Nye vinde blæser i Enhedslisten i København, hvor et stort flertal ved en vejledende urafstemning pegede på Line Barfod som borgmesterkandidat til det kommende kommunalvalg.
Og på baggrund af afstemningen har bestyrelsen for Enhedslisten København derfor indstillet Line Barfod som borgmesterkandidat.
Det skriver Enhedslisten i en pressemeddelelse.
Den endelige beslutning træffes dog først ved den årlige generalforsamling 6. februar, hvor medlemmerne i København skal vælge den samlede opstillingsliste.
Ifølge Altingets meningsmåling fra november er det blot 1,6 procentpoint, der står mellem Socialdemokratiet og Enhedslistens i kapløbet om at blive Københavns største parti og dermed kapre overborgmesterposten.
Adspurgt i Politiken om Line Barfod går efter posten som overborgmester, svarer hun:
"Det vil jo kræve, at der er et flertal på rådhuset for det. Så det må komme an på Enhedslisten og de andre partier. Enhedslisten er ikke bange for indflydelsen. Men hvordan valget går, og hvordan det falder ud ved konstitueringen, det er alt for tidligt at tale om."
Line Barfod blev valgt som medlem af Folketinget i 2001, hvor hun sad frem til 2011. I den periode varetog hun forskellige ordførerskaber blandt kommunalordførerskabet og var gruppeformand for folketingsgruppen.
Desuden arbejdede Line Barfod som advokat, før hun blev folketingsmedlem og vendte igen tilbage som advokat efter 2011, hvor hun arbejder med gældsrådgivning til udsatte borgere og juridisk bistand til foreninger og fonde.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Fravalgt V-profil så ikke nedsablingen i København komme: "Jeg tog det overhovedet ikke seriøst"
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Systemet møder vores udsatte med kold og arrogant volapyk



















