Debat

Enhedslisten: Vi skal sætte et loft over huslejen for nybyggeri

I hovedstaden bliver grunde solgt til højestbydende, huslejen skudt i vejret og kommer kun kapitalfondene til gode. Hvis vi vil have en blandet by, skal vi lade os inspirere af Wien og lave en kommunal fond, der kan opkøbe bygninger og sætte et loft over lejen, så byen ikke kun bliver for de rige, skriver Pelle Dragsted og Line Barfod.

Langt det meste nybyggeri i de seneste årtier har været dyre private udlejningsboliger, og det skal der gøres op med i hovedstaden via en kommunal boligfond, skriver Pelle Dragsted og Line Barfod.
Langt det meste nybyggeri i de seneste årtier har været dyre private udlejningsboliger, og det skal der gøres op med i hovedstaden via en kommunal boligfond, skriver Pelle Dragsted og Line Barfod.Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Line Barfod
Pelle Dragsted
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Forestil dig, at du som tilflytter eller som ung i hovedstaden, der skal flytte hjemmefra, ville kunne skrive dig op på en fælles venteliste og indenfor tre til seks måneder få en treværelses lejlighed midt i byen med en lejepris på omkring 5.000 kroner om måneden.

Det lyder måske som et urealistisk eventyr. Men det er faktisk virkeligheden i den østrigske hovedstad Wien, hvor den gennemsnitlige husleje er halvdelen af niveauet i København.

Billige boliger som social ret

Det skyldes, at Wien har valgt en grundlæggende anden udviklingsmodel end den, som vi har valgt i vores hovedstad. Frem for at se boliger som en vare, der skal købes, handles og sælges på et marked for ejendomsinvestorer og spekulanter, ser bystyret i Wien forsyningen med billige boliger som en del af velfærden og som en social ret for deres borgere.

Den konkrete model er enkel.

En kommunal fond har forkøbsret til kommende byudviklingsområder. Når fonden går i gang med at udvikle nye boligområder, så stiller kommunen krav om et lejeloft i de boliger, der bygges.

Det betyder, at det først og fremmest er almene, nonprofit-selskaber, der bygger boliger, fordi de kommercielle investorer ikke kan få et stort afkast.  Samtidig understøtter kommunen byggeriet af de billige boliger med lån og finansiering.

Hovedstaden bliver for de velhavende

I vores hovedstadsområde har vi desværre indtil nu valgt en helt anden model. Kommunernes byggegrunde bliver solgt til højestbydende, og langt det meste nybyggeri i de seneste årtier har været dyre private udlejningsboliger. 

Hvorfor skal vi bruge de sidste kvadratmeter bebyggelige områder i vores hovedstad til at gøre nogle spekulanter rige?

Pelle Dragsted og Line Barfod
Hhv. kandidat til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg og borgmesterkandidat i København for Enhedslisten

Sammen med de nærmest eksploderende priser på ejer- og andelsboliger har det gjort det sværere og sværere for mennesker med almindelige indkomster at få råd til at bo i byen. Det rammer særligt unge og lavtlønnede.

Hvis du ikke har forældre med friværdi, er det nærmest umuligt at komme ind på boligmarkedet.

Fordi der stort set kun bygges private udlejningsbyggeri, er ventelisten til en billig almen bolig blevet længere og længere. Og det har bestemt ikke gjort det bedre, at udenlandske kapitalfonde er rykket ind og har opkøbt hundredvis af ejendomme og dermed presser huslejen op.

Ikke ambitiøse nok krav om billige boliger

Regeringen har med boligminister Kaare Dybvad (S) i spidsen spillet ud med en plan for flere billige boliger i hovedstaden. Der er gode takter i planen, men den er desværre helt utilstrækkelig, hvis den skal vende de mange års skæve udvikling I hovedstaden. 

Regeringen vil give hovedstadskommunerne ret til at stille krav om, at der skal bygges 33 procent almene boliger i nye boligområder mod 25 procent i dag. Selv med dette fremskridt vil 67 procent af de boliger, der bygges i de kommende årtier altså være dyre leje- eller ejerboliger, som almindelige mennesker ikke kan betale for.

Hvorfor skal vi bruge de sidste kvadratmeter bebyggelige områder i vores hovedstad til at gøre nogle spekulanter rige? Ja, hvorfor skal spekulanter egentlig overhovedet kunne tjene millioner på at eje andre menneskers boliger? 

Hvorfor skal vi det, når vi i stedet kan bygge boliger, som ejes af dem, der bor i dem, og hvor lejen kun skal dække omkostningerne ved at bygge og vedligeholde, som det er tilfældet i almene boliger.

Lad os dog i stedet bruge de grunde, vi har tilbage, til at bygge billige boliger, som alle hovedstadens indbyggere har råd til at bo i.

En blandet by

Det er derfor, at vi fra Enhedslisten nu foreslår en ny byudviklingsmodel for vores hovedstad inspireret af de gode erfaringer fra Wien. En model, hvor vi ganske enkelt lægger et loft over huslejen i nybyggeriet, og hvor vi ligesom i Wien stiller kommunale lån til rådighed, så vi kan holde prisen på de nye boliger på et lavt niveau.

På den måde kan vi sikre gode og billige boliger, som almindelige lønmodtagere, pensionister og studerende kan betale.

Vi står ved en skillevej. Der er ikke særlig mange byggegrunde tilbage i vores hovedstad. Hvis vi lader private investorer bygge dyre boliger på dem, så er løbet kørt.

Så får vi ikke en blandet by, hvor også sygeplejersken, butiksassistenten og pædagogen kan bo, eller hvor unge mennesker kan blive boende, når de flytter hjemmefra.

Men erfaringerne fra Wien viser, at der er en anden model. At valget mellem en blandet by og en by kun for velhavende er politisk. Du er med til at træffe det valg 16. november. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kaare Dybvad Bek

Udlændinge- og integrationsminister, MF (S)
cand.scient. i geografi og geoinformatik (Københavns Uni. 2012)

0:000:00