DI Byggeri Hovedstaden: Byggevirksomhedernes vilkår i København trænger til et eftersyn

Hvordan måler man en kommunes erhvervsvenlighed? Er en kommune nødvendigvis erhvervsvenlig, fordi antallet af virksomheder hele tiden vokser?

Spørgsmålet har vi flere gange været i dialog med Københavns Kommune om, og selvom vi nok aldrig bliver helt enige, så viser Dansk Industris årlige måling af kommunernes erhvervsvenlighed, at der er flere områder, hvor Københavns Kommune bør gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i netop deres kommune.

For med en plads som nummer 88 ud af 93 kommuner er det set fra min stol en bunden opgave at skrue op for erhvervsvenligheden.

Uholdbar situation

Ventetiden på en byggetilladelse er en af de ting, som giver udfordringer for de lokale byggevirksomheder i København. Den er i gennemsnit 156 dage, og det er alt for lang tid for virksomhederne at skulle vente på kommunens papirarbejde, før de kan komme i gang med deres arbejde.

Det er vigtigt, at hovedstadens politikere og de relevante forvaltninger lytter til virksomhedernes kritik og arbejder på at øge tilfredsheden

Mads Raaschou
Formand, DI Byggeri Hovedstaden

Den lange ventetid viser sig også ved, at over 65 procent af byggevirksomhederne i København svarer, at de er utilfredse med den service, som de får i forbindelse med sagsbehandlingen af en byggetilladelse.

Derfor er jeg også rigtig glad for, at Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder målrettet på at få sagsbehandlingstiden bragt ned, og det er de heldigvis på rette vej med.

Men samtidig svarer over 50 procent af byggevirksomhederne i alle hovedstadskommunerne, at de har haft en eller flere ledige stillinger, som de har måttet opgive at få besat. For over 65 procent af de virksomheder har det betydet, at de måtte sige nej til nye ordrer.

Det er en uholdbar situation, som vi i fællesskab skal gøre noget ved. Det gælder også i forhold til at få flere unge til at se fremtidsmuligheder i byggebranchen. Det er blot omkring 11 procent af de unge i Københavns Kommune, der vælger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Den andel både kan og skal vi have til at stige, hvis vores lokale virksomheder også i fremtiden skal kunne finde tilstrækkeligt med tømrere, murere og snedkere.

København bør række mere ud

Der kan være flere løsninger på de udfordringer. Opkvalificeringsinitiativer, god modtagelse af udenlandsk arbejdskraft og bedre information om mulighederne ved at vælge en erhvervsuddannelse er nogle af dem. 

Jeg vil samtidig opfordre Københavns Kommune til at række ud og lade sig inspirere af andre kommuner, der ligger i top på de erhvervsområder, som halter i København.

Et stærkt fokus på at flere skal tilvælge erhvervsuddannelserne gør også, at DI Byggeri Hovedstaden kipper med flaget for det regeringsgrundlag, som den nye regering har præsenteret.

He fremgår det, at regeringen vil investere i, at erhvervsskolerne har det rette udstyr, de rette lærerkompetencer samt et fokus på arbejdsmarkedets behov, der blandt andet kan sikre den grønne omstilling. Det er den helt rigtige medicin, som regeringen vil ordinere – men der kan gøres endnu mere.

I sidste ende har det betydning for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, hvilket i sidste ende vil kommer virksomhederne i Københavns Kommune til gode.