Klubformand: Misser vi en træning, kommer en kommunal medarbejder efter os. Så er strafkulturen ligesom sat

Der er dog et stort problem, når frivilligheden støder ind i det danske bureaukrati. Det er der stor enighed om på tværs af alle involverede.

Derfor var der heller ingen slinger i valsen, da det store bureaukratiske opgør skulle tages.

Bøvler stadig med bureaukrati

Med kulturministeren i spidsen kunne regeringen fremlægge en lang række forslag til mindre bureaukrati for foreningsdanmark, og landsorganisationerne havde kun rosende ord til udspillet.

Det overordnede tiltag til afbureaukratisering er et skridt på vejen, og de enkelte forslag er der heller ikke noget i vejen med.

Det er fint, at vi kan nøjes med underskrifter fra de tegningsberettigede.

Jeg kan godt huske, hvordan jeg måtte køre rundt til bestyrelsesmedlemmernes arbejdspladser for at få underskrifter den sidste dag for aflevering af regnskab.

I dag er vi dog blevet elektroniske, så jeg slipper for rundturen, og bestyrelsesmedlemmerne klarer det elektronisk. Ja, de skal stadig rykkes, men om jeg skal hente to eller fem underskrifter elektronisk, flytter dog ikke så meget.

Som lokalforening ligger udfordringerne med bureaukrati helt andre steder. Nemlig i kulturen, hos idrætten selv og i kommunen.

Som så mange andre steder i samfundet er det nemmest for administratorer, når der er klare sort/hvide regler og regneark til at hjælpe med beslutningerne. Det gælder også i kommunen.

Et stort arbejde for foreninger

I København skulle der spares 1,5 milliarder i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Den kunne klares ved at indføre gebyrer på klubhuslokaler.

Det blev til et timegebyr og et krav til foreningerne om at timeregistrere alle "tredje halvlegsaktiviteterne".

Tænk hvis vi kan ændre kulturen. Skabe en glad og positiv kultur med glæde i hvert samarbejdspunkt.

Jan Sørensen
Formand, BK Skjold

Et stort og uoverskueligt arbejde i foreningerne, som naturligvis også medførte ekstra løntimer i forvaltningen.

Den nemme løsning, som ikke kræver bureaukratisk administration, kunne have være et gebyr per kvadratmeter.

Minimal administration og et fast velkendt beløb for den enkelte forening. Den timebaserede gebyrløsning blev indført uden dialog med brugerne.

Det dialogprægede samarbejde er i det hele taget svært at håndtere for kommunale forvaltere. Vi kæmper med mangel på faciliteter i København, men også med at udnytte faciliteterne maksimalt. 

Hvis man sad i en privat facilitet, ville det være helt naturligt at starte en dialog med kunderne om deres udnyttelse af faciliteterne, og hvordan alle parter kunne få mere ud af samarbejdet. 

Sådan kan en kommunal forvaltning ikke arbejde. Når en forening misser en træningstid, modtager foreningen en skriftlig advarsel, hvis det tilfældigvis opdages af en kommunal medarbejder, og besked om at gentagelsestilfælde vil medføre tab af træningstid. 

Så er samarbejdskulturen sat. En kultur, som er præget af straf og en negativ tilgang.

Tænk hvis vi kan ændre kulturen. Skabe en glad og positiv kultur med glæde i hvert samarbejdspunkt.

Foreninger ses som besværlige

På skolerne ses foreningerne mange steder som besværlige og uønsket slitage af skolens faciliteter.

Der sendes sene aflysninger ud, som giver udfordringer i foreningerne, og ingen af de ni skoler, som vi har aktiviteter på, har på noget tidspunkt rakt ud for at tage en dialog om, hvordan skole og foreningen kan skabe et godt samarbejde.

Der er med andre ord masser af steder, hvor vi kan tage fat for at skabe en lettere hverdag i de lokale foreninger.

Måske skal vi tage de folkeoplysende kvaliteter i brug og få skabt dialoger, som både kan gøre det rarere at være kommunalt ansat og lettere at være forening.

Samtidig kan vi også kigge på idrættens egen organisering og krav, så det lokaleforeningsliv kan sprudle og give flere foreningsledere et nemmere liv.