Idrætskonsulent og faglig leder: Det passer simpelthen ikke, at det er umuligt at få unge til at være frivillige

Myten om unge frivillige 

At udfordre vanetænkning betyder også, at vi udfordrer den vanetænkning, der kan ligge hos foreningerne og de historier, der går igen, som ikke altid har rod i virkeligheden.

For eksempel historien om, at det er helt umuligt at få unge til at være frivillige. Det passer simpelthen ikke i vores kommune. Nogle steder er der ligefrem venteliste for at få lov at være ungtrænere.

Nogle foreninger har skabt en kultur, hvor det er fedt at være med, også som ung, og hvor man får opfyldt behovene for mening, opgaver, der passer og at være en del af et fællesskab. Så det er ikke generelt, at det er umuligt at få de unge med i vores frivillighedskultur, men når vi hører det fra en forening, interesserer vi os for, hvad foreningen allerede gør for at tiltrække unge, og hvad de har brug for hjælp til.

Vi har sjældent færdigsyede produkter, men skræddersyr gerne tilbud, der passer til foreningen og som de selv kan drible videre med.

Samtidig har vi i Høje-Taastrup Kommune valgt at understøtte unge frivillige ved at deltage i projekt Trænerakademiet for de 13-19-årige i samarbejde med udskolingen, ungdomsskolen og idrætsforeningerne.

Kun én indgang 

Når foreningerne oplever ”bøvl”, opfordrer vi dem altid til at tage fat i os med det samme, så vi kan få kigget på det sammen, inden frustrationerne vokser. Vores tilgang her er ”én indgang for foreningen”, så foreningerne kan ringe til os med alle former for ”bøvl” – og så finder vi ud af, hvem der kan hjælpe dem – hvad enten problemet er tilstoppede tagrender, ødelagte fodboldmål, spørgsmål om lokaletilskud, kontakt til den lokale skole eller flagermus på loftet.

Så er det os i forvaltningen, der nogle gange må navigere rundt i kommunen for at finde hjælp.

Signe Abildå og Peter Christensen
Hhv. idrætskonsulent og idrætsfaglig leder, Høje-Taastrup Kommune

Så er det os i forvaltningen, der nogle gange må navigere rundt i kommunen for at finde hjælp – og ikke foreningerne, der bliver stillet om på telefonen i ét væk.

Så vores tilgang til hele samarbejdet er en gensidig dialog, hvor vi altid lytter nysgerrigt og er klar til at sparre og støtte, hvor vi kan, samtidig med, at vi holder fokus på vores mål om at få flere med i gode og rummelige foreningsfællesskaber, med særligt blik for dem, der er længst fra fællesskaberne.

Derfor udfordrer vi også foreningerne på deres evne og vilje til at rumme dem, der ikke ligner dem selv eller allerede kender foreningslivets koder.

Så vi sammen udfordrer vanetænkning og får endnu flere til at blive en del af fællesskaberne på ubøvlet vis.