DGI-formand: Det er vigtigt at forstå, hvad der motiverer og engagerer de frivillige

Pas på med forfaldsteserne i debatten om frivillighed. Frivillige er du og jeg, og vi deltager lokalt i det samfund, som vi selv er en del af. I DGI er arbejdet med frivillighed dybt forankret i alt, hvad vi gør. Vi skal gøre os umage i takt med nye tendenser og generationer, men lad os være optimister.

Hvem vinder de frivilliges gunst, spørger Altinget retorisk og varsler mørke skyer i horisonten. Er der nok frivillige, og hvad skal vi i idrætsorganisationerne gøre?

Fænomenet ’det var bedre i gamle dage’ har altid eksisteret, men lad os passe på med forfaldsteserne. Vi kan godt blive enige om, at vi på nogle måder ser ind i en ny virkelighed efter Corona-pandemien, og at store generationer af nuværende frivillige snart går på velfortjent ’pension’ fra civilsamfundet.

Men ingen ved, hvad fremtiden bringer. Derfor søger og samler vi viden om tendenser, motiver og barrierer omkring frivilligt engagement i idrætsforeningerne. Og derfor udvikler vi vores organisation i samspil med frivillige, foreningerne og samfundet.

Corona har ikke aflivet frivilligheden

Sagt lidt populært vil vi forandre for at bevare. Vi vil bevare og styrke de lokale foreningsfællesskaber, som er så afgørende for vores demokrati, sammenhængskraft og trivsel. Og hvor frivillige er helt afgørende for lokalsamfundet, for foreningen, for holdet og for den enkelte.

Så lad os i stedet for forfaldsteserne starte ved det faktum, at hundrede af tusinder af mennesker efter to år med Corona stadig engagerer sig og er frivillige i DGI's flere end 6.600 idrætsforeninger. Fra den unge teenager, der er hjælpetræner for de yngre gymnaster til den kasserer, som år efter år sikrer, at der søges aktivitetstilskud.

Langt størstedelen af frivillige holdt fast i deres foreningstilknytning gennem corona-krisens nedture og nedlukninger. Endda suppleret med nye frivillige, der meldte sig på holdet. Det er en vigtig nuance i oplevelser af, at frivilligheden endnu ikke er tilbage i topform i landets mange foreninger.

Vi engagerer os i andre ud fra vores aktuelle ståsted

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Når vi engagerer os i hinanden, får vi selv meget retur. En frivillig i en idrætsforening er ikke alene frivillige for nogen, men sammen med nogen. Som en aktiv del af et lokalsamfund.

Vi kan godt vælge at se på frivillighed som en fast defineret, men altid knap, ressource. Alt imens vi iagttager de mørke skyer nærmer sig. Men så risikerer vi at tage fejl, og vi får i hvert fald ikke hele billedet med. Og slet ikke flere frivillige.

For DGI's arbejde med frivillighed sker udviklende. Eksempelvis, når vi byudvikler i samspil med kommunerne. I de store byer, hvor lokale fællesskaber har et udtryk og i landdistrikter et andet.

Vejen til mere frivillighed

Uanset hvor i landet vi arbejder med udvikling af foreningsliv og fællesskaber, skal vi lytte til deltagere og frivilliges ønsker i et lokalt tilhørsforhold og tage afsæt i befolkningssammensætningen i netop i den landsby, bydel eller det byområde.

Tusinder af frivillige får hvert år nye kompetencer med i bagagen, når de deltager i DGI’s kurser og uddannelser. Her er det vigtigt at forstå, hvad der motiverer og engagerer de frivillige.

For DGI er kerneopgaven fortsat at styrke værdien af at mødes i et aktivt fællesskab

Charlotte Bach Thomassen
Formand, DGI

Der skal blandt være en opmærksomhed på de forskellige livsfaser, vi hver især er i. Fra de unge hjælpetrænere, over det travle familiemenneske med karriere og børn til de store aldersgrupper, som måske længe har været frivillige, men som også har mange år igen.

For vi engagerer os i andre ud fra vores aktuelle ståsted. Og gennem livet forandrer vi os, for eksempel i skift mellem skolegang, ungdomsuddannelse, arbejdsliv og alder.

I DGI oplever vi frivillighed i mange nye sammenhænge, for eksempel når vi udbygger samspillet med kommunerne. Det er særligt uddannede instruktører, som i DGI´s tilbud ’Jump4Fun’ samarbejder med kommunens sundhedspleje og regionerne om en hverdag med motion, bevægelsesglæde og trivsel for børn med overvægt.

Det er også foreningsfrivillige, som står for fysisk aktivitet og netværk for tidligere hjertepatienter, når det offentlige slipper sin behandling.  

Debatten om frivillige, frivillighedens grænser og diskussionen om frivillighed som en knap ressource er ikke ny og vil altid være der. Debatten optager os, og det er godt.

For DGI er kerneopgaven fortsat at styrke værdien af at mødes i et aktivt fællesskab både som deltager og frivillig. En helt almindelig tirsdag eftermiddag og aften i en idrætsforening.