
Moderaterne har stået uden spidskandidat til kommunalvalget i hovedstaden siden starten af september, hvor Lean Milo trak sig af personlige årsager.
Nu er hans afløser fundet. Det bliver den tidligere politiske leder af ungdomspartiet Unge Moderater Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz, som kan kalde sig for partiets spidskandidat.
Det skriver TV 2 Kosmopol.
"Jeg kan bidrage med en ung og seriøs stemme fra virkeligheden, der kan være med til at sætte nogle visioner for København, der ligesom både skal være en by for alle, men også en reel forgangsby," siger hun.
Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz er medstifter og tidligere leder af Moderaternes ungdomsparti fra 2022 til 2025.
Som ungdomsformand var hun med til at udarbejde Moderaternes adfærdskodeks og blev senere kendt for sin kritiske stemme i sagerne om Jon Stephensen og Mike Fonseca.
"Jeg er stolt af at have været en del af et parti, der har håndhævet det adfærdskodeks og smidt folk ud, i stedet for bare at feje det ind under gulvtæppet," siger Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz til Politiken.
I øjeblikket studerer Ellen Emilie Mindegaard-Müllertz en professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement på Københavns Professionshøjskole.
Hun stillede op til Folketinget i 2022 og fik 993 personlige stemmer, men det var ikke nok til at sikre sig en plads.
Indsigt

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Ældre nægtes æg, kaffe og chokolade på københavnske plejehjem
- Sikandar Siddique: Muslimer og minoriteter er selv skyld i endnu et tabt valg
- Forsker anklager rapport om bustiltag for at male et skønmaleri: "Det er noget fusk"
- Lokalpolitikere: Systemet møder vores udsatte med kold og arrogant volapyk
- Dansk Persontransport: Turistbusser er en vigtig del af infrastrukturen. Men Københavns Kommune risikerer at svække dem



















