Sportschef: Personfnidder og konflikter plager forbund. Er det tid til at professionalisere bestyrelserne?

Thomas Skouboe
Sportschef, KFUM Tennis
Et forår med forandring er i gang.
Flere forbund søger ny ledelse, enten på bestyrelsesplan eller i den daglige ledelse, flere efter meldinger om personfnidder og uenighed.
Aldrig har bestyrelserne i forbundene været så meget på kant med hinanden og medlemsklubberne. Bestyrelser væltes og ansatte udskiftes i stor stil.
De to største ketchersportsgrene, tennis og badminton, søger begge nye direktører og sejlunionen har netop ansat ny sportschef.
Bestyrelsens opgave er at sætte retningen, følge op på det, men ikke blande sig i selve driften.
Thomas Skouboe
Sportschef, KFUM Tennis
Store forbund som Dansk Rideforbund og Dansk Atletik har haft problemer og uenigheder, der har kastet ekstraordinære generalforsamlinger af sig, og for nyligt kom det frem, at den konstituerede formand i DanskHåndbold trak sig efter kort tid.
Er dette tilfældigt, eller hvad bunder det reelt i?
En bestyrelse er til for alle
Strukturen i de fleste – hvis ikke alle – idrætsforbund er den samme. En valgt bestyrelse af frivillige ledere skal nedsætte et sekretariat, hvorfra sporten ledes.
Sekretariaterne er ofte professionelle med flere ansatte. Spørgsmålet er:
Får sekretariatet lov til at lede, eller styres de af bestyrelserne, der blander sig i den daglige drift?
Bestyrelsens opgave er at sætte retningen, følge op på det, men ikke blande sig i selve driften.
Dernæst er det vigtigt at holde tungen lige i munden, for når man sidder i en forbundsbestyrelse, drejer det sig ikke om enkeltpersoner eller enkelte klubber, det drejer sig om helheden, hele sporten, alle klubber og alle medlemmerne, på en gang.
Bestyrelserne er nedsat af medlemmerne, for medlemmerne, ikke for bestyrelsen selv.
Det samme er gældende for sekretariaterne, som er bestyrelsernes forlængede professionelle arm og hvis opgave er at servicere medlemmer med relevante tilbud.
Må ikke blive navlepillende
Derfor er det vigtigt, at bestyrelserne, men også sekretariaterne, ved, hvad der rører sig i foreningsdanmark, hvilke behov klubberne har i både øst og vest, og hvordan man sikre, at klubber får noget for deres kontingentkroner.
Faktum er, at klubberne, uanset hvilket forbund man tilhører, betaler rigtig mange penge til forbundene i form af kontingent.
En bestyrelse repræsenterer medlemmerne, og derfor skal man være på linje med behov og ønsker fra medlemsklubberne.
Thomas Skouboe
Sportschef, KFUM Tennis
Der er de seneste 10-15 år sket en markant ændring i foreningskulturen, blandt andet med øget krav til både ansatte og bestyrelser.
Kravene er velgrundede, når en forening betaler for eksempel 150.000 kroner om året til et forbund i kontingent, samt diverse aktivitetsudgifter, så ønsker man valuta for pengene.
Derfor er det essentielt, at forbundene har definerede pakker til alle typer af klubber og er bevidste om, at alle klubber behøver hjælp, men ikke den samme slags hjælp.
En bestyrelse repræsenterer medlemmerne, og derfor skal man være på linje med behov og ønsker fra medlemsklubberne.
Det er dog også vigtigt, at man kan bevare et overordnet billede af, hvad der er vigtigt for hele sporten – og ikke bliver navlepillende i forhold til sin lille forening eller område.
Uden klare roller opstår uenigheder
Måske er det blandt andet her problemerne opstår.
De frivillige kommer ofte fra mange forskellige klubber, hvor opgaverne kan være forskellige. Nogle foreninger drives af frivillige, og andre foreninger bliver drevet mere professionelt.
Derfor er det vigtigt, at der er fokus på rollefordelingen mellem frivillige ledere og de professionelt ansatte, der driver sekretariatet.
Hvis ikke rollerne er klare, og der ikke er regler og retningslinjer for opgaverne, vil der komme konflikter. Konflikter, der medfører uenighed, personfnidder og opsigelser.
Der er mange forventninger og krav, og det er ikke altid let at bevare overblikket og honorere alle forventningerne.
Det er derfor, man i mange år har haft ansat personale i større klubber og i de fleste sekretariater, netop for at sørge for at produktet, man leverer, er godt nok.
Der er altså gennem årene sket en professionalisering af sekretariaterne, med flere og flere ansatte, måske er det på tide også at professionalisere dele eller hele bestyrelsen på forbundsplan?
- Her er de kendte og ukendte personer, der forhandler om Danmarks næste regering
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Organisation: Foreningslivet risikerer at blive en skillelinje for ulighed mellem børn og unge
- Her er ni vigtige politiske debatter på Idrætsmødet
















