S efter budgetnederlag: Vi bærer ikke nag, men ønsket om at holde os ude har sænket de grønne ambitioner

Den netop indgåede budgetaftale på Københavns Rådhus er historisk. Ingen tvivl om det.
Den er historisk, fordi den er lavet uden Socialdemokratiet og overborgmesteren, som blev sat uden for døren undervejs. Den er historisk, fordi Enhedslisten giver skattelettelser for en halv milliard sammen med Nye Borgerlige og Liberal Alliance.
Begge dele har fyldt massivt i medierne siden fredag. Men hvad der ikke har fyldt så meget er, at den også er historisk uambitiøs på klimafronten.
Halverer CO2-reduktioner i forhold til sidste år
Under lanceringen af budgetforliget på Københavns Rådhuset skortede det ikke med grøn selvros. Teknik- og Miljøborgmester Line Barfod (EL) sagde, at hun har gjort alt, hvad hun overhovedet kan for at dæmme op for klimaforandringerne.
Det piner mig, at ønsket om netop at holde os ude har sænket barren, så de grønne ambitioner er halveret og omstillingen er udskudt til en gang i fremtiden
Jonas Bjørn Jensen (S)
Medlem af Borgerrepræsentationen, Københavns Kommune
Og direkte adspurgt om, hvilken CO2-reduktion det netop indgåede forlig bidrager med, svarede borgmesteren, at det er i omegnen af 13.000 tons CO2.
Det er halvdelen af den CO2-reduktion, som det lykkedes alle partier med undtagelse af Konservative at hente ved sidste års budgetforhandling. Da medlemmerne af Borgerrepræsentationen satte sig ved stemmeknapperne i oktober sidste år og vedtog kommunens husholdningsbudget for 2022, udløste det en CO2-reduktion på 24.000 tons.
Så mens den nye budgetaftale på mange måder er historisk, så må man samtidig konstatere, at aftalen i et historisk perspektiv er håbløst uambitiøs. Og hvis man dykker et spadestik dybere i aftalen, så viser en opgørelse af CO2-effekterne i den netop indgåede aftale, at det er under halvdelen af CO2-reduktionen som falder inden første januar 2026.
Sagt på en anden måde, så forventes størstedelen af CO2-effekten først i en fjern fremtid. På den måde ligner kurven for CO2-reduktionerne i budgetaftalen nogenlunde den kurve, en hockeystav har. Og det står i skærende kontrast til budgetpartiernes betoning af behovet for akut klimahandling. Den må man altså vente nogle år på, må man forstå.
Bærer ikke nag
Den kritiske læser vil måske spørge, om jeg og Socialdemokratiet ikke bare er sure over at blive holdt uden for budgetlægningen i kommunen for det kommende år? Indrømmet. Der er intet sjovt ved at blive holdt uden for indflydelse.
Men efter at have forhandlet mere end 12 budgetter på plads for kommunen i min tid på Rådhuset, så kunne jeg nok leve med at stå udenfor en enkelt gang. Men det piner mig, at ønsket om netop at holde os ude har sænket barren, så de grønne ambitioner er halveret og omstillingen er udskudt til en gang i fremtiden. Mens vi kommer til at mangle penge til fremtidige initiativer på både klima og velfærd, fordi de borgerlige skulle have skattelettelser.
Man skal ikke bære nag i politik. Så ville vi aldrig komme nogen vegne. Og det kommer vi selvfølgelig heller ikke til at gøre.
Så skulle nogle af de partier, som bryster sig af at være grønne, komme på bedre og mere klimavenlige tanker, så er vi selvfølgelig altid klar på at lave nye grønne aftaler, så byen kan komme tilbage på det ambitiøse spor, som har gjort København til en af de grønneste storbyer i verden.
Omtalte personer

Line Barfod
Klima-, miljø- og teknikborgmester (EL), Københavns Kommune, forperson, Centralkommunernes Transmissionsselskab, fhv. MF

Jonas Bjørn Jensen
Kommende kommunikationschef, Hofor, afgående enhedschef, Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, bestyrelsesmedlem, Tryg, fhv. medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune
Indsigt
Bent Isager-Nielsen75 årI dag
Foredragsholder, forfatter, konsulent, skribent og debattør, fhv. politiinspektør
Hellen Hedemann73 årI dag
Specialkonsulent, Ankestyrelsen, fhv. overborgmester (SF), Københavns Kommune
Yvonne Schantz76 år26. maj
Kommunikationsrådgiver, Kriseklar Kommunikation, fhv. personlig assistent, overborgmester Frank Jensen (S)

Carl Valentin spørger Magnus HeunickeEr det rimeligt, at borgerne på Amager og Christianshavn oplever lugtgener?
Mette Thiesen spørger Magnus HeunickeHvilke kriterier ligger der til grund for tildeling af statslig støtte til LGBT+ Danmark?Besvaret
Udvalget spørger Thomas DanielsenHvordan opgøres den samlede månedlige mængde fortrængningsvand fra Lynetteholmen?Besvaret
- B 19 At nedbringe støj- og partikelforurening i og omkring Københavns Lufthavn (Transportministeriet)2. behandling
- B 53 Ret til gradvis opstart efter en stresssygemelding (Beskæftigelsesministeriet)1. behandling
- L 56 Lov om rammerne for arealanvendelsen i Københavns Lufthavn, Kastrup (Transportministeriet)Vedtaget
- Center fik millioner til voldsofre. Men ansøgningerne bag tegner et falsk billede
- Afsløring får styrelse til at undersøge millionstøtte til center for voldsofre
- Fru Jensen skal have lov til at drikke, ryge og spise sig ihjel på plejehjemmet, hvis hun vil
- LA reagerer på Altinget-afsløring: Vi skylder udsatte borgere mere end flotte powerpoints og gode ansøgninger
- Udkantsdanmark er klar, når sirenen lyder. Københavnere tager nok på café
























