Analyse af 
Kim Rosenkilde

Ny flygtningeaftale skal skærme danskernes velfærd, men mangler langsigtede svar

Særlige børnehaver og skoletilbud til ukrainske børn skal sikre kapacitet til at tage imod mange tusinde flygtninge her og nu uden at belaste danske børns velfærd. Men strategien mangler svar på, hvad der skal ske, hvis krigen trækker ud.

Kommunerne får stor frihed til selv at tilrettelægge pasnings- og skoletilbud til ukrainske børn ud fra lokale prioriteringer og behov.<br>
Kommunerne får stor frihed til selv at tilrettelægge pasnings- og skoletilbud til ukrainske børn ud fra lokale prioriteringer og behov.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Kim Rosenkilde

Det muliges kunst.

Ordenen går igen, når regeringens ministre, Folketingets politikere, kommuner og forskellige organisationer taler om forberedelserne til at tage imod op mod 100.000 ukrainske flygtninge eller flere.

Det er fortsat uvist, hvordan krigen og flygtningesituationen udvikler sig.  

Men på Slotsholmen og Christiansborg har man travlt med at træffe foranstaltninger ud fra en præmis om, at Danmark fortsat har den største tilstrømning i vente.

Senest mandag hvor børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) præsenterede en bred politisk aftale om rammerne for dagtilbud og skoleundervisning til de ukrainske flygtningebørn.

Aftalens mest markante punkter er muligheden for, at kommunerne kan oprette særlige selvstændige tilbud til de nytilkomne børn, hvor en lang række af de krav, som normalt gælder for børnehaver og skoler er ophævet.

Ikke mindst i forhold til personalets pædagogiske og didaktiske kompetencer, de fysiske rammer samt kravene til, at der skal tales og undervises på dansk.  

Tilbud til danske børn skærmes

Grundlæggende set får kommunerne en sjældent set frihed til selv at tilrettelægge de nye tilbud ud fra ”lokale prioriteringer, ønsker og behov.”

Og det i noget, der ligner en endnu mere vidtgående udgave, end den midlertidige lovgivning om særlige skoletilbud, som blev vedtaget i 2016 i forbindelse med tilstrømningen af syriske flygtninge.

Læs også

Logikken bag den nye aftale, bygger på to grundlæggende forudsætninger.

For det første en forhåbning om, at de ukrainske flygtninge kun får behov for et mere kortvarigt ophold i Danmark, inden de kan vende hjem igen.

Og for det andet at modtagelsen af de mange flygtningebørn skal ske på en måde, som så vidt muligt sikrer, at tilbuddene i de almindelige danske daginstitutioner og skoler ikke påvirkes negativt.

Med det som afsæt er løsningen at lade det være op til kommunerne at finde ud af, hvordan de vil strikke de nye parallelle tilbud sammen til de ukrainske børn.

Millioner af flygtninge fanget i et limbo

Ind til videre har knapt 24.000 ukrainere søgt om opholdstilladelse efter den nye lov om midlertidigt ophold. Godt 7.000 har fået ophold og her af er de 40 procent børn, hvilket svarer til lidt under 3.000.

Aftalens hovedpunkter
  • Fravigelse af gældende regler i dagtilbuds-og folkeskoleloven for forfordrevne børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven.
  • Nye særlige tilbud for fordrevne børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven på dagtilbuds- og grundskoleområdet.
  • Justering af gældende regler for fordrevne personer fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven på ungdoms- og voksenuddannelsesområdet.
  • Supplerende redskaber for tilvejebringelse af kapacitet til modtagelse af børn og unge fra Ukraine med opholdstilladelse efter særloven.

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Kurven for antallet af ansøgninger er fladet noget ud over de seneste uger. Det er ikke kun i Danmark, men blandt andet også i Ukraines naboland Polen, at tilstrømningen i april har været væsentligt lavere end i marts.

I Polen frygter man dog, at en ny flygtningebølge kan være på vej som følge af de intense kampe i det østlige Ukraine.

Samlet set har over fem millioner ukrainere ifølge FN forladt deres hjemland, og langt hovedparten er udover Polen kommet til Moldova, Rumænien og Ungarn.

Stiger flygtningestrømmen ud af Ukraine, eller fortoner håbet for snarligt at kunne vende tilbage sig blandt dem, som befinder sig i nabolandene, så vil antallet af flygtninge, som kommer til Danmark igen kunne udvikle sig med høj fart.

'Kan-aftale' ikke 'skal-aftale'

Det er ikke mindst det scenarie, mandagens aftale skal forberede de danske skoler og kommuner på.

Ifølge børne- og undervisningsministeren er sigtet med aftalen også, at de nye særlige tilbud skal pege hen mod, at de ukrainske børn vil kunne blive en del af de almindelige pasnings- og undervisningstilbud, hvis det skulle vise sig, at krigen trækker ud.

Men udover at enkelte dele af undervisning i de nye ukrainerskoler skal ske på dansk, er selve aftaleteksten stort set blottet for formuleringer, der binder kommunerne på den type indsatser, som normalt regnes for centrale for at sikre integrationen.

Kommunerne ’kan’, ’bør’ og ’opfordres’ til en række ting, men ikke mere end det. Og som ministeren også understregede på pressemødet om aftalen, så er der tale om en ”kan-aftale og ikke en skal-aftale”.

Kommuner skal balancere begrænsede ressourcer

Hun gjorde det samtidig klart, at det med en fortsat tilstrømning af krigsflygtninge ikke vil være til at komme uden om en række kompromisser i de tilbud, der vil kunne tilbydes de ukrainske børn, når man skal finde praktiske løsninger lokalt.

Dilemmaet for regeringen og partierne bag aftalen er, at de godt ved, at de parallelle tilbud måske nok kan fungere som en løsning på den korte bane, men at det ikke nok, hvis de ukrainske flygtninge ender med at skulle blive i Danmark i mere end bare et enkelt eller højest to år.

Aftalen giver imidlertid ingen svar på, hvordan man vil skulle sikre et potentielt meget stort antal ukrainske børns overgang fra de parallelle spor til de almindelige tilbud. Det vil aftalekredsen først skulle følge op på senere.

I mellemtiden er det op til kommunerne at balancere hensynet til de ukrainske børn med hensynet til de danske børn i en situation, hvor der mangler lærer- og pædagogkræfter.

Kompromisser kan skabe nye problemer

De nærmere økonomiske rammer kendes først, når regeringen og KL har forhandlet en ny økonomiaftale på plads til sommer. Men det vil være naivt at tro, at regeringen uden videre vil dække omkostninger til dyre indsatser, når man nu har givet mulighed for mindre ressourcekrævende løsninger.

Med nedprioritering af integrationsindsatsen kan man komme til at skubbe problemerne med overgangen mellem de parallelle spor og de almindelige tilbud foran sig.

Samtidig risikerer man, at opgaven kan vokse sig større, end den ville have været, hvis man på et tidligere tidspunkt havde truffet valg om måske at gå lidt mere på kompromis med undervisningen i de almindelige skoleklasser for så at kunne gå lidt mindre på kompromis med tilbuddene til de ukrainske børn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00