Kulturchef ser boom i "foreningshybrider": Vi skal turde bruge bureaukratiet, som det oprindeligt var tænkt

Et boom i foreninger

I Ishøj oplever vi i øjeblikket et markant boom i ansøgninger om at blive godkendt som folkeoplysende foreninger. Men hvorfor?

Er det, fordi det er godt at være forening i Ishøj? Fordi nye frivillige kræfter spirer frem? Fordi man skal være godkendt folkeoplysende forening for at få adgang til kommunale lokaler og tilskud? Eller fordi det ganske enkelt er sjovere at skabe sit eget end at indgå i en eksisterende forening?

Vi kender ikke svaret endnu – men vi kan se, at noget er i gang. Nye fællesskaber og aktiviteter opstår, og de frivillige udfordrer de klassiske grænser for, hvad en forening er og kan være og traditionelt har været.

Med de nye initiativer følger også nye former for foreninger. 

Vi ser "foreningshybrider", der både har folkeoplysende og kommercielle aktiviteter. Klassiske kulturforeninger, der også vil lave idræt. Sociale foreninger, der samtidig ser sig som folkeoplysende. De frivilliges engagement krydser sektorer og lovgivning – og det udfordrer os som kommune.

I sådanne situationer bliver bureaukratiet ofte gjort til syndebuk. Men bureaukratiet har faktisk givet os et sæt vigtige redskaber: Folkeoplysningsloven og Servicelovens paragraf 18, som gør det muligt at støtte frivillige aktiviteter økonomisk og give adgang til kommunale lokaler.

Udfordringen er, at lovgivningen ofte er placeret i forskellige forvaltninger – også hos os i Ishøj. Det kræver samarbejde og fleksibilitet, når vi skal møde de frivillige dér, hvor de er, i stedet for at sende dem på rundtur i systemet.

I Ishøj har vi valgt at se bureaukratiet som en hjælpende ramme, snarere end en barriere. Vi bruger reglerne aktivt til at skabe muligheder.

Derfor har vi iværksat flere initiativer.

Ishøjs tre tiltag

For at støtte de nye frivillige ildsjæle har vi blandt andet:

• Oprettet en arbejdsgruppe på tværs af forvaltninger/centre, som håndterer henvendelser og ansøgninger fra frivillige og nye foreninger og som guider dem ud fra deres behov og drømme til at finde den rette vej ved opstart og hen ad vejen, hvis de skifter fokus.
• Introduceret en forvaltningskategori kaldet "netværksgruppe", der gør det muligt for frivillige at komme i gang med frivillige aktiviteter og låne lokaler, uden at de nødvendigvis passer ind i de traditionelle foreningsformer.
• Skabt forskellige medarbejderprofiler – fra frivilligkonsulent til foreningskonsulent og til brobygger – som alle har det til fælles, at de hjælper ildsjælene i gang og på vej med netop deres idéer og fællesskaber. 

Vi tror på, at godt begyndt er halvt fuldendt – og at mangfoldig frivillighed og foreningsliv kræver en mangfoldig værktøjskasse.

Bureaukratiet kan styrke fællesskabet

Regeringens ambition om mindre bøvl er vigtig. Det skal vi dyrke og holde fast i sammen. Men hvis vi virkelig vil styrke fællesskabet, må vi også turde give plads til de mange nye måder, borgerne organiserer sig på og med de nye "foreningshybrider".

Det kræver, at vi som kommuner tør bruge bureaukratiet som det, det oprindeligt var tænkt som: Et redskab til at skabe ordentlighed, retfærdighed og lige muligheder for alle – ikke til at holde mennesker fast i gamle rammer og systemer.

I Ishøj oplever vi lige nu flere nye foreninger, end vi har set i mange år. Det viser, at der er masser af energi og vilje til at gøre en forskel.

Vores opgave som kommune er at tage imod den energi med åbne arme og skabe rammer, der gør det let at komme i gang – også med de nye "foreningshybrider", hvor de frivilliges engagement krydser sektorer og lovgivning – og det udfordrer os som kommune.

Mindre bøvl handler ikke kun om færre paragraffer og regler. Det handler også om mere mod – mod til at møde nye frivillige og foreninger, der vil noget sammen, og mod til at bruge bureaukratiet som en del af løsningen i stedet for som problemet.