SF: Vi bør kigge børneattestloven efter i sømmene

Når en 15-årig pige eller dreng starter i en ny håndboldklub, forventer vi forældre, at de træder ind i et trygt miljø.
Sådan en oplevelse får langt de fleste danske børn heldigvis også i dag, da vi i Danmark har et stærkt foreningsliv med kompetente frivillige og ansatte.
Men vi kan og bør stadig gøre mere for at sikre børns tryghed i deres fritidsliv.
Der er alvorlige huller i den ordning, der skal beskytte børn og unge mod overgreb i det danske foreningsliv.
Det mener Cecilia Decara, der er tidligere national chef i Unicef.
Altinget Børn sætter emnet til debat.
Vil du bidrage til debatten, så skriv til Katja Gregers Brock, katja@altinget.dk.
Her er et vigtigt skridt at kigge børneattestloven efter i sømmene, så den i højere grad afspejler vores forpligtelser i FN's Børnekonvention om at beskytte alle børn mod vold og overgreb i Danmark.
Attester skal indeholde mere information
I dag er det kun lovpligtigt at indhente børneattester for voksne, der arbejder og har direkte kontakt med børn under 15 år.
Man kan altså kun være sikker på, at voksne, der arbejder med børn på 14 år eller yngre, ikke tidligere er dømt for for eksempel overgreb på børn under den seksuelle lavalder.
I SF mener vi, at alle børn i Danmark bør have denne beskyttelse, hvorfor vi bør udvide kravet for indhentelse af børneattester, så det gælder for alle voksne, der har direkte kontakt med børn mellem 15 og 17 år i deres ansættelse eller frivilligjob.
Af den grund kan vi kun støtte op om stifter af Børn & Samfund, Cecilia Decaras, forslag om at gøre det lovpligtigt at indhente børneattester, hvis en voksen arbejder med børn under 18 år.
For man er stadig et barn og i en sårbar alder, når man er 15, 16 eller 17 år, og derfor bør det være en selvfølge, at de ældre børn skal have samme beskyttelse som de yngre børn.
For at beskytte børnene bedst, skal børneattesterne indeholde mere information.
Theresa Berg Andersen (SF)
Medlem af Folketinget
Ikke mindst, skal vi også sikre, at børneattesterne indeholder mere information.
Børneattesterne viser nemlig kun, om man for eksempel har begået seksuelle overgreb på børn under den seksuelle lavalder, har været i besiddelse af børneporno, eller om man er dømt for grooming af børn under 18 år.
Det betyder, at man på grund af manglende information risikerer at ansætte en person, der er dømt for voldtægt af en 15-årig, blot fordi den 15-årige lige netop har nået den seksuelle lavalder.
Heldigvis har vi sikret, at børneattesterne i dag indeholder information om grooming på børn under 18 år, men det giver ingen mening, at børneattesterne ikke også har information om for eksempel voldtægt på et barn over 15 år.
For at beskytte børnene bedst, skal børneattesterne derfor indeholde mere information, så man kan få bred indsigt i, om en voksen har begået sædelighedsforbrydelser over for børn og unge mellem 15-17 år.
Foreningernes eget ansvar
Selvom det er vigtigt at forbedre børneattestloven, er det ikke nok.
Et vigtigt punkt, der mangler i Hummelgaards forslag, er at forbedre børneattestloven på de nævnte områder, så familier kan få ro i maven, når deres børn deltager i foreningslivet.
Theresa Berg Andersen (SF)
Medlem af Folketinget
Det er lige så vigtigt, at foreningerne selv arbejder aktivt på at fremme og understøtte en tryg og sund kultur.
Derfor bør alle foreninger, der er i direkte kontakt med børn, have klare retningslinjer for at sikre et godt miljø, hvor der er nultolerance, hvis voksne udviser grænseoverskridende adfærd over for børnene.
Forebyggelsen af overgreb mod børn og unge bør altså både foregå i foreningerne selv og ved, at vi på Christiansborg lukker hullerne i børneattestloven.
Som nævnt er vi i SF ikke i tvivl om, hvordan der skal sættes ind: For det første bør der indhentes børneattester for voksne, der i deres ansættelse har direkte kontakt med børn – uanset om børnene er 10 eller 17 år.
For det andet bør børneattesterne også give bred indsigt i, om en voksen har begået sædelighedsforbrydelser mod børn over den seksuelle lavalder på 15 år.
Vi har som samfund et ansvar for løbende at forebygge, at børn får en tryg opvækst uden vold og overgreb – hvad enten det er i hjemmet, på bosteder eller i foreningslivet.
Der er her flere områder, hvor vi kan sætte ind, og i den forbindelse skal justitsminister Peter Hummelgaard have ros for at igangsætte debatten og fremlægge forslag til, hvordan man forebygger vold mod børn.
Men et vigtigt punkt, der mangler i Hummelgaards forslag, er at forbedre børneattestloven på de nævnte områder, så familier kan få ro i maven, når deres børn deltager i foreningslivet.

















