Radikalpolitiker i replik: Hvis integrationsdebatten bliver kulturkamp, overser vi de virkelige årsager

En anden historie

Når Ørestaden fremhæves som eksempel, bliver årsag og virkning blandet sammen. At over halvdelen af beboerne har international baggrund er ikke forklaringen på områdets udfordringer.

Ørestaden er et af de få steder i København, hvor kvadratmeterpriserne – trods alt – har været inden for rækkevidde for lønmodtagere, som ikke har været med på boligbølgen. Sammensætningen af beboere afspejler boligøkonomi, ikke kulturel modvilje.

At området mangler liv i gadeplan, skyldes i højere grad byplanlægning end beboernes nationalitet. Store butiksarealer og arkitektoniske ambitioner blev prioriteret, mens handelslivets dynamik blev undervurderet.

Hvis integrationsdebatten reduceres til kulturkamp, mister vi blikket for de strukturer, der faktisk former byen

Emil Moselund Østergaard
Medlem af Borgerrepræsentation

Det er planlægningens konsekvens – ikke et integrationsproblem. At kalde Ørestaden en “spøgelsesby” og pege på internationale borgere som forklaring er en forenkling.

Påstanden om, at udlændinge ofte lever isoleret, fortjener også nuancering. Undersøgelser viser, at mange internationale borgere ønsker mere kontakt med danskere, men oplever det som vanskeligt at få adgang til etablerede netværk.

CopCap Expat Survey 2025 viser, at over halvdelen ønsker flere sociale aktiviteter med lokale, og næsten hver anden efterspørger en lokal “buddy”.

Forskning fra Syddansk Universitet peger på det samme: Mange ender i en expat-boble, ikke af manglende vilje, men fordi det kan være svært at bryde ind i relativt lukkede fællesskaber.

Det fortæller en anden historie.

Vi skylder København det

Internationale borgere ønsker relationer og fællesskab – og de bidrager allerede.

Mange engagerer sig frivilligt i lokale markeder, kulturelle initiativer og grønne fællesskaber. Samtidig udgør udenlandsk arbejdskraft en væsentlig del af beskæftigelsen i hovedstaden, særligt i service-, hotel- og restaurationsbranchen.

Når man problematiserer, at omkring 40 procent af medarbejderne i hotel- og restaurationsbranchen har international baggrund, overser man, at det i praksis er en forudsætning for, at byen fungerer.

København er en økonomisk robust og kulturelt levende storby, som igen og igen rangerer blandt verdens bedste byer at bo i. Kommunens økonomi er stærk, og international arbejdskraft spiller en strukturel rolle i dansk økonomi.

At kalde Ørestaden en “spøgelsesby” og pege på internationale borgere som forklaring er en forenkling

Emil Moselund Østergaard
Medlem af Borgerrepræsentation

I 2024 bidrog international arbejdskraft med 361 milliarder kroner til Danmarks BNP – omkring 12 procent af den samlede økonomi. København er ikke blevet stærk på trods af international arbejdskraft, men også på grund af den.

Det betyder ikke, at sprog er ligegyldigt. Vi skal styrke danskundervisningen, gøre den mere fleksibel og integrere den bedre i arbejdslivet. Vi kan stille tydelige forventninger til varig tilknytning.

Men vi bør gøre det uden at skabe fjendebilleder eller tale om mennesker, der “nasser”, når de i virkeligheden er med til at finansiere fællesskabet.

Vores kulturelle styrke afhænger ikke af, hvor mange sprog vi taler, men af om vi vil hinanden. Realpolitik kræver, at vi forstår boligmarked, byplanlægning, arbejdsmarked og global konkurrence. Hvis integrationsdebatten reduceres til kulturkamp, mister vi blikket for de strukturer, der faktisk former byen.

Der er tydeligvis meget, min nye kollega og jeg har til gode at drøfte, hvis vi sammen skal løfte integrationsdebatten. Den skylder vi København.