By & Havn til borgergruppe: Jeres kritik af Lynetteholm er forældet vin på nye flasker

De to bestyrelsesmedlemmer fra borgergruppen "Byen for Borgerne – Stop Lynetteholm" Lone Johnsen og Per Henriksen skriver her på Altinget 30. maj et indlæg, som argumenterer for, at processen omkring Lynetteholm ikke er håndteret politisk forsvarligt.

Det er ikke nyt, at de to forfattere har dette syn. Men jeg ærgrer mig over, at der fortsat bringes argumenter frem, som ikke er korrekte, og at der findes argumenter og fakta, som helt udelades af debatten.

Lone Johnsen er som talsperson for 'Stop Lynetteholm' rejsende med de samme historier om Lynetteholm:

At der er ikke styr på økonomien, at By & Havn ikke har kompetencerne til at bygge projektet, at anlægsloven bryder med alle hidtidige standarder for borgerdialog, og at Lynetteholm er uden forudgående strategiske analyser.

En gammel traver

Lone Johnsens kritikpunkter har været bragt før, vi har svaret – og der er også drukket kaffe sammen flere gange, hvor vi har haft lejlighed til at drøfte tingene.

Lad mig med dette indlæg endnu en gang beskrive den proces, der ligger til grund for den politiske beslutning om at anlægge Lynetteholm som jorddeponi og stormflodssikring mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Vi har forsøgt at sikre mere dialog og høring end det lovpligtige forud for Lynetteholms anlægslov

Anne Skovbro
Direktør, By & Havn

Efter stormen Bodil i 2013 vedtog Københavns Kommune en stormflodsplan i 2017, hvor der blev peget på behovet for en ydre sikring af København for at undgå oversvømmelser.

Der blev her peget på løsninger, som diger, porte og dæmninger i nord, som var ufinansieret, og placeret hvor Lynetteholm i dag er planlagt.

Stormflodsplanen var baseret på analyser og strategiske overvejelser, der peger ind i en fremtid med hyppigere storme, vandstigninger på mellem 0,7 – 1,0 meter frem mod år 2100.

Der er risiko for oversvømmelser af byen og kritisk infrastruktur, hvis København ikke bliver sikret mod stormflod fra både nord og syd.

Behov for et bynært jorddepot

I 2017 screenede Københavns Kommune også for, hvordan man i fremtiden kunne håndtere den megen overskudsjord, som byens byggeprojekter genererer.

Kommunen skal kunne anvise, hvor jord fra byens mange byggeprojekter placeres, og det kunne konstateres, at Nordhavnsdepotet, som By & Havn er bygherre på, blev hurtigere opfyldt, end man antog i 2010.

Kommunen analyserede mulighederne for nye jorddeponier og pegede på, at der ikke var mange, men at der blandt andet var muligheder for at opfylde søterritoriet ud for Trekroner.

Udpegningen af Trekroner-området som potentielt deponi blev tiltrådt af Borgerrepræsentationen i 2017. Konklusionen var, at et nyt deponi burde placeres bynært af hensyn til miljøpåvirkningen (reduceret CO2-udledning), og at et deponi burde sammentænkes med stormflodssikring.

Grundige undersøgelser går forud

Før 2017 havde stat og kommune flere gange analyseret en havnetunnel, og den var blevet drøftet politisk i Borgerrepræsentationen, hvilket skete i forbindelse med kommunestrategien både i 2007 og 2011.

Vi har lagt en større økonomisk buffer ind i projektet, hvorfor budgetrammen er højere. Det oversætter Lone Johnsen som en skandale

Anne Skovbro
Direktør, By & Havn

I alt løber det op i en periode på cirka 15 år, hvor man også i 2017 analyserede behovet for mere kapacitet i Københavns metro.

I 2018 blev ideen om at koble stormflod, genbrug af jord og perspektivet om en havnetunnel, metro og byudvikling født og præsenteret i principaftalen for Lynetteholm.

Det mener Lone Johnsen og Per Henriksen er uden analytisk grundlag, på trods af de beslutninger og analyser der gik forud.

Usande påstande bliver gentaget

På baggrund af Lynetteholms anlægslov er By & Havn blevet bedt om at gå i gang med stormflodssikringen - ikke byudvikling. Eller Østlig Ringvej og metro, som By & Havn i øvrigt ikke skal være bygherre på.

Det kalder Lone Johnsen og Per Henriksen så en halvfærdig anlægslov, hvilket er forkert. Det har EU og Kammeradvokaten forholdt sig til.

Det bliver ikke mere sandt af at blive gentaget, og der er ikke tale om en salamimetode.

Efter vedtagelsen af Lynetteholms anlægslov er er flertal enige om, at man gerne vil have perspektiverne vurderet yderligere; byudvikling, Østlig Ringvej og metro, hvilket har været i gang siden sidste sommer og kommer i høring i år.

Mere dialog end loven kræver

By & Havn har som bygherre på stormflodssikringen ikke ansvar for myndighedshøringen, men vi har forsøgt at sikre mere dialog og høring end det lovpligtige forud for Lynetteholms anlægslov.

Allerede i 2019 igangsatte vi en frivillig forudgående høring, før myndighederne skulle lave deres afgrænsningsnotat til Lynetteholms miljøkonsekvensrapport. Derefter nedsatte vi en følgegruppe med borgere og interessenter, som fortsat eksisterer, og nu kører på sit tredje år.

Under høringen i 2019-2021 afholdt vi alt i alt cirka 35 forskellige dialogmøder. Dele af møderne var digitale grundet corona-situationen, men vores oplevelse var, at der var en bred deltagelse, og møderne var målrettet mange forskellige interessenter.