Mette Frederiksen lover tusindvis af nye almene boliger i landets største byer

Der skal bygges flere almene boliger i landets største byer.

Det sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag i sin tale ved Folketingets åbning.

"Der bliver allerede bygget rigtig meget i de her år. Også mange almene boliger. Men vi har brug for endnu flere boliger, som er til at betale," lød det fra Mette Frederiksen i talen.

Her løftede statsministeren lidt af sløret for det kommende boligudspil, som boligminister Kaare Dybvad Bek (S) længe har varslet.

Her vil regeringen konkret danne rammerne for, at der over en periode på ti til 15 år kan opføres mere end 20.000 flere almene boliger, hvoraf størstedelen skal ligge i landets fire største byer.

Mit bud er, at det her vil blive fulgt op med konkret handling, hvor det tidligere har været mere visioner og mål

Curt Liliegreen
Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter

Det skal gøre det muligt at indfri regeringens ambition om en hovedstad, der "skal kunne rumme alle". 

I København vil regeringen arbejde for, at der over de næste 15 år opføres tre gange flere almene familieboliger end i dag. Det drejer sig om boliger med en størrelse på mellem 80 og 90 kvadratmeter og en månedlige husleje på 8.000 kroner.

"Helt grundlægende skal familier med almindelige indkomster have mulighed for at bo i byerne," sagde Mette Frederiksen. 

Liliegreen: Behovet er der

Det er helt på sin plads, når regeringen fastsætter et mål for antallet af nye almene boliger, mener Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videnscenter.

Han mener imidlertid ikke, at det er nogen særligt ambitiøs målsætning, som statsministeren fremlægger tirsdag.

"Det er ikke så dramatisk, som det umiddelbart lyder. Man skal fordele de 20.000 over fire byer og ti til 15 år. Det er ikke fordi, at det er voldsomt mange. Det skal også ses i lyset af, at der ikke er bygget så mange almene boliger i specielt København i de senere år”," siger han.

Det er dog vigtigt, at regeringen holder sig for øje, at behovet for nye almene boliger er vidt forskelligt fra by til by. I Aarhus er omkring 30 procent af boligmassen allerede almen, mens København har an andel på under tyve procent, hvilket er under landsgennemsnittet. 

I hovedstaden bør regeringen også huske, at det ikke nødvendigvis er de større familieboliger, som Frederiksen omtaler i talen, der er størst mangel på, fortæller han. 

"København har især et behov for mindre lejligheder. I de sidste mange år har man ikke udvidet antallet af mindre boliger. Der er ikke flere to-værelses lejligheder i København i dag, end der var i 1980. Faktisk er der lidt færre, fordi man har fjernet utroligt mange små lejligheder," siger Curt Liliegreen.

Her er udfordringerne

Grundlæggende ser Curt Liliegreen flere forskellige forhindringer for at komme i mål med ambitionen om at få sat gang i det almene byggeri.

Dels betyder de aktuelt høje byggeomkostninger, at det er noget nær umuligt at bygge almene boliger i de store byer, fordi nybyggeriet skal holde sig under et rammebeløb, der er fastlagt i almenboligloven. 

Derfor anbefaler han, at politikerne hæver rammebeløbet. 

"Det har vi oplevet før i historien, og i de perioder har man tidligere været nødt til at lave et løft i rammebeløbet. Jeg mener, at vi er i den situation igen nu," siger Curt Liligreen. 

En anden forhindring er, at man har oplevet store problemer med at få udviklere til at opføre den andel af almene boliger, som lokalpolitikerne siden planlovsrevisionen i 2016 har haft mulighed for at stille krav om i nye lokalplaner. 

Det er dog ikke et problem, som regeringen ikke bør kunne håndtere, mener boligøkonomen.

"Mit bud er, at det her vil blive fulgt op med konkret handling, hvor det tidligere har været mere visioner og mål," siger han.