Bogredaktør går i rette med anmelder: Lynetteholmen får hovedstadens udvikling til at gå i krampe

Lone Johnsen
Strategisk rådgiver, tidl. projektdirektør på Danmarks Ny Tekniske Museum og projektdirektør og vice president på Carlsberg, aktiv i borgergruppen ”Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm”, fagredaktør på bogen "Tænk os om - Alternativer til Lynetteholmen"
Simon Kjær Hansen skrev forleden i Altinget en velkommen anmeldelse af den nye bog ”Tænk os om - Alternativer til Lynetteholm”. Simon Kjær Hansen er blandt andet som forfatter til ”Til forsvar for storbyen” en stærk faglig profil inden for byudvikling. Han er begejstret for aftalen om Lynetteholm/Kinderægget og som fagredaktører på bogen er det en debat, jeg har set frem til.
Simon Kjær Hansen er indledningsvis optaget af ”tonen” i nogle af bogens indlæg og er nærmest krænket over, at flere bidragydere åbenlyst kritiserer Lynetteholm med et ordvalg, han ikke bryder sig om, som når professor Stiig Markager betegner Lynetteholm som ”Grådighedens Ø”.
Hvad andet havde han egentlig forestillet sig med de skeletter, der er væltet ud af skabet, når det for eksempel gælder havmiljøet? Man kunne have håbet, at lødige indlæg om risikoen for vores havmiljø ville have kaldt på en mere faglig kommentar.
Man kunne have håbet, at lødige indlæg om risikoen for vores havmiljø ville have kaldt på en mere faglig kommentar.
Lone Johnsen
Strategisk rådgiver
I anden halvdel om alternativer til Lynetteholm trækker Simon Kjær Hansen gode pointer frem og efterlyser et konkret svar på Kinderæggets berømte tre-i-én løsning, hvor klima/stormflodssikring, infrastruktur og boligmangel er tænkt sammen.
Opgaven er forkert stillet
Det siger sig selv, at 12 bidragydere fra hvert deres faglige perspektiv ikke kan præsentere et 1-1 alternativ til Lynetteholm, som Simon Kjær Hansen efterlyser.
Og det er netop bogens centrale pointe, at den opgave også er forkert stillet.
Som planlægningen af Lynetteholm skrider frem, bliver det stadigt mere tydeligt, hvor forkrampet og kaotisk Københavns transformation bliver, hvis man foretager den i ét samlet greb, som skal række 50 år frem i tiden.
Simon Kjær Hansen retter heller ikke blikket på, at bogens vigtige ærinde er at præsentere den mangfoldighed af perspektiver og muligheder, som københavnerne er blevet snydt for og som vi stadig kan nå at tage. Det er lang tid til, at det bliver for sent.
Københavns fremtid blev netop fastlagt, uden at der blev præsenteret andre perspektiver og muligheder end Kinderægget, og bogen viser, hvordan perspektiverne netop spænder fra havmiljø og klima over hardcore infrastruktur til mere filosofiske overvejelser om menneske og natur. Det er bogens styrke.
Man kan godt drømme om Rødovre
Som Sophie Hæstorp tidligere har gjort det, begrunder også Simon Kjær Hansen sin begejstring for Lynetteholm med hensynet til fremtidige generationer.
Ligesom Hæstorp, der ikke vil byde sin datter at bo i Rødovre, siger Simon Kjær Hansen til slut: "Kan man forklare de kommende generationer af mennesker, som måske gerne vil bo i København, hvis de har råd, at de gør bedst i at opgive drømmen? "
Et noget søgt argument, for drømme kan skabes andre steder end ved at hælde jord i Øresund. Fra Rådhuspladsen er der længere til Husum end til Rødovre, en ny letbane er på vej gennem en række forstadskommuner, som står med konkrete planer om bæredygtige boliger, der er placeret stationsnært.
Mon ikke både børn og børnebørn er mindst lige så optaget af klima og miljø?
Og hvad vil Simon Kjær Hansen svare sine børnebørn, når de spørger: Var du med til, at Østersøen i dag er tømt for fisk?
Støttede du i sin tid den vanvittige idé at bygge boliger ude i vandet i en tid med klimakrise og stigende havvand? Stod du bag, at der nu er en havnetunnel, der er stoppet med biler, som hverken kan komme frem og tilbage? Og jeg kunne blive ved.
Indsigt
Mai Christiansen47 år23. maj
Formand for Menighedsrådet, Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke
Line Barfod62 år24. maj
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF
Mia Amalie Holstein41 år24. maj
Cheføkonom og underdirektør, Cepos

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Kommunalpolitikere: Hvis København ikke skal blive en lukket klub, skal vi også bygge på villavejene

























