Ekspert i børns rettigheder: Børneattesterne beskytter ikke alle unge mod overgreb

Derfor har pigens hjælpetræner, der er dømt for grooming, fundet ansættelse uden at det er opdaget af klubben, at vedkommende er dømt i en sag om seksuelt misbrug af børn.

Og på samme måde har den frivillige fundet vej til ansættelse som kontaktperson, selvom vedkommende er dømt for besiddelse af overgrebsmateriale mod børn og unge.

Gør som i Grønland 

I Grønland har man gjort det lovpligtigt at indhente en børneattest, hvis en voksen på nogen måde skal arbejde med eller beskæftige sig med børn under 18 år.

Lovgrundlaget for hvad der kommer på børneattesten, sammenlignet med de danske regler, er det samme, men muligheden for og pligten til at indhente en børneattest er udvidet i Grønland. Dét burde man også gøre i Danmark.

De store huller i børneattestordningen betyder, at der i dag er voksne, der opsøger og opnår beskæftigelse indenfor børns fritids- og kulturliv på trods af, at de har gentagne domme for seksualforbrydelser mod unge over 14 år bag sig.

Cecilia Decara
Direktør i Børn & Samfund, fhv. national chef i Unicef Danmark

Har man selv teenagebørn, ved man hvorfor. Man er som ung stadig sårbar, når man er 15 eller 16 år, og man har derfor ret til særlig beskyttelse mod voksne, som gør børn fortræd.

Ifølge politiets kriminalregister, har antallet af indhentede børneattester i Danmark de seneste fem år været støt stigende fra 333.000 attester i 2019, til forventede 400.000 børneattester med udgangen af 2024.

I gennemsnit for perioden 2019-2023 har der være optegnelser i 0,315% af attesterne – dette svarer til cirka 160 attester per år.

Er der flere personer, der søger beskæftigelse indenfor børne- og ungeområdet, som vi ikke opdager, end dem der bliver opdaget i en børneattest? Ja, det kan man uden at ryste på hånden sige, at der er.

Giver falsk tryghed 

De store huller i børneattestordningen betyder, at der i dag er voksne, der opsøger og opnår beskæftigelse indenfor børns fritids- og kulturliv på trods af, at de har gentagne domme for seksualforbrydelser mod unge over 14 år bag sig.

Det samme gælder mange rådgivningstilbud til børn og unge, der tilbydes af børneorganisationer, kommuner og i for eksempel sundhedssektoren.

Her stiller for eksempel organisationer velmenende krav om indhentelse af børneattester. Men det giver en falsk tryghed om beskyttelse mod sædelighedsforbrydelser, medmindre organisationen også stiller krav om en ren straffeattest. Og det er bestemt ikke alle der gør det.

Ifølge FN’s Børnekonvention, er Danmark forpligtet til at tage passende forholdsregler for at sikre effektiv beskytte af alle børn mod overgreb, og ikke kun børn i alderen 0-14 år.

Børn har ret til den bedst mulige beskyttelse, og dén beskyttelse giver børneattestordningen ikke i dag.

Stram lovgivningen 

Men hvad skal vi så gøre for at understøtte udviklingen af et mere børnevenligt samfund?

For det første er der behov for at udvide politiets børneattester, så det bliver lovpligtigt at indhente børneattester for medarbejdere og frivillige, der skal være sammen med eller træne unge i alderen 15-17 år.

Så ville rådgivningstilbuddet til unge i svære livsvilkår i eksemplet ovenfor vide, at den person, de skulle til at ansætte, er dømt for besiddelse af omfattende overgrebsmateriale mod børn og unge.

For det andet skal det fremgå af en børneattest, om en voksen har begået nogen form for sædelighedsforbrydelse mod børn og unge, uanset om barnet er 10 eller 16 år, så børneattester viser sædelighedsforbrydelser begået mod alle børn og unge.

Overgreb mod børn og unge kunne nedbringes, hvis relevante institutioner, klubber og for eksempel foreninger, bliver pålagt at udarbejde en politik for børnebeskyttelse.

Cecilia Decara
Direktør i Børn & Samfund, fhv. national chef i Unicef Danmark

Af de mulige overgreb en voksen kan have begået mod en ung i alderen 15-17 år, vil det kun være grooming, besiddelse af overgrebsmateriale mod børn og unge og den såkaldte skolelærerparagraf, der vil fremgå af en børneattest.

Fanger ikke forbrydelser i udlandet 

For det tredje oplyser børneattester ikke om overgreb begået mod børn og unge i udlandet.

Det betyder, at en 10-årig dreng, der udsættes for et seksuelt overgreb i sin basketballklub af sin hjælpetræner, der er dømt for pædofili på den anden side af Øresund, kunne have været forhindret.

Forbrydelsen og den efterfølgende dom fremgik nemlig ikke af den danske børneattest, da basketballklubben indhentede en børneattest for den pågældende hjælpetræner. Det danske strafferegister opgør nemlig kun sædelighedsforbrydelser begået i Danmark.

Endeligt har myndigheder, virksomheder og foreninger i dag kun pligt til at indhente børneattester ved ansættelse.

Det vil styrke børns ret til beskyttelse, hvis det stilles som lovkrav, at børneattester automatisk jævnligt fornyes, og at børneattestordningen udvides til eksisterende ansættelsesforhold.

Det vil i praksis nok være noget bøvlet, men alt andet lige er jeg ret sikker på, at det vil være et vigtigt skridt henimod at gøre børnebeskyttelsen mere effektiv.

Giver kun et øjebliksbillede 

Børneattester reguleres i dag via rammelovgivning under Kulturministeriet, og reglerne samles af politiet ud fra, hvad der besluttes under de enkelte ressortministerier i forhold til, hvem der har pligt til at indhente børneattester.

Ovenstående forslag ville løfte børnebeskyttelsen i Danmark mærkbart, og man ville som idrætsforening, børneorganisation eller andet, have tryghed i at vide, at rammelovgivningen for børneattester rent faktisk er effektiv.

På samme vis vil omfanget af overgreb mod børn og unge kunne nedbringes, hvis relevante institutioner, klubber og for eksempel foreninger, bliver pålagt at udarbejde en politik for børnebeskyttelse.

Området omkring børnebeskyttelse er for vigtigt til, at vi lader børneattestordningen stå til og i god tro sætter ulven til at vogte får.  

Cecilia Decara
Direktør i Børn & Samfund, fhv. national chef i Unicef Danmark

Børneattesterne giver nemlig kun et øjebliksbillede, og der skal være et reelt system rundt om børn og unge, der sikrer vedvarende fokus på at foregribe situationer, hvor der kan ske overgreb mod eller imellem børn og unge.

Børn og unge har ret til den bedst mulige beskyttelse mod vold og seksuelt misbrug, og den konventionssikrede rettighed skal vi som samfund sikre langt bedre, end det er tilfældet i dag.

Uanset om det er på sociale medier og i digitale spil, eller om det er til svømning, rollespil eller i et rådgivningstilbud til unge i svære livsvilkår.

Området omkring børnebeskyttelse er for vigtigt til, at vi lader børneattestordningen stå til og i god tro sætter ulven til at vogte får.