
”Jeg vil helt sikkert møde nye udfordringer i mit nye job, men jeg tror på, at der er et stort uddannelsespotentiale på Vestegnen. Det vil være fantastisk, hvis Enghøj i endnu højere grad kan bidrage til at højne det lokale uddannelsesniveau.”
Sådan siger Hanne Normann Michelsen, der 3. november tiltræder som ny rektor på Enghøj Gymnasium i Hvidovre.
Det oplyser NEXT Uddannelse i en pressemeddelelse.
Hanne Normann Michelsen kommer fra en stilling som rektor hos HF & VUC Klar i Slagelse. Hun har tidligere været rektor på Allikelund Gymnasium samt vicerektor på Slotshaven Gymnasium.
Erfaring, som hun nu skal bringe i spil på Enghøj Gymnasium, der er en del af NEXT Uddannelse København. Gymnasiet udbyder de fire gymnasiale uddannelser – stx, hhx, htx og hf – samt GIF (1-årig studentereksamen).
Hanne Normann Michelsen er uddannet jurist fra Københavns Universitet. Hun har løbende efteruddannet sig inden for pædagogik, kommunikation og ledelse.
- 100 elbusser mangler strøm fra Energinet: ”Det var slet ikke noget, vi tænkte kunne blive et problem”
- Rosenkrantz-Theil kom med vilde valgløfter og cirkusmusik. Nu vil S i København være et hverdagsparti
- BUPL: Normeringer er ikke nok. Hvis København vil løfte kvaliteten, kræver det flere pædagoger
- Venstrefløjen vil stoppe hoteller i Indre By, men de risikerer at bremse både investeringer og nye boliger
- DF stemmer imod renovering af Palads, men flertal for projektet består






















