Overblik: Her er hovedpunkterne i energiudspillet
DOKUMENTATION: Danmarkshistoriens største havvindmøllepark, afgiftslettelser og mere grøn strøm. Sådan lyder nogle af forslagene i regeringens nye energiudspil. Se hovedpunkterne her.
Cecilie Gormsen
RedaktionschefRegeringen har torsdag fremlagt sit udspil til et nyt energiforlig, der blandt andet skal være med til, at Danmark i 2030 skal have mindst 50 procent af sit energibehov dækket af vedvarende energi.
Se hovedpunkterne herunder.
Ny havvindmøllepark
Opførelse af den største havvindmøllepark nogensinde i Danmark på op til 800 MW og nye standarder for at bruge markedet til at drive omkostningerne ned. Havvindmølleparken vil forøge havvindmøllekapaciteten med cirka en tredjedel. Regeringen forventer, at det vil koste 3,7 milliarder kroner i støtte at få opført den store havvindmøllepark, og det er endnu ikke besluttet, hvor den skal placeres.
Det forventes, at parken vil bestå af 50-75 kæmpevindmøller på højde med pylonerne på Storebæltsforbindelsen (cirka 250 meter) og med blade, der er over 100 meter lange.
Afgiftslettelser
- Lempelse af elvarmeafgiften fra cirka 30 øre/kWh til cirka 15 øre/kWh fra 2021
- Lempelse af den almindelige elafgift fra 91,4 øre/kWh til 66,4 øre/kWh i 2025
- Elafgiften for visse liberale erhverv lempes, så de sidestilles med andre momsregistrerede erhverv. Det indebærer en lempelse af elafgiften fra 91,4 øre/kWh til 0,4 øre/kWh fra 2022. Læs mere her.
Modernisering af varmesektoren
Både fjernvarmeværker og forbrugere skal have frit valg til at træffe deres egne beslutninger om fremtidige investeringer, så virksomheder og forbrugere kan få grøn og billig varme. Regeringen vil give bedre rammevilkår og 540 millioner kroner til nye initiativer til de værst ramte varmekunder, når grundbeløbet bortfalder 1. januar 2019.
Mere grøn strøm
Regeringen afsætter 4,2 milliarder kroner til åbne udbud, hvor forskellige teknologier som landvindmøller og solceller kan konkurrere om at levere grøn strøm til den laveste pris. Udbygningen forventes at medføre elproduktion svarende til ca. 900.000 husstandes forbrug.
Øget eksportindsats
Regeringen afsætter samlet 175 millioner kroner til en øget eksportindsats, der skal styrke den danske eksport af energiteknologi, energiløsninger og serviceydelser.
Udbygning af biogas
Der afsættes en pulje på fire milliarder kroner over 20 år til at udbygge produktionen af grøn biogas. Der oprettes en pulje på nominelt 240 millioner kroner årligt i 20 år, og puljen udmøntes i perioden 2021-2023.
Ny energispareindsats
Regeringen foreslår at afskaffe den nuværende energispareordning og i stedet introducere en ny samlet, målrettet energieffektiviseringsindsats. Der afsættes blandt andet 400 millioner kroner årligt på finansloven til en ny udbudsordning med tilskud til energibesparelser i erhverv.
Energiforskning styrkes
Regeringen vil styrke forskning, udvikling og demonstration af ny energiteknologi og ønsker et langsigtet niveau på mindst 580 millioner kroner årligt til forskning i rene energiteknologier frem mod 2030.
Andre tiltag
- Fra 2025 afsættes en reserve på 500 millioner kroner årligt, så der også efter 2024 kan igangsættes nye indsatser, hvis det viser sig nødvendigt for at nå målet om mindst 50 procent vedvarende energi i 2030.
- Umiddelbare lempelser af afgifter på el og elvarme med 600 millioner kroner i 2019 stigende til godt 3,5 milliarder kroner i 2025 (ekskl. moms).
- Der afsættes en pulje på 100 millioner kroner fra 2020 til at fremme udnyttelse af overskudsvarme.
I alt afsætter regeringen
- 0,9 milliarder kroner i 2020
- 1,6 milliarder kroner i 2021
- 2,1 milliarder kroner i 2022
- 2,5 milliarder kroner i 2023
- 3,0 milliarder kroner i 2024
Derefter afsættes i størrelsesordenen 3,5-4 milliarder kroner årligt derefter, og nogle indsatser igangsættes desuden før 2020.
Udspillet finansieres blandt af et bidrag fra det finanspolitiske råderum, ligesom der indgår midler tilvejebragt på energiområdet.
Betydning for forskellige familietyper:
Ifølge regeringens egne beregninger vil lempelsen af den almindelige elafgift svare til en indkomststigning på mellem 550 og 625 kroner for typiske grupper af enlige uden børn. For typiske parfamilier med to børn udgør den umiddelbare lempelse i størrelsesorden 1.400 til 1.600 kroner, mens den for et typisk pensionistpar udgør cirka 900 kroner.
Se regeringens eksempler herunder:
Direkte umiddelbar virkning via elregningen | Afledt virkning fra lempelser for erhverv | Afledt virkning af øget produktivitet | Samlet lempelse | |
Enlige | ||||
Kontanthjælpsmodtager | 550 | 75 | 25 | 650 |
Dagpengemodtager | 600 | 100 | 25 | 725 |
LO-arbejder | 625 | 150 | 25 | 825 |
Førtidspensionist på ny ordning | 600 | 125 | 25 | 725 |
Folkepensionist med ATP | 600 | 125 | 25 | 725 |
Par | ||||
LO-par | 1.425 | 350 | 75 | 1.825 |
Funktionærpar | 1.500 | 475 | 100 | 2.075 |
Direktørfamilie | 1.625 | 625 | 125 | 2.375 |
Pensionistpar med én ATP | 900 | 175 | 25 | 1.100 |