Forstander for herberg: Argumenterne mod skæve boliger holder ganske simpelt ikke

I Danmark lider én ud af hver femte dansker af psykisk sygdom og over 70.000 kæmper med et misbrug. Det anslås, at cirka 40.000 danskere er ramt af både misbrug og psykisk sygdom.

Derfor er de 5.989 hjemløse, som optrådte i den seneste tælling fra Vive kun en forsvindende lille del af de udsatte – og de er langt fra alle sammen berørt af psykisk sygdom eller misbrug. Man må antage, at din nabo kan være en af dem.

De mennesker, jeg kender, som drømmer om en skæv bolig, er mennesker som har levet et hårdt og slidsomt liv, hvor de har stået udenfor og kigget ind.

Mennesker ved godt, hvis vi ikke passer ind

Mathilde Holmgaard
Forstander, Kirkens Korshær, Herberg Hillerødgade

De vil have en dør, de kan lukke, og en vindueskarm at stille potteplanter i.

De ved også godt, at deres adfærd kan skabe frustration, og gå andre på nerverne. Mennesker ved godt, hvis vi ikke passer ind, og de fleste ved også, at vi kan støde andre fra os med vores særheder.

Mennesker, som visiteres til skæv bolig, er mennesker, som ikke trives på herbergerne. De kan være stabile, selvstændige og ofte har de rige sociale liv, men også behov for at lukke en dør – måske kan du genkende dig selv i den beskrivelse?

Kan mindske uro på gaden

Men der skal jo findes et kompromis i forhold til placeringen af skæve boliger i København.

Som Line Ervolder (K) siger, så skal de eksisterende beboere i de områder, hvor skæve boliger skal opføres, og dem som kommer for at bo i de boliger, kunne sameksistere i harmoni.

I diskussionen om placeringen af skæve boliger er borgere utilfredse med placeringen, da der i forvejen er hjemløsemiljøer, som belaster de berørte boligområder.

Det argument må skydes ned med den simple påstand, at herberger – og hjemløsemiljøer er noget andet end en fast bolig.

De miljøer er præget af en daglig kamp for at dække basale behov, interne konflikter og uskrevne regler, hvorimod en skæv bolig med den rette støtte kan sikre, at graden af udsathed mindskes, og trivslen øges markant.

Boliger til hjemløse kan løse problemet. De færreste mennesker er interesserede i at skide i egen rede, udsat eller ej

Mathilde Holmgaard
Forstander, Kirkens Korshær, Herberg Hillerødgade

Når argumentet bruges som grundlag for ikke at etablere boliger til hjemløse, så er det paradoksalt, at netop boliger til de mennesker potentielt kan løse problemet.

De færreste mennesker er interesserede i at skide i egen rede, udsat eller ej.

Men til spørgsmålet om, hvor de skæve boliger skal placeres, må jeg være et svar skyldigt. Et klogt menneske, som tilfældigvis selv boede på herberg, stillede mig engang spørgsmålet, hvorfor beboerne på herbergerne ikke selv fik lov til at vælge deres egen støtteform i stedet for, at os velmenende socialarbejdere søgte at pege på noget.

På samme måde kunne man spørge de mennesker, som venter på skæv bolig, hvor boligerne skal placeres. Der er nok af dem.

Ikke fordi alle bare skal have, hvad de vil have. Der er jo altid fare for, at vi løber ind i det, man i kommunalt regi kalder "risikoen for at blive overkompenseret".

Men skal vi ikke være ærlige: "De udsatte" og "de hjemløse" er ikke en gruppe, som har ry for at blive overkompenseret. Hverken i dag, eller historisk.

Så måske skulle vi være modige og løbe den risiko?