Jurist: KL gør børn med særlige behov til gidsler i kynisk spinstrategi

Torsdag 26. januar vågnede jeg op til nyheden om, at Kommunernes Landsforening (KL) er bekymrede over, at flere elever går i specialtilbud. Man ønsker i stedet, at flere børn inkluderes i den almindelige folkeskole.

I et indslag i TV 2 Nyhederne tonede formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Herlev-borgmester Thomas Gyldal Petersen (S), frem på skærmen og udtalte, at “for mange børn flytter ud af skolen – og med børnene følger penge og faglighed".

Ifølge Thomas Gyldal Petersen gør denne udvikling, at vi får endnu sværere ved at løse opgaven for alle børn i den almene folkeskole. Han fortsatte:

"Dem, som man er vokset op med, har gået i børnehave med og har boet på vej med, skal man også gå i folkeskole med. Den chance mister de børn, som kommer i specialtilbud, så det er et problem for den enkelte og for fællesskaberne, for de bliver gnavet tyndere." 

Det handler ganske enkelt om, at KL og flere kommuner ikke ønsker at betale for de nødvendige specialundervisningstilbud

Monica Lylloff
Jurist og forfatter

KL ønsker altså at inkludere flere børn i den almindelige folkeskole, fordi alle børn har behov for et fællesskab. Men dette er et klassisk eksempel på, hvor dygtige KL er i spin-disciplinen.

For dette handler ikke om KL’s pludselige omsorg for børn med særlige behov. Derimod er det kynisk økonomisk tankegang, hvor den reelle bekymring findes i et Excel-ark. Det handler ganske enkelt om, at KL og flere kommuner ikke ønsker at betale for de specialundervisningstilbud, der nu engang er nødvendige.

Gøgeungeeffekten

KL’s indlæg handler om, at specialskoler presser kommunernes økonomi, og min påstand om denne kynisme fra KL’s side skal ses i et historisk perspektiv.

Et historisk perspektiv, hvor mennesker med handicap i årevis er blevet fremstillet som stigende udgifter. Et udgiftspres, der tager fra de øvrige velfærdsområder.

Den fortælling blev for alvor cementeret i 2009, da den daværende KL-formand, V-borgmester Erik Fabrin, i forbindelse med økonomiforhandlingerne udtalte, at udgifterne til handicapområdet havde en "skadelig gøgeungeeffekt".

Dette har desværre i alt for mange tilfælde lige siden været den retoriske tilgang til mennesker med handicap. At de er et udgiftspres, og at stigende udgifter til specialområdet tager penge fra de almindelige folkeskoler, fra plejehjemmene og andre velfærdsinstitutioner.

Nu er tiden så kommet til, at det er børnene med særlige behov, der tager pengene fra andre børns skoler.

Ekskluderende inklusion

I 2012 blev den såkaldte inklusionslov gennemført. Den indebar blandt andet en målsætning om, at 96 procent af alle børn skulle inkluderes i den almindelige folkeskole.