Debat

DGI: Udviklingen af e-sport i Danmark forudsætter et styrket samarbejde

For at styrke e-sport og for at konfrontere skyggesiderne opfordrer vi til et større samarbejde mellem organisationer i Danmark. Vi kunne for eksempelvis skabe en fælles national samarbejdsplatform, skriver Mads Arnborg Didriksen.

Siden 2017 har DGI været med til at udbrede e-sportsaktiviteter i landets foreninger. Det gør vi ud fra en model, der til sammenligning minder om mange andre kendte idrætter, skriver Mads Arnborg Didriksen.
Siden 2017 har DGI været med til at udbrede e-sportsaktiviteter i landets foreninger. Det gør vi ud fra en model, der til sammenligning minder om mange andre kendte idrætter, skriver Mads Arnborg Didriksen.Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Vi skal samarbejde mere om e-sport organisationer imellem – ikke mindre. Det skylder vi en stadig ny ungdomskultur, som formår at få ellers inaktive børn og unge ind i foreningslivet.
 
Fordi e-sport er mange ting og ingen organisation kan det hele. E-sport har mange facetter og eksisterer i mange former. Det er er digital ungdomskultur, underholdning, kommercielt i sin natur, men også aktiviteter, der til forveksling minder om meget af det, vi kender fra sportens og idrættens verden. Det bringer en masse muligheder med sig.

Men e-sport kan også have sine skyggesider med eksempler på en grov sexistisk tone på de platforme, hvor børn og unge mødes online. Ofte langt væk voksnes nærvær og forståelse. Derudover er spilplatformene styret af kommercielle spilproducenter, hvor gambling kan være en integreret del af det enkelte spil og komplekse algoritmer driver kommercielle interesser eller påvirker et overdrevet præstationsfokus.

Minder om mange andre idrætter

Det er derfor, at vi i DGI arbejder med e-sport ved at udvide det, vi sådan set gør i forvejen. Nemlig udvikling af foreninger og i dette tilfælde, udvikling af e-sport i foreningslivet. Deraf udtrykket 'forenings-e-sport'.

Temadebat

Hvordan bør fremtiden se ud for e-sport?
E-sport har gennem de seneste år oplevet heftig vækst i Danmark, og det er for mange unge en mulighed for at blive en del af foreningsfællesskaber i det danske foreningsliv. Samtidig rummer e-sporten ifølge kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) "en række udfordringer".

I anledning af den aktuelle debat, som finder sted på Christiansborg, spørger Altinget Idræt, hvordan politikere og interessenter ser fremtiden for e-sport i Danmark.

Skal der gøres mere for at styrke e-sportens organisering, talentarbejde og foreningsfællesskaber? Eller bør der indføres mere regulering af de store udenlandske virksomheder, som tjener penge på at tilbyde spil til børn og unge?

Om temadebatter:
Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Det er vores bidrag til e-sportens udvikling i Danmark. Trygge fællesskaber og rum for børn og unge i foreningslivet.
E-sport er nemlig ikke kun en aktivitet, der kan dyrkes fra børneværelset derhjemme.

Siden 2017 har DGI været med til at udbrede e-sportsaktiviteter i landets foreninger. Det gør vi ud fra en model, der til sammenligning minder om mange andre kendte idrætter. Men vi gør det for foreningsfællesskabet.

Vi uddanner ansvarlige trænere og ledere for at sikre trygge rammer omkring aktiviteterne. Derudover arbejder vi med synergi og brobygning mellem e-sportmiljøet, idrætterne og det øvrige foreningsliv – fordi børn skal bevæge sig, være en del af et fællesskab og præsenteres for mange forskellige aktiviteter i de unge år – og esport kan være én af aktiviteterne. Således bryder vi også med de fordomme, der åbenlyst ligger i esporten.

I foreningslivet skal der være plads til alle – og derfor samarbejder vi tæt med foreningerne om at skabe inkluderende miljøer, hvor vi har et særligt fokus på at få flere piger med i foreningerne. Her er forældrene naturligvis en ekstremt vigtig medspiller for os og foreningerne – til gavn for børnenes fritidsliv.

Et styrket samarbejde

Vi gør ikke alt i DGI, ligesom andre ikke gør, hvad vi gør. Hvem handler for eksempel på de mange tvivlsomme træk, der kommer fra spiludbyderne for at beskytte børnene, når de er online alene? Og hvem tager for alvor kampen op mod den hårde onlinekultur?

E-sport kan have sine skyggesider med eksempler på en grov sexistisk tone på de platforme, hvor børn og unge mødes online.

Mads Arnborg Didriksen
E-sportskonsulent, DGI

For at styrke e-sport og for at konfrontere skyggesiderne har vi derfor opfordret til et større samarbejde mellem organisationer i Danmark. Det forventes af os politisk.

Skal vi eksempelvis have en fælles national samarbejdsplatform mellem organisationerne, hvor vi løbende følger e-sporten og dens udvikling for at imødekomme de udfordringer, e-sporten bringer med sig? Eller en egentlig politisk strategi, der diskuteres lige nu på Christiansborg?

Samarbejdet er allerede i fuld gang blandt andet udtrykt i vores etiske kodeks, hvor vi omtaler mange af de faldgruber, der eksisterer i en sport/kultur, der ikke tidligere har været en formel organisering omkring.
Vi lægger op til, at flere kommer på banen – og at vi får samlet organisationerne, så e-sporten bliver håndteret i de mange forskellige arenaer, hvor det eksisterer.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00