Forsker: Københavns Rådhus er fanget i siloer med politiske ledere uden faglig indsigt. Det er tid til et opgør

Noget specielt ved Københavns Kommunes organisering er, at hver af de syv forvaltninger ledes af en politiker, en borgmester og en såkaldt overborgmester. Kommunalbestyrelsen hedder Borgerrepræsentationen. Det er her, de folkevalgte politikere træffer de politiske beslutninger.

Ikke nok med, at forvaltningerne ledes af en politiker, de ledes af politikere fra forskellige partier. Det har konsekvenser. Forvaltningerne fremstår som — og fungerer ofte som — konkurrerende organisatoriske enheder, siloer og søjler.

Siloer, der har hver sit budget, og som nidkært vogter over hver sine opgaver, beføjelser, budget, traditioner, antal medarbejdere med mere.

Politisk og faglig rivalisering

En forvaltning består af faglige og administrative mennesker. En forvaltning er en faglig organisation, der varetager en række faglige og administrative opgaver, for eksempel vedrørende børn og unge, daginstitutioner, folkeskole, undervisning, bygninger. Men den øverste daglige leder, den folkevalgte politiker, har ikke nødvendigvis en faglig indsigt i forvaltningens områder.

Forvaltningerne fremstår som — og fungerer ofte som — konkurrerende organisatoriske enheder, siloer og søjler.

Steen Hildebrandt
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Politikerne træffer de politiske beslutninger i Borgerrepræsentationen. Disse beslutninger skal derefter føres ud i livet af de mange forskellige faglige mennesker, der er ansat i kommunen.

Men hvorfor en politisk valgt person skal være den øverste daglige leder af selve forvaltningen, kan man godt stille et spørgsmålstegn ved. Men sådan er det, indtil videre.

På kommunens hjemmeside kan man læse: "Delt administrativ ledelse betyder, at overborgmesteren og borgmestrene deler ansvaret for den øverste administrative ledelse af kommunen, idet de hver især har den øverste ledelse af den forvaltning, der administrerer deres respektive udvalgs opgaveområder. I praksis er det overborgmesteren og borgmestrene i samarbejde med kommunaldirektørerne og kommunens andre chefer, der leder kommunen."

Ikke nok med, at den øverste leder af en forvaltning med flere tusinde ansatte ikke nødvendigvis har en faglig indsigt i forvaltningens område, for eksempel børne- og ungeområdet, men hertil kommer, at den øverste leder heller ikke nødvendigvis har nogen særlig ledererfaring. Man kunne godt rejse spørgsmålet: Er det særlig fornuftigt?

Den politiske og faglige rivalisering, der karakteriserer og praktiseres i kommunen, er let at identificere og mærke. De partipolitiske positioner, den politiske adfærd og den faglige forvaltningssøjletænkning, der nidkært praktiseres i kommunen, sidder i væggene, kan lugtes og mærkes i alt, hvad der siges og ikke siges.

I al stilfærdighed spørger jeg: Hvad mon det koster Københavns Kommunes skatteborgere i penge, i reduceret produktivitet og i reduceret kvalitet i opgaveløsningen, at det forholder sig sådan? Det kan man naturligvis ikke regne ud, men man kan godt gøre sig nogle overvejelser og beregninger. Og det synes jeg, at kyndige mennesker bør gøre.

Usunde fænomener

Omkring det store rådhus er der en aura af politisk, administrativ og faglig søjletænkning. Det er en usund aura. Der er intet i vejen med de 50.000 mennesker, medarbejdere, faglige og administrative medarbejdere, der hver dag arbejder i kommunen.

Usundheden, de usunde og hæmmende fænomener, eksisterer i toppen af organisationen og siver hver dag ned gennem den store organisation og inficerer dagligdagen i alle dele af organisationen med politisk og administrativ silo- og søjletænkning.

En kommune er en helhed. Det, der sker ét sted, påvirker meget andet. Alt er i virkeligheden forbundet. Ledelsesmæssigt skal der derfor tænkes i helheder. Mennesker, grupper og afdelinger skal samarbejde, skal vide af og tage hensyn til hinanden. Organisationen skal opbygges og i det daglige fungere, så det altid er helhedens interesser, der dominerer og varetages.

Omkring det store rådhus er der en aura af politisk, administrativ og faglig søjletænkning. Det er en usund aura.

Steen Hildebrandt
Professor emeritus, Aarhus Universitet

Hvad er i miljøets, borgernes, virksomhedernes og helhedens interesse? Hvordan bruges ressourcer, mennesker, bygninger, arealer, penge, materialer og så videre bedst muligt set ud fra hele kommunens interesser? Hvordan tages der hensyn både til de nuværende borgeres og virksomheders interesser og til fremtidige generationers interesser?

Det er åbenbart, at der hver dag træffes beslutninger og udformes strategier, der handler om de nulevende borgere og virksomheder, og som samtidig i meget høj grad påvirker de endnu ikke fødte menneskers fremtidige situation og muligheder. Hvordan tages der hensyn til det?

Tid til en stor organisationsændring

Kald det naivt — men disse spørgsmål og temaer er vigtige. Det handler for eksempel om bæredygtighed, menneskers og dyrs trivsel, ligestilling, sundhed, sociale forhold, klima, vand, træer og planter og om biodiversitet i en bredere forstand. Alt det påvirker byens fremtid på en lang række måder og områder.

Kan den nuværende struktur, organisering og organisation og den praktiserede ledelsesform og de levede ledelsesværdier løse alle disse opgaver på den optimale, på den mest hensigtsmæssige måde, på den for borgerne, virksomhederne og miljøet optimale måde? Nogen vil hævde, at det præcis er, hvad der lige nu sker i kommunen.

Det stiller jeg mig skeptisk over for. Skulle man undersøge det nøjere? Skulle man åbne for en mulig stor organisationsændring af denne kæmpestore organisation? Skulle man sætte andre og flere værdier foran alt, hvad der sker i kommunen? Skulle man fremtidsoverveje og fremtidssikre kommunens værdier, struktur, ledelse, strategi?

Dette er ingenlunde let, men det er måske ikke bare hensigtsmæssigt, men nødvendigt at stille disse spørgsmål.

Igen: Kald det bare naivt, det er det muligvis. Meget, der på ét tidspunkt virker naivt, er på et senere tidspunkt sund og gedigen praksis. Mon ikke tiden er inde til en grundig analyse af Københavns Kommunens ledelse og organisering?