Kommentar af 
Mogens Lykketoft

Der er brug for en dramatisk oprustning mod klimaforandringerne

Hvis vi ikke besinder os og handler nu, kommer menneskeheden ud for kaotiske og uhåndterlige forandringer. Det er ikke nok at standse russisk aggression i Ukraine med oprustning. Der er brug for en mindst lige så dramatisk oprustning mod klimaforandringerne, skriver Mogens Lykketoft.

Der er i dele af det politiske system en form for udmattelse, og nogen mener, at verdensmålene er blevet et ligegyldigt stykke papir, fordi de alligevel ikke fører os fremad, skriver Mogens Lykketoft. 
Der er i dele af det politiske system en form for udmattelse, og nogen mener, at verdensmålene er blevet et ligegyldigt stykke papir, fordi de alligevel ikke fører os fremad, skriver Mogens Lykketoft. Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Mogens Lykketoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Snart otte år efter vedtagelse af FN’s 17 verdensmål og klimaftalen i Paris accelererer klimaforandringerne dramatisk.

Vores tidligere minister og klimakommissær Connie Hedegaard har helt ret i, at det er et fremskridt, at næsten alle erkender problemet, men også at det kloden over går alt for langsomt med indsatsen for at løse det.

Dette får en voldsom understregning af Sebastian Mernilds påpegning af, at vi er hastigt i færd med at sætte en ophedning i gang, der kan forværre levevilkårene fremadskridende gennem mange århundreder – måske årtusinder.

Den danske klimaindsats styrkes, men i øjeblikket slet ikke i et tempo, der sikrer fastholdelse af noget, der ligner status som foregangsland i fremtiden.

Jeg er bange for, at de toneangivende politikere ikke fuldt ud erkender, hvor vigtigt det er, at FN-målene gennemsyrer al politik og ikke bare er en ekstra side, der klistres på regerings- eller partiprogrammer.

Det handler om at lovgive, så det bliver dyrere at opføre sig klimafjendtligt og ikke-bæredygtigt som virksomhed og borger – og gøre det mere attraktivt at have en bæredygtig adfærd.

Verdensmålene er fortsat den bedste formulering af hvad, vi skal forstå og udrette, hvis vi vil redde kommende generationers chance for et tåleligt og fredeligt liv på jorden.

Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark

Det forudsætter maksimal politisk indsats hjemme og maksimal indsats for at styrke de fælles bestræbelser i EU.

Den folkelige forståelse er større nu end for otte år siden, men der mangler stadig en vedvarende oplysnings- og uddannelsesindsats på alle planer. Børn skal lære om verdensmål allerede fra før skolealderen og hele vejen gennem deres uddannelsesforløb.

Ideelt set skal ingen faglig eller boglig videre uddannelse kunne afsluttes uden forståelse for bæredygtighedens forudsætninger er en del af pensum.

Det troede jeg faktisk, der var enighed om allerede for flere år siden, og at det var godt på vej systematisk at integrere bæredygtighed i folkeskolens pensum. Nu forstår jeg, det er gået i stå – og der ikke længere arbejdes med ideen i børne- og undervisningsministeriet. Det er et megasvigt. Det må der ruskes op i.

Der er i dele af det politiske system en form for udmattelse, og nogen mener, at verdensmålene er blevet et ligegyldigt stykke papir, fordi de alligevel ikke fører os fremad.

Læs også

Men det er forkert. Uanset alt det, der går alt for langsomt, så er verdensmålene fortsat den bedste formulering af hvad, vi skal forstå og udrette, hvis vi vil redde kommende generationers chance for et tåleligt og fredeligt liv på jorden.

Det er fortællingen om respekt for planetens grænser fra en menneskehed, der har tredoblet sig i antal og tidoblet sit ressourceforbrug og sin påvirkning af atmosfæren siden 1945.

Det er påvisningen af, at bekæmpelse af fattigdom og monumental ulighed skal gå hånd i hånd med massiv klimahandling og beskyttelse af natur og biodiversitet.

En fremadskridende destabilisering af atmosfæren, havene og hele det globale økosystem som følge af vores overforbrug, spild, affald og forurening er stadig i fuld fart i gang.

Vi er - som beskrevet i en ny bog af Paula DiPerma, Pricing the Priceless – i færd med at ødelægge det tempererede klimasystem, der sikrer vort gode livsvilkår - og som kun kan reddes, hvis der sættes en kontant pris på at bevare det.

Vi må sammen med de andre rige lande hjælpe med at afbøde og afværge konsekvenser i den fattige del af verden, fordi vores klimaaftryk er langt højere end deres og bidrager stort til deres afsavn.

Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark

Jeg savner en klar erkendelse i dansk politik af, at det koster at løse disse eksistentielle udfordringer, hvis vi skal have en chance for standse den globale opvarmning før den bliver selvforstærkende og uoprettelig – men at dét, det koster ikke vælter vores liv og velfærd omkuld, og er desuden en lille del af den omkostning, vi påfører vores børn og børnebørn ved at tøve.

Især savner jeg erkendelse af, at vi sammen de andre rige lande må hjælpe med at afbøde og afværge konsekvenser i den fattige del af verden, fordi vores klimaaftryk er langt højere end deres og bidrager stort til deres afsavn.

Vi skal også gøre det for at afværge endnu større og mere uhåndterlige folkevandringer og for at undgå at leve i en stadig mere konfliktfyldt verden.

Det kan ikke siges tit nok, at vi på meget kort tid grundlæggende skal forandre produktionsmetoder og forbrugsvaner. Vi skal skabe en meget mere cirkulær økonomi og give plads til skov og anden natur, og vi i særklasse forcere omlægningen af vores energiforsyning til kilder, der ikke udstøder klimagasser.

Danmark har enestående gode betingelser for at blive leverandør af grøn strøm til en større del af Europa, fordi vi ligger godt til for enorme havvindmøller i Østersøen og ganske særligt i Nordsøen. Det kan ikke gå for hurtigt med at udnytte denne mulighed.

Det er ikke tilfældigt, at hidtidige magthavere og gamle kolonimagter lægges til last, og at vi oplever en serie af militærkup i disse områder – understøttet af russisk infiltration: Man kan se Wagnergruppens succes i Afrika som resultat af klimaforandringer.

Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark

Bevismaterialet om en katastrofal udvikling, der skal standses, vokser dag for dag: 

Heftige naturkatastrofer, der plejede at indtræffe en gang hvert århundrede år, sker med meget stærkere frekvens overalt- og allermest ødelæggende i de fattige lande i det globale syden, der kun har leveret få procent klodens CO2-udledning: En amerikaner bidrager lige så meget til klimaforandringer som 50 mennesker i Mozambique og en dansker nok lige så meget som 25 i Tanzania.

Temperaturstigninger fører til helbredsproblemer, vandmangel, tørke, fødevaremangel og direkte sultkatastrofer, der hvor man allerede levede på kanten. Generel forringelse af dyre og planteliv. Ørkenspredning, klimaflygtninge. Nye og alvorligere konflikter.

Væksten i hele verden påvirkes af ødelæggelserne. Men få lande har som i Afrika syd for Sahara oplevet tab i vækst på 20 procent af deres i forvejen uhyre beskedne indkomst. Derfor er det forklarligt, at der udgår vrede, uro, ustabilitet og ny flygtningestrømme mod Europa derfra.

Det er ikke tilfældigt at hidtidige magthavere og gamle kolonimagter lægges til last, og at vi oplever en serie af militærkup i disse områder – understøttet af russisk infiltration: Man kan se Wagnergruppens succes i Afrika som resultat af klimaforandringer.

Læs også

De uhyrlige hedebølger optræder på alle kontinenter fra Nordamerika til Sydeuropa, fra Indien til Kina.  Ofte ledsages heden af katastrofale brande over enorme vidder, med deraf udryddelse af natur.

Hedebølgerne sætter også en ny ond klimacirkel i gang, fordi der i de ramte områder investeres voldsomt i indendørs klimakøleanlæg, der stadig i alt for høj grad drives af sort energi. Derved forstærkes CO-udslippet og ophedningen af udendørsklimaet endnu mere.

Det er ikke nok at standse russisk aggression i Ukraine med oprustning. Der er brug for en mindst lige så dramatisk oprustning mod klimaforandringerne. 

Mogens Lykketoft, formand, Energinet Danmark

Fremadskridende nedsmeltning ved polerne, der uafvendeligt hæver vandspejlet i verdenshavene. Det gør på sigt vældige landbrugsområder uanvendelige på indtrængende saltvand, og det æder sig ind med enorme udgifter fra oversvømmelser i kapløb med kostbar kystsikring i det kæmpe antal af verdens storbyer, der ligger ved verdenshavene.

Det er ikke udelukket, at den fremadskridende klimaforandring knækker Golfstrømmen. Det vil over de kommende årtier ændre på, at der i vores del af verden, langs det nordøstlige Atlanterhav, er relativt meget varmere end på samme breddegrader andre steder i verden. 

Så hvis alt går helt galt, kommer de fleste af verdens mennesker til at koge, mens det bliver meget koldere i Danmark.

Bundlinjen er, at hvis vi ikke besinder os og handler NU, kommer menneskeheden ud for kaotiske og uhåndterlige forandringer. Det er ikke nok at standse russisk aggression i Ukraine med oprustning. Der er brug for en mindst lige så dramatisk oprustning mod klimaforandringerne. 

Læs også

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

0:000:00