Debat

Sport Event Denmark: Vi skal have flere samlende sportsbegivenheder til landet

Tour de France var et godt eksempel på, hvordan regeringen kan være med til at fremme store, samlende sportsbegivenheder på dansk jord. Vi håber, at et mere formaliseret samarbejde med en ny regering kan løfte os yderligere, skriver Lars Lundov.

Vi ønsker, at Danmark fortsat skal byde på store samlende sportssucceser og være en modvægt til, at store begivenheder havner hos nationer med et noget andet syn på demokrati og menneskerettigheder, skriver Lars Lundov.
Vi ønsker, at Danmark fortsat skal byde på store samlende sportssucceser og være en modvægt til, at store begivenheder havner hos nationer med et noget andet syn på demokrati og menneskerettigheder, skriver Lars Lundov.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Lars Lundov
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

År 2022 var kontrasternes år i sportens verden. På dansk jord havde vi ét af de mest succesfulde event-år nogensinde med 15 verdens- og europamesterskaber og yderligere en god håndfuld store internationale begivenheder.

Vi husker formentlig alle Tour de France-feltets rundtur på de danske landeveje pakket med begejstrede fans. Alligevel er det nok det netop overståede VM i fodbold i Qatar, der for mange står klarest tilbage og gjorde ordet 'sportswashing' til folkeeje.

Debatten om Qatar har vist os, at kravene til sportens verden stiger. Og det bliver formentlig kun forstærket de kommende år. Hvis vi vil bevare den folkelige opbakning til store idrætsbegivenheder, så kræver det en fortsat aktiv indsats fra både idrættens og de nationale aktører. Men det kræver også opbakning fra den danske regering, hvis vi skal sikre flere massive folkefester og fastholde den flotte internationale status, vi har arbejdet så hårdt for.

Garant for folkefester
Tema

Hvordan kan den nye regering bedst understøtte dansk idræt?

SVM-regeringen har nu sat sit hold og fremlagt sit regeringsgrundlag.

På idrætsområdet vil de tre partier "… understøtte dansk idræt i bred forstand, herunder bl.a. arbejdet i regi af "Bevæg dig for livet" samt indsatsen i eliteidrætten, talentudvikling og arbejdet med at sikre sportsevents i Danmark."

Altinget Idræt sætter derfor spot på, hvad den nye regering kan gøre for at understørre dansk idræt. Det gør vi med spørgsmålene:

  • Prioriterer regeringen rigtigt i regeringsgrundlaget?
  • Hvad skal der til, for at den nye regering bedst kan understøtte de nævnte tiltag?

Om Altingets temadebatter:

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes egen holdning.

Altinget bringer kun debatindlæg, som udelukkende er skrevet til Altinget.

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Ida Elmdal Thagesen på [email protected] eller til Altingets debatredaktion på [email protected]

Vi har i Danmark et særligt godt ry, når det kommer til at afvikle sportsbegivenheder. Og man kan blot se tilbage på sommerens Tour de France-start for at forstå hvorfor.

1,6 millioner tilskuere var til stede på rundturen i det danske sommerland, viser en undersøgelse lavet for holdet bag den danske tour-start. Heraf var 700.000 turister.

Tour-starten byggede videre på den store folkelige arv, som vi også oplevede ved EM i fodbold i 2021, der hev os alle ud af coronaskyggen med folkefest i gaderne og på stadion.

Netop de festlige omgivelser og den folkelige opbakning er noget af det, der giver Danmark så stærkt et internationalt omdømme. Og den store inddragelse af det lokale foreningsliv er med til at sikre både effektiv afvikling og aktiviteter rundt om begivenheden. Tænk blot på opvarmningsløbet til Tour de France, hvor 16.000 motionister cyklede over Storebælt.

Danmark er blandt verdens bedste eventnationer

Den store folkelige opbakning og det velsmurte samarbejde mellem idrættens aktører og landets kommuner er også grunden til, at Danmark konstant ligger i top 15 over de største eventnationer i sportens verden trods vores begrænsede størrelse. Det bekræftes også af en succesrate på 80 procent i de begivenheder, vi byder på.

Festlige omgivelser og folkelig opbakning er noget af det, der giver Danmark et stærkt internationalt omdømme

Lars Lundov
Direktør, Sport Event Denmark

Samtidig dækker sportskalenderen hele landet på tværs af geografi, mens begivenhederne dækker begge køn og spænder fra de helt store internationale sportsgrene til mesterskaber i mere nichede idrætter samt breddebegivenheder.

Men det kommer ikke af sig selv. Vores unikke danske model med et tæt samarbejde mellem den sportslige arrangør, involverede værtsbyer og Sport Event Denmark har vakt internationale opmærksomhed, og som alle andre succesopskrifter forsøges den hele tiden kopieret.

Hård konkurrence og målrettet støtte

Selvom vi i Danmark har et ry, der giver os en konkurrencefordel, så er vi oppe mod hård økonomisk konkurrence. Både fra lande som Qatar og Saudi Arabien, men også nærmere beslægtede nationer.

Regeringerne i eksempelvis Holland, New Zealand og Norge har gennemsnitligt allokeret 65 millioner kroner årligt til store events, og den norske regering støttede til VM i landevejscykling i 2017 særskilt med mere end 50 millioner norske kroner. Endnu større involvering ser vi i Skotland, hvor regeringen gennem mange år har investeret et trecifret millionbeløb årligt.

Læs også

Vi har en god dialog med de danske politikere. Tour de France var et godt eksempel på, hvordan regeringen kan være med til at fremme store, samlende sportsbegivenheder på dansk jord i hele processen. Vi håber, at et mere formaliseret samarbejde med en ny regering kan løfte os yderligere.

Fortsat succes kræver tæt politisk samarbejde

I 2023 venter flere store publikumsoplevelser i Danmark. Blandt andet VM i Badminton, VM i kvindehåndbold og det store The Ocean Race i Aarhus, hvor op mod 400.000 tilskuere ventes at deltage i en stor maritim folkefest på kajen.

Vi ønsker, at Danmark fortsat skal byde på store samlende sportssucceser og være en modvægt til, at store begivenheder havner hos nationer med et noget andet syn på demokrati og menneskerettigheder.

Vi er i fuld gang med forarbejdet til et bud på VM i landevejscykling i 2029. Vi ligger godt til, men vi får brug for politisk opbakning. Vi håber, at kulturminister Jakob Engel-Schmidt og resten af regeringen er med på at tage næste skridt i den aktive danske idrætspolitik, så vi sammen kan sikre folkefester ved store internationale sportsbegivenheder i hele Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Lundov

Direktør, Sport Event Denmark
bankassistent (Danske Bank 1981)

Jakob Engel-Schmidt

Kulturminister, MF (M)
officer af reserven (Kongens Artilleriregiment 2003), cand.merc. i international business (CBS 2010)

0:000:00