Debat

NOAH: Forskere bruger fakta-magi til at sminke biomasse

REPLIK: Hvis debatten om biomasse mangler fakta og viden, som Claus Felby og Niclas Scott Bentsen skriver, skyldes det ikke mindst forskerne selv, skriver Bente Hessellund Andersen, Kamilla Erica Eva Hansen og Louise Busck Lumholt fra NOAH.

Det er kun den halve sandhed, når forskerne Claus Felby og Niclas Scott skriver, at mængden af kulstof lagret i skovene er steget over de sidste 25 år, mener miljøorganisationen Noah.
Det er kun den halve sandhed, når forskerne Claus Felby og Niclas Scott skriver, at mængden af kulstof lagret i skovene er steget over de sidste 25 år, mener miljøorganisationen Noah.Foto: Colourbox
Anders Brønd Christensen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bente Hessellund Andersen, Kamilla Erica Eva Hansen og Louise Busck Lumholt
Miljøbevægelsen Noah

Claus Felby og Niclas Scott Bentsen formaner os i et indlæg i Altingets debat om biomasse om at gøre os umage, og vi vil hermed henstille til jer om at gøre det samme.

Det undrer os, at I som forskere fylder jeres indlæg med retoriske krumspring og gentagne påstande frem for at følge jeres egen opfordring og gå i dybden med den del af videnskaben, som I mener, at vi ikke tager højde for, når I siger, at vi læser videnskaben selektivt.

Tværtimod bidrager jeres indlæg hverken til at oplyse eller underbygge debatten. Selv om vi har fuld tillid til, at læserne drager deres egne konklusioner, vil vi af hensyn til emnets alvor og de aktuelle energiforhandlinger tage til genmæle.

Fakta
Estland: 1990: -2. 976,7 kt CO2, største binding i 2007: - 4. 2096,3 kt CO2; derefter fald til i 2015: -2.475 kt CO2 (- foran tallet betyder binding af CO2). 

I NOAH mener vi, at hverken problemer eller løsninger på klimakrisen kan ses i geografisk isolation.

Bente Hessellund Andersen, Kamilla Erica Eva Hansen og Louise Busck Lumholt
Miljøbevægelsen NOAH

Borgerne forledes
Vores kritik i Altinget af jeres første indlæg handlede om, at borgere forledes til at tro, at vi i Danmark er på rette spor, når næsten en tredjedel af vores energi kommer fra vedvarende energikilder.

Og når I som forskere fra en anerkendt institution som Københavns Universitet samtidig fremturer med påstande om, at omstilling fra kul til træ er godt for klimaet, så vækker det ikke så megen bekymring hos beslutningstagerne, at 61 procent af denne vedvarende energi kommer fra biomasse.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Dansk Energi tager med kyshånd imod jeres udsagn og drager åbenlyst den konklusion, at der ikke længere er grund til at spare på energien.

Dette passer øjensynligt også godt ind i energi-, forsynings- og klimaministerens kram, idet han ikke rigtig har nogen planer om at understøtte initiativer, der skal få os til at spare på energien længere. Og både Dansk Energi og ministeren er ivrige fortalere for fortsat afbrænding af biomasse.

Er det danske eksempel et forbillede?
I Noah mener vi, at hverken problemer eller løsninger på klimakrisen kan ses i geografisk isolation.

Og Danmark kan ikke blot lukrere på resten af verden. Vi er derfor nødt til at forholde os til den skala, hvori vi brænder biomasse af, fremfor jeres fortællinger om de danske skove.

Vi deler formodentlig et ønske om, at Danmark skal kunne opfattes som et grønt foregangsland. Derfor er det relevant at spørge: Mener I, at det vil gavne klimaet, hvis det danske eksempel på omstilling til vedvarende energi efterfølges i resten af verden?

Vi mener ikke, at jeres argumentation tager hensyn til, at der i disse år sker en drastisk forøgelses af afbrænding af biomasse på globalt plan.

Når vi skriver, at der ikke er videnskabelig evidens for, at biomasse er bedre end kul, skal det læses ind i den aktuelle kontekst, hvor de store danske kraftvarmeværker omstilles fra kul til træpiller, hvoraf mere end 60 procent importeres.

Det vil sige et forbrug i stor skala, der uundgåeligt vil medføre øget træk på ikke bare de danske skove, men hele klodens biosfære, og hvor emissionerne ikke bliver talt med i det danske klimaregnskab.

Dette på trods af, at der kommer mere CO2 ud af skorstenen end fra afbrænding af kul på grund af biomassens mindre energieffektivitet.

Man kan således på papiret fremstå som et CO2-neutralt land, men stadig udlede en masse CO2. Modsat vil der være stor international bevågenhed, hvis et land har et stort forbrug af kul og olie. På den måde forskubbes klimaansvaret, når der importeres biomasse fra andre lande.

Vi savner ydermere, at I deler baggrunden for påstanden om, at der er "solid videnskabelig evidens" for, at "moderne skovdrift" kan producere biomasse til gavn for klimaet.

For at gribe jeres egen efterlysning af "fakta og viden", savner vi svar på, hvilken slags skovbrug I henviser til som moderne? Og hvilken betydning har det i klimamæssig sammenhæng, at store dele af den skovdrift, der ligger til grund for vores energiforbrug, henlægges til andre lande?

Se ikke bort fra størrelsesordenen
For nogle år siden kom det frem i +10 mio. tons-planen, (der har jer som medforfattere), at der kunne produceres ekstra 10 millioner tons biomasse årligt i Danmark, hvis man blandt andet ville inkludere plantager af hurtigvoksende træer, hvor både nyplantet skov og halvdelen af den nuværende løvskov skal omlægges til nåletræsplantager ved foryngelse.

Er det, hvad I henviser til som jeres vision for moderne skovdrift? I så fald burde dette gøres klart for læserne. Som udgangspunkt giver sådanne plantager meget lidt plads til biodiversitet – og er langt fra, hvad de fleste mennesker oplever som skov.

Eller henviser I måske til den type skovdrift, hvor der ved etablering af løvskov mellemplantes med såkaldte ammetræer, der kan tages ud til bioenergi?

I så fald vi vil formode, at det er et forholdsvis lille skovareal, det er relevant for – medmindre man først fælder en masse eksisterende skov.

Vi vil derfor gerne bede om jeres vurdering af, hvor meget ekstra træ til biomasse, det egentlig vil give – og under hvilke forudsætninger. Ifølge +10 millioner tons-planen vil der samlet set kunne forventes en årlig høst på 1,55 millioner tons tørstof fra skovene ved det allermest intensive scenarie.

Det bør sammenlignes med, at vi i dag ifølge Danmarks Statistik årligt importerer cirka  2,6 millioner tons træbrændsler, som lægger sig oveni den nuværende indenlandske produktion.

Fald i kulstoflagring 
EU-Kommissionens vurdering af bioenergi (fra 2016) påpeger også netop betydningen af skala, idet den konkluderer, at øget brug af biomasse til energi fra skove kan medføre mere CO2 i atmosfæren i eksempelvis 20 eller 50 år eller endda århundreder.

Når I så ivrigt argumenterer for brugen af bioenergi, ser I åbenbart stort på EU-Kommissionens fakta, der dokumenterer, at de europæiske skoves kulstoflagring har været faldende siden 2010 og forventes at falde yderligere blandt andet på grund af øget efterspørgsel på biomasse til energi.

I skriver, at det ikke er i overensstemmelse med fakta, når vi siger, at fortsat satsning på biomasse vil forrykke balancen mellem binding og emissioner fra biosfæren i den forkerte retning.

I påstår endda, at Noah spørger til beviset for, at kulstof omsættes i økosystemerne. Men vi spørger da ikke til beviset for, at dette sker.

Vi spørger derimod til beviset for, at jeres plan for afbrænding af biomasse til energi vil gavne klimaet. Noget tyder på, at jeres bevis er, at Suserup Skov, der har ligget urørt i 200 år, ikke ligger på en bakketop.

Halve sandheder
I vælger ganske smart at bruge Danmark som eksempel på skovdrift, der leverer biomasse, samtidig med at der sker en netto-binding af kulstof i skovene. Og som vi også skrev i vores første indlæg, så vokser skovarealerne i Danmark – såvel som i Europa generelt – efter at have nået et absolut lavpunkt i 1700-tallet.

De europæiske skove har ganske rigtigt også i en periode bundet mere kulstof, end de har frigivet. De har altså øget deres lager af kulstof til gavn for klimaet – og det skal vi jo netop være glade for.

Men når I skriver, at mængden af kulstof lagret i skovene er steget over de sidste 25 år, så er det kun den halve sandhed. I Danmark udledte skovene årligt faktisk mere CO2, end de bandt i årene fra omkring 2000-2007.

Det faldt sammen med, at man begyndte at brænde dansk træ af til energiproduktion. Sideløbende voksede importen af træbrændsler dog langt hurtigere, mens den danske egenproduktion er faldet siden 2010.

I de to baltiske lande, der leverer langt størstedelen af de træpiller, som brændes af i Danmark, er den årlige binding af kulstof desuden faldet gennem de sidste 25 år – i Letland et dramatisk fald fra cirka 14 millioner ton CO2 i 1990 til cirka to millioner ton CO2 i 2015.

I Estland voksede lagrene fra cirka tre millioner ton CO2 i 1990 til cirka fire millioner ton CO2 i 2007, mens de siden er faldet til et lavere niveau end i 1990 (cirka to millioner ton CO2 i 2015).

Ifølge EU-Kommissionen kan det forventes, at både Estlands og Letlands skove i 2030 ikke længere vil optage mere CO2, end de udleder, men tværtimod vil komme til netto at bidrage til emissionerne (se faktaboks).

Dette kan blandt andet tilskrives produktion og eksport af træpiller samt landenes eget voksende forbrug af biomasse til energi.

Fundamentale ændringer er nødvendige
Vi har ikke påstået (som I hævder), at 90 milliarder tons kulstof "umiddelbart kan tilbageføres til de organiske puljer".

Hvad vi derimod skriver, er, at der er et stort potentiale for binding, hvilket I jo pudsigt nok giver os ret i.

I første indlæg brugte I argumentet om "at vi altid har brugt bioenergi" som implicit begrundelse for, at det så også er en god idé at gøre det i dag. I vores svar påpegede vi det idiotiske i, at det skulle være et validt argument i en tid, hvor både befolkningstallet og den enkeltes energiforbrug er mange gange større.

Nu argumenter I så for, at det kræver fundamentale ændringer at udstikke en ny kurs for forvaltningen af jordens globale ressourcer grundet befolkningstilvæksten og et øget ressourceforbrug.

Implicit forelægges dette som et utopisk og urealistisk forslag. Det kan vi dog ikke være mere uenige i.

I Noah er vi nemlig ikke bange for at påpege behovet for fundamentale ændringer i produktions- og livsstilsmønstre, og at dette ikke er en utopisk drøm, men en faktisk nødvendighed.

Det var også præmissen for vores tidligere artikel, hvor vi efterlyste mere sandfærdig kommunikation af klimaregnskabet ved afbrænding af biomasse – netop for at bidrage til forståelsen af nødvendige energibesparelser.

Det har desværre med det seneste udspil til de kommende års energipolitik vist sig, at også regeringen øjensynligt mangler forståelse for dette.

Argumenterer ikke for lette løsninger
I Noah har vi på intet tidspunkt ageret for, at vi bare skal sætte "alt ind på her og nu at oplagre kulstof i økosystemerne og dermed udskyde reduktionen i brugen af fossile ressourcer" – det er da det rene nonsens.

Alt vores arbejde i klimamæssig sammenhæng går ud på at få 1) nedbragt energiforbruget, 2) reduceret brugen af fossile brændsler og erstattet det af vedvarende energikilder (hertil regner vi dog ikke storskala brug af biomasse), og 3) at vende udviklingen i jord-plante-systemerne, så de kan opfange mere – ikke mindre – CO2 fra atmosfæren.

I forhold til sidstnævnte må det være på sin plads at uddybe vores oprindelige påpegning af potentialet for at øge biosfærens kulstoflager. Det estimeres, at jord-plante-systemet samlet set netto optager 1,3 milliarder ton kulstof per år.

Dette dækker over både opdyrkede og uopdyrkede arealer. Men hvis man ser på de opdyrkede arealer alene, så udleder de omkring 4,3 milliarder ton kulstof per år, mens de opfanger 2,8 milliarder ton kulstof per år, sådan at de netto udleder cirka 1,5 milliarder ton kulstof per år.

Selv om tallene er estimater, så peger de på to vigtige pointer:

- Nemlig at biosfæren samlet set stadig bidrager til at afbøde emissionerne fra afbrændingen af fossile brændsler (anslået til 7,7 milliarder ton kulstof per år) trods den intensive og konstante inddragelse af nyt opdyrket areal på bekostning af naturlig vegetation (skove, græs- og buskstepper) – og at også de opdyrkede arealer (naturligvis) optager kulstof, men de udleder mere, end de optager, hvilket blandt andet kan tilskrives inddragelse af den naturlige vegetation, jordbearbejdning, og at der fjernes for meget organisk materiale fra skove og landbrugsjord.

I Noah arbejder vi altså for at standse inddragelsen af naturlige arealer og at standse den udpining af kulstofpuljen, der finder sted på både landbrugsjord og i skovene.

Mere brænde til bålet
Ændret praksis kan medføre øget kulstoflagring og dermed bidrage til afbødning af klimaforandringerne. Hvis der omvendt globalt inddrages mere natur (i form af enten skove eller naturlige græsarealer) til produktion af hurtigt voksende skov, så risikerer vi, at biosfæren ender med samlet set at udlede mere CO2, end den binder.

Vi er bange for, at det er den sidste vej, I udstikker.

Så når I slutter jeres indlæg med den frække påstand, at vores bidrag til debatten er langt værre end kul, så må vi på godt jysk sige "lige over".

Bærer I ikke i helt bogstavelig forstand mere ved til bålet? Og er det ikke dermed jer, der er med til at forsinke den grønne omstilling?

I hvert fald mangler I stadig at bevise, at det er jer, der har ret.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Felby

Chef for life-science-forskning og bæredygtig udvikling, Novo Nordisk Fonden, professor, Institut for Naturressourcer og Geovidenskab, Københavns Universitet
ph.d. agro

Niclas Scott Bentsen

Lektor i biomasseressourcer og bioenergi, Københavns Universitet
Skov og Landskabsingeniør, PhD

0:000:00