsen for.
Vi har kort sagt brug for en ny kurs, hvor det handler om at gøre livet lettere – og ikke sværere – for os, der bor i byen. Selvom man har en bil.
Det er forældet at tro, at man kan chikanere bilerne ud af byen. For det første er der intet, der tyder på, at det virker. Tværtimod har bilejerskabet i København de seneste år været støt stigende – og mere end 60 procent af københavnske børnefamilier har i dag en bil.
For det andet er bilerne ved at blive udskiftet fra benzin og diesel til el.
Sidste år blev der solgt historisk mange elbiler, og det betyder, at problemerne med luftforurening og støj bliver markant mindre. Derfor giver det heller ikke mening at forsøge at slippe af med bilerne for enhver pris.
København mangler parkeringspladser
Som lokal kandidat på Østerbro oplever jeg dagligt den frustration, som manglen på parkeringspladser skaber.
Jeg forstår godt, hvis mange bilejere kan få den fornemmelse, at politikerne på rådhuset bevidst forsøger at gøre livet besværligt for dem. Ikke mindst de mange børnefamilier, der har en bil.
Det er simpelthen ikke rimeligt, at det skal være en kamp at finde en parkeringsplads, når børnene skal hentes, eller der skal købes stort ind.
Alligevel har Enhedslistens overborgmesterkandidat meldt klart ud, at endnu flere parkeringspladser skal nedlægges.
Hvis du nogensinde har forsøgt at finde en parkeringsplads på Østerbro efter arbejde, ved du, at det ikke hænger sammen.
Jeg ønsker, at Socialdemokratiet i København igen bliver kendt som et parti, der først og fremmest løser almindelige menneskers problemer.
Jonas Manthey Olsen
Kandidat, kommunalvalget i København
Derfor skylder Enhedslisten et klart svar på, hvor mange parkeringspladser de vil fjerne, så vælgerne kan tage stilling til det ved næste kommunalvalg.
Vi kan sagtens blive enige om, at vi skal have bedre offentlig transport – derfor kæmper mit parti også for mere metro. Men det ændrer ikke på, at mange stadig vil have brug for en bil. Familier med børn, ældre, der ikke kan cykle, og mennesker med jobs, der kræver bil.
Biler er en del af København
København er en storby, og derfor vil der altid være kamp om pladsen. Det kalder på en balanceret tilgang, hvor vi anerkender, at problemerne ser forskellige ud, afhængigt af om du bor på Østerbro eller i Brønshøj.
Ligesom vi skal investere mere i underjordisk parkering. Men det tager tid og koster penge. Det nytter ikke noget at nedlægge parkeringspladser på gaden, inden der er et reelt alternativ.
Jeg ønsker, ligesom de fleste, en by med flere træer, mere liv og bedre plads til fodgængere og cyklister.
Men jeg har også fuld forståelse for, at min nabo med små børn skal kunne parkere sin bil. Ligesom jeg heller ikke har noget problem med, at man tager bilen, når man skal besøge sin familie uden for byen eller en tur i sommerhus. Sådan tror jeg faktisk, at de fleste har det.
Jeg ønsker, at Socialdemokratiet i København igen bliver kendt som et parti, der først og fremmest løser almindelige menneskers problemer. Derfor skal vi også sige det helt klart: Du må gerne have en bil i København. Og vi er færdige med at gøre livet surt for dig.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Se listen: 77 håndværkersvende hædret med medaljer
- Børneborgmester: Vi skal turde handle på de institutioner, der gang på gang viser lav kvalitet
- Temadebatten er slut: Her er aktørernes bud til at styrke de københavnske daginstitutioner






















