Socialdemokratiet bør droppe sit flirteri med de nationalkonservative i kønskampen

Henrik Dahl fører sin kamp mod "LGBT-ideologien". Det er et begreb, der er tyvstjålet fra Polens stokkonservative PiS-parti, der stod bag de såkaldt "LGBT-frie" zoner i Polen.

Socialdemokraten Rasmus Stoklund, partiets nuværende politiske ordfører og højt på strå, har i en hel kronik i Politiken udtrykt sin varme støtte til Henrik Dahls tankesæt bredt set. Dét er bekymrende!

I kampen mellem de nationalkonservative og progressive er det afgørende, at Socialdemokratiet efter et valg står sammen med i hvert fald Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale Venstre og muligvis Venstre i kønskampen.

Som medlem af borgerrepræsentationen Laura Rosenvinge (S) så helt rigtig understregede, skabes uligheden også, når din baggrund (hvad end det er din etnicitet, seksualitet eller kønsidentitet) betyder, at du møder flere lukkede blikke i din dagligdag. Hvad fokusgruppe-analyser på Christiansborg lægger op til, at Socialdemokratiet burde gøre, kan man ikke forme politik ud fra.

Et flertal bestående af Enhedslisten, Alternativet, SF, Radikale, Socialdemokratiet og muligvis Venstre i kønsspørgsmålet handler om friheden for undervisningssektoren (til forskning og undervisning i køn uden politisk indblanding), støtte til LGBT+-organisationer, vilkår for hormonbehandling og kønsskifteoperation med anbefalet faglig ventetid, vilkår for adoption og familieliv i regnbuefamilier og meget andet.

Det handler også om den grundlæggende forståelse, der tegnes om køn og kønsidentiteter i den offentlige debat; for ord skaber virkelighed, som Grundtvig sagde det.

Tænk, hvis nu Herman Bang kunne gå som en linedanser på den regnbuefarvede tråd gennem historien og træde ud i København anno 2022

Emil Sloth Andersen (R)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Mange borgere – særligt i hovedstaden – kan ikke rummes særlig godt i et spidsborgerligt, forstokket kønsrolle-system, der kun taler i binære kasser. For hovedstaden er mangfoldig!

Vi har et væld af regnbuefamilier, LGBT+-borgere og mennesker, der søger nye vinde her. Men desværre tæller vi i hovedstaden jo også med i den statistik, der ifølge en undersøgelse fra LGBT+ Danmark og LGBT+ Ungdom fortæller, at over halvdelen af danske LGBT+-elever har udført selvskade eller overvejet selvmord.

Samtidig føler mange unge sig styret af kønsnormer på negativ vis, ifølge en undersøgelse fra Sex & Samfund. Netop derfor er det absurd – og til skade for unges frihed – at presse en alene binær biologisk kønsforståelse ned i skoleskemaet!

Det er særligt af hensyn til LGBT+-segmentet, at det her valg også er afgørende. Man kan ikke lade være med at spørge: tænk, hvis nu Herman Bang kunne gå som en linedanser på den regnbuefarvede tråd gennem historien og træde ud i København anno 2022.

Når Nikolaj Bøgh (K), Jakob Næsager og Christian Vigilius med en gajolfilosofisk tese hævder, at en samtale om køn – der går ud over den binære biologiske kønsforståelse – skaber forvirring hos individet, så er det ikke milevidt fra, hvordan man på Herman Bangs tid så homoseksualitet som en udefrakommende, negativ faktor, der kunne erobre individets sjæleliv. En slags neurose – for at bruge Brandes ord.

Kampen for tolerance formes i et sværdslag mellem de progressive og nationalkonservative. Det er vigtigt, vi vinder den her gang!

Emil Sloth Andersen (R)
Medlem af Borgerrepræsentationen

Sproget er mildnet nu. Der er taget noget af trykket. Men mønstret er desværre alt for genkendeligt. 

Når det gælder de børn og unge, der i dag ikke befinder sig godt i den binære biologiske kønsstruktur, skal vi – ifølge de nationalkonservative kræfter – nu igen, igen passe på, at de ikke bliver opslugt af udenlandske fordærvende tendenser; denne gang den udefinerbare woke-bevægelse.

Væk er fokus på fællesskabets tolerance. Individet står med problemet selv. Som det skete i starten af 1900-tallet, i 50’erne og igen i 2022.

Kampen for tolerance formes i et sværdslag mellem de progressive og nationalkonservative. Det er vigtigt, vi vinder den her gang!