Mellemfolkeligt Samvirke: Klimaloven overser finanssektorens massive udledninger

Finanssektoren har en afgørende rolle

Det største problem med klimaloven i sin nuværende form er, at den ikke sætter rammerne for, hvordan Danmark kan vende sine pengestrømme.

Det er ellers et krav i Parisaftalens formålsparagraf, at de globale pengestrømme skal understøtte målet om at reducere temperaturstigningerne til 1,5 grader.

Finanssektoren har med andre ord en afgørende rolle at spille i den grønne samfundsomstilling væk fra fossile brændsler.

Katrine Ehnhuus
Seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke

Klimaloven overser dermed de udledninger, som danske udlån og investeringer medfører globalt.

Resultatet er, at der mangler politisk incitament til at fremme klimahandlinger, der kan reducere den finansielle sektors udledninger.

De virksomheder og projekter, som finanssektoren vælger at vande med penge, har utvivlsomt bedre vækstbetingelser end virksomheder uden adgang til samme pengeregn.

Finanssektoren er ikke et spejl af samfundet, men snarere en gartner, der bestemmer, hvilke planter der skal have lov til at gro, og hvilke der ikke skal gro.

Finanssektoren har med andre ord en afgørende rolle at spille i den grønne samfundsomstilling væk fra fossile brændsler. Derfor er der brug for klare klimapolitiske rammer, der sikrer, at finanssektoren bliver en vigtig medspiller og ikke en modspiller.

Et svimlende tal

100 millioner ton CO2.

Det har Nationalbanken vurderet er størrelsen på de udledninger, der årligt finansieres gennem den danske finanssektors investeringer i børsnoterede selskaber, herunder i udledningstunge kul-, olie- og gasselskaber.

Mellemfolkeligt Samvirke har netop offentliggjort en rapport, der kortlægger danske bankers investeringer og udlån til fossile selskaber.

Det dokumenteres, at de tre største danske banker, Danske Bank, Nykredit og Jyske Bank, tilsammen har 17,2 milliarder kroner investeret i fossile selskaber, hvoraf 9,7 milliarder er investeret i fossile selskaber, der udvikler nye olie- og gasfelter eller nye kulprojekter. 

Dertil kommer, at danske pensionskasser sammenlagt har omkring 20 milliarder kroner i selskaber, der ligeledes ekspanderer fossilt. Det sker til trods for, at klimavidenskaben for flere år siden har trukket en tyk rød streg over for fossil ekspansion.

Mens det brede politiske flertal bag klimaloven kæmper for at sænke Danmarks årlige CO2-udledninger fra de nuværende 41,3 millioner ton til 23,5 millioner ton, så er der altså ingen politisk plan for de 100 millioner ton CO2, som finanssektoren bærer ansvaret for.

Det er et svimlende tal, som burde lukke enhver diskussion om, hvorvidt der er et behov for regulering.

Danmark skal gå foran

Derfor anbefaler vi konkret, at klimaloven udvides med et mål om at nedbringe finanssektorens finansierede udledninger med 60-70 procent i 2030 sammenholdt med 2020 og netto-nul senest i 2050.

Danmark skal gå foran qua sit moralske og historiske ansvar.  

Katrine Ehnhuus
Seniorrådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke

Ifølge FN's ekspertgruppe kræver Parisaftalen og 1,5-gradersmålet, at finansielle aktører reducerer deres finansierede udledninger med 50 procent i 2030 sammenholdt med 2020.

Vores anbefaling til den danske finanssektor er lidt højere, da vi mener, at Danmark skal gå foran qua sit moralske og historiske ansvar.

Når klimaloven skal opdateres i år, er det altså en perfekt anledning til at sætte et tiltrængt reduktionsmål for finanssektorens gigantiske klimaaftryk og samtidig hæve Danmarks globale klimapolitiske ambitioner.