LLO i replik til Mads Strange: At give venstrefløjen skylden for boligmangel er historieløst

Markedets konsekvenser

Markedet har leveret svinedyre private lejeboliger. De bygges ikke til pædagoger og sygeplejersker, men til investorer, der vil maksimere afkast.

Det er ikke et dansk særproblem, men et globalt fænomen. Boligøkonomisk Videnscenter og internationale forskere har dokumenteret, hvordan boliger i stigende grad er blevet gjort til finansielle aktiver frem for hjem.

Mange vil gerne eje, men det er ikke den type boliger, markedet producerer. Her er det Strange, der ikke kan leve med markedets konsekvenser.

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

Når store fonde køber ejendomme for at renovere, hæve huslejen og sælge videre, er resultatet det samme i København som i Berlin eller Vancouver: højere huslejer, gentrificering og at almindelige mennesker presses ud.

Kommissionsformand Ursula von der Leyen har kaldt det en europæisk boligkrise, og EU har udpeget sin første boligkommissær, Dan Jørgensen (S).

Strange henviser til, at 78 procent af danskerne foretrækker ejerbolig. I dag bor cirka 57 procent faktisk i ejerboliger og seks procent i andelsboliger.

Statistikken viser, hvad folk ville ønske sig, hvis økonomien ikke satte grænser. Men virkeligheden er, at økonomien afgør, hvordan vi bor.

Mange vil gerne eje, men det er ikke den type boliger, markedet producerer. Her er det Strange, der ikke kan leve med markedets konsekvenser.

Absurd at bebrejde "95-kvadratmeter-reglen"

På ti år er der bygget omkring 23.000 nye private lejeboliger i København – til priser langt over almindelige indkomster.

Der er opført cirka 5.200 nye almene boliger og 17.600 ejerboliger. Imens er cirka 1.000 andelsboliger forsvundet. Nettoresultatet er en massiv skævvridning mod dyre boliger.

Det samme billede ses i London, Berlin og Vancouver: Fri markedsleje giver ikke betalelige boliger – tværtimod.

Det er ikke reguleringsiveren, men blind markedstro, der gør København utilgængelig.

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

At bebrejde den såkaldte "95-kvadratmeter-regel" for problemerne er derfor absurd. Den gennemsnitlige danske bolig er i øvrigt 112 kvadratmeter.

Efter 30 års eksperiment kan vi konstatere, at markedet ikke leverer en blandet og tilgængelig by.

Hvis vi vil have en hovedstad, hvor sygeplejersker, sosu'er, butiksansatte og politibetjente kan bo, kræver det politiske løsninger.

Vi må gøre det muligt at bygge flere almene boliger, indføre huslejeloft og stoppe for spekulation i eksisterende lejemål og indføre en boligpolitik, der prioriterer hjem frem for finansielle aktiver.

Det er ikke reguleringsiveren, men blind markedstro, der gør København utilgængelig.