Mangel på tusindvis af billige boliger kan gøre ny hjemløselov til en dyr fornøjelse for kommunerne

Det er her, problemet opstår for kommunerne. I dag bruger kommunerne ifølge KL hvert år 1,1 milliarder kroner på herbergsophold, hvoraf halvdelen bliver dækket af refusion fra staten.

Hvis loven bliver vedtaget, som regeringen ønsker det, vil refusionen i første omgang falde bort efter 120 dage. Når loven er fuldt implementeret i 2026, skal kommunerne finde en permanent bolig indenfor 90 dage. Hvis det ikke lykkes, vil kommunerne selv stå med regningen for herbergsophold.

Derfor håber man i KL nu, at regeringen vil slå bremsen i og dels udskyde implementeringen og samtidig forlænge indfasningsperioden i helt op til fem år.

Der er ikke nok

De manglende billige boliger til hjemløseindsatsen bliver bekræftet i en ny analyse, som Kraka Advisory har lavet i samarbejde med Stenbroens Jurister.

Her anslås det, at landets kommuner trods boligaftalens millioner til huslejetilskud i alt mangler mellem 2.988 og 3.749 billige boliger, hvis alle hjemløse skal kunne tilbydes en permanent bolig.

Når der isoleret ses på borgere, der har opholdt sig på et herberg i over 90 dage, falder boligmanglen dog ifølge beregningerne markant til mellem 490 til 621 boliger.

For at nå frem til tallene har Kraka Advisory lagt til grund, at kommunerne anviser til enten 13 procent eller 25 procent af de billige boliger, der bliver ledige.

13 procent er den faktisk anvisningsprocent i dag, men kommunerne har ret til at anvise til helt op til hver fjerde ledige almene bolig.

Ifølge en analyse fra Bolig- og Planstyrelsen, som Altinget tidligere har beskrevet, er der således i mange kommuner et stort uudnyttet potentiale i at indgå flere målrettede anvisningsaftaler mellem kommuner og boligorganisationer, så kommunerne får tilbudt flere af de billigste lejligheder.

Stort problem i København

Det er dog ikke tilfældet i Københavns Kommune, der af både KL og Kraka Advisory udpeges som en kommune med særligt store udfordringer på grund af kommunens høje antal hjemløse og lave antal billige boliger.


Samtidig anviser Københavns Kommune allerede til mere end 25 procent af de almene boliger, der bliver ledige, ligesom grundlæggende ikke er mange billige boliger i kommunen. 

“Det betyder, at det vil være langt sværere for Københavns Kommune at finde boliger til de hjemløse, medmindre de tænker i alternative boligmuligheder,” lyder det i Kraka-analysen, hvor anvisning til private boliger derfor nævnes som en mulighed.

Kommunens socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), deler analysen af, at manglen på billige boliger i København er en alvorlig hæmsko for indsatsen mod hjemløshed. 

"Det er en kæmpe udfordring, at vi ikke har nok boliger, som hjemløse har råd til. Uanset hvor meget vi forsøger, kan vi ikke skaffe billige boliger i det tempo, som regeringen lægger op til. Det er simpelthen ikke realistisk," skriver hun i en mail til Altinget.

Derfor er hun helt enig med KL, når kommuneorganisationen opfordrer til en længere indfasningsperiode for de nye regler. 

"Det kan sende en rigtig stor regning videre til kommunerne, hvor pengene kommer til at gå fra indsatser til hjemløse. Jeg vil også gerne have, at regeringen udvider rammerne for, hvilke boliger vi kan få huslejetilskud til. Det vil være med til, at der kommer flere boliger i spil til hjemløse," skriver hun. 

Minister vil ændre reglerne

Altinget har spurgt social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), hvordan hun forholder sig til de manglende boliger og den potentielle udgift som ændrede refusionsregler vil skabe i kommunerne, men hun er ikke vendt tilbage inden deadline.

Da regeringens lovforslag blev førstebehandlet i folketingssalen i marts, fortalte hun dog, at hun aktuelt overvejer flere forskellige bud på, hvordan man kan hjælpe kommunerne med at finde flere billige boliger til hjemløseindsatserne.


I dag må kommunerne nemlig kun give huslejetilskud til almene boliger med en eksisterende husleje på mellem 4.500 og 5.000 kroner om måneden, men den regel er en unødvendig barriere, mener ministeren.

“Hvis vi lægger et loft over, at man kun må udbetale støtte til lejligheder med huslejer på mellem 4.500 og 5.000 kr. om måneden – altså, held og lykke med at finde det i København – så bliver udsnittet af boliger bare alt for lille, også fordi rigtig mange af de boliger faktisk ligger i udsatte boligområder, og der må man ikke anvise til,” sagde hun her.

Hun overvejer desuden at give kommunerne mulighed for at give tilskud til boliger på over 65 kvadratmeter, hvilket de heller ikke har mulighed for, som reglerne er i dag.

“Det kan man lave forskellige modeller for, men jeg har altså en intention om at ændre på det,” sagde ministeren.